Kompetenceudvikling
Sæt spot på din klasseledelse
’Sæt spot på din klasseledelse’ rummer 13 øvelser til forløb om klasseledelse og relationskompetence. Materialet trækker på forsknings- og udviklingsprojekter og er funderet i den interpersonelle læreradfærdsmodel.
Øvelsesmaterialet ’Sæt spot på din klasseledelse’ har til formål at støtte arbejdet på skoler, hvor lærerne arbejder med relationskompetence og klasseledelse. Formålet er grundlæggende, at lærerne tilegner sig et fælles sprog samt at sætte dette i relation til lærerens klasseledelsesstil.
Øvelserne er afprøvet i forbindelse med skoleudviklingsprojekter inden for ungdomsuddannelsesområdet og er inspireret af bogen ’Relationspædagogisk lærerprofil’ udviklet til lærere og ledere i projektet ’Faglig Pædagogisk Ledelse’ samt bogen ’Vejledningen til den relationspædagogiske lærerprofil’, som var en del af projektet ’Klasseledelse og Erfaringsopsamling’.
Materialet er et supplement til to artikler udgivet på EMU.dk af Lea Lund, som skal læses før, man går i gang med øvelserne. På den måde får man det bedste udbytte af øvelserne. Artiklerne hedder: ‘Klasseledelse i gymnasiet – hvad er det, og hvordan kan du anskue din egen klasseledelse?’ samt ‘Bliv bevidst om din klasseledelsesstil’.
Kreditering
Øvelsesmaterialet er udarbejdet af Lea Lund, som er ph.d., i uddannelsesforskning. Uddannelses- og forskningsleder for Læreruddannelsen, Fyn, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Øvelser til læreren og teamet til forløb om Klasseledelse og relationskompetence
v. Lea Lund
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.