Den aktivt lyttende elev

Som lærer kan man let komme til at antage, at eleverne allerede har lært at lytte, og at de blot skal mindes om at gøre det. I praksis er elever og lærere imidlertid ofte rådvilde, når det kommer til at lytte aktivt i timerne.

Lene Illum Skov, der forsker i mundtlighed, påpeger det ironiske i, at elever bruger hovedparten af tiden på at lytte til læreren, der taler, men at der ikke er etableret en egentlig lyttedidaktik (Skov, s. 68).

Så hvordan kommer man i gang med at træne elevernes lyttekompetencer?

Lytningens dimensioner

At lytte aktivt involverer, at opmærksomheden rettes både indad og udad. Skov beskriver det som ”[a]t lytte til mig, den anden og det andet” (Skov, s. 48). Det er lytningens dimensioner, som vi hele tiden veksler imellem. Opmærksomhed på lytningens dimensioner er vigtigt for at blive en bedre lytter, og derfor bør eleverne lære at skelne mellem forskellige typer af lytning:

At lytte indad

Den indadvendte lytning består af de ord og tanker, der vedrører os selv og den forståelse, vi har af verden og vores rolle deri. Et godt udgangspunkt for at undervise i lytning er derfor at starte med elevens indre stemme.

Lad f.eks. eleverne tænkeskrive i 3-5 minutter med fokus på at registrere alt, deres indre stemme siger. Start med at forklare, at det, de skriver, kan være meget indadvendt i form af bekymringer, erindringer, planer og fantasier, eller det kan være udadrettet i form af registreringer af sansninger, fornemmelser, lyde og samtaler i omgivelserne. Ofte vil det være en blanding.

Når skrivningen er færdig, genlæser eleverne det, de har skrevet, og karakteriserer, hvordan deres indre stemme lyder: Er den f.eks. nysgerrig, vred, kritisk eller bekymret? På den måde bliver eleverne bevidste om den indre stemme, der blander sig, og ofte skaber støj, når de skal fokusere på det faglige.

Empatisk lytning

At lytte indad har en affektiv dimension, idet eleverne øver sig i at forholde sig empatisk til sig selv og den stemme, de hører, især hvis stemmen er meget kritisk eller bekymret.

At lytte indad handler ikke om at fokusere på egne følelser eller på at bedrive terapi i undervisningen, det drejer sig derimod om, at eleven kan ’objektivisere indre refleksioner’ (Beck).

Her er det vigtigt, at eleverne får et ordforråd til at beskrive kvaliteten af den stemme, de hører, og i den forbindelse kan man som lærer selv træde frem som et lyttende forbillede, der deler egne erfaringer med at lytte indad.

Person eller funktion

Det er gavnligt, at eleverne formår at skelne mellem den, de er (person), og det, de gør i en given sammenhæng (funktion). Hvis eleverne jævnligt træner at lytte til og nedskrive deres indre stemme, vil de opøve metakognitive kompetencer, der skelner mellem de to.

Dette gør det nemmere for eleverne at modtage kritisk respons i undervisningen, fordi de kan henføre det til den funktion, de udfører, i stedet for at tænke, at det er deres person, der bliver evalueret.

Udadvendt lytning

Den udadvendte lytning handler om at rette opmærksomheden væk fra os selv, så vi prøver at forstå en anden person uden nødvendigvis at sætte dét, personen siger og gør, i relation til noget i os selv.

At kende sin indre stemme er en vigtig forudsætning for at kunne lytte til andre mennesker. Elever bliver bedre til at vende opmærksomheden væk fra sig selv, når de indgår i samtaler (både faglige og sociale), hvis man træner den respons, de giver til samtalepartneren.

Shift response og support response

Sociologen Charles Derber fandt i 1970’erne frem til, at den typiske måde, folk lytter til en samtale på, er ved at lede efter noget, der kan føre samtalen hen til dem selv. Dette kalder han shift response, da det indebærer, at samtalen ikke er en reel dialog, men blot er mennesker, der skiftes til at tale om noget, der har med dem selv at gøre.

Det modsatte er support response, hvor man som lytter støtter op om det, den anden siger, ved f.eks. at spørge uddybende til emnet.

Lad gerne eleverne forberede en kort, personlig historie, som de skal fortælle hinanden parvis. Skiftevis indtager de rollen som lytter, der bryder ind og kommenterer på historien ved at henvise til egne erfaringer eller interesser (shift response) eller som lytter, der støtter op ved at spørge uddybende ind til dét, historien drejer sig om (support response).

Bagefter evaluerer eleverne, hvordan de forskellige typer lytterespons påvirkede deres fortælling af historien.

Øvelser i lytning er et led i at udvikle en mere undersøgende praksis i klassen og vedrører både elevernes metakognition, empati og dialogiske færdigheder - men peger også tilbage mod lærerens måde at lytte til eleverne på. I det hele taget er lyttedidaktik et område, som er relevant og vedkommende, og som engagerer eleverne.

Find mere inspiration

Beck, Steen: Undervisning og samtalens kunst

Kreditering

Jacob Ulrich, IBC Kolding, i samarbejde med CFU.