Almendannelse og professionsdannelse i undervisningen

Dannelse under forandring

Almendannelse intensiveres, fordi alle fag danner, og studieforberedelse indbefatter professionsdannelse, fordi det bliver afgørende at forholde sig professionelt i videre studier og job.

Dannelse handler om at blive menneske gennem andre mennesker og samfund. I takt med, at samfundet forandrer sig hurtigere og hurtigere, har vilkårene for dannelse også forandret sig. Det har betydning for, hvordan elever dannes gennem undervisningen på de gymnasiale uddannelser.

For det første er det ikke længere bestemte fag, der er almendannende, men ’alle fag der danner’, som det hedder i aftalen bag gymnasiereformen. For det andet er dannelse ikke længere kun et centralt begreb på de gymnasiale uddannelser, men på alle niveauer af uddannelsessystemet, inklusiv i dagtilbud.

Endelig er den traditionelle modsætning mellem dannelse og nytte ved at opløses i takt med, at menneskelige ressourcer, såsom kreativitet og dømmekraft, bliver afgørende for at være en relevant arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Dannelse angår hermed ikke kun gymnasiets almendannende, men også studieforberedende formål. Dermed udvides dannelse til også at omfatte, hvordan elever dannes til videre studie og job.

Almendannelse i dag

Almendannelse er almen i den forstand, at den er for alle og angår dannelsen af det, der gør os alle til mennesker. For den unge handler det at blive menneske - om at danne sin personlighed. Ens personlighed er den måde at forholde sig til andre og verden på, der er karakteristisk for den enkelte og gennemgående i forskellige sammenhænge. De unge vil typisk danne sig i fællesskaber med dem, der forholder sig på samme måde til de erfaringer, de har gjort, og hvor de er sammen om at dyrke den samme stil og smag.

I dag er dannelsesprocesserne blevet intensiveret. Friheden til at leve og forme sit liv, som man vil, har aldrig været større. Det giver en masse muligheder, men det betyder også, at hver enkelt må afklare, hvad der faktisk er muligt og ikke muligt for vedkommende: ’Kan jeg synge, blive populær, tage den uddannelse eller ej?’

Denne afklaring er én lang dannelsesproces, hvor de unge gør erfaringer af sig selv i sociale og faglige verdener. Det kræver åbenhed over for fremmede verdener og dømmekraft at vide, hvordan man skal forholde sig til de erfaringer, man gør.

Stoffet der danner

Man dannes i mødet med større verdener. I gymnasiet er det universelle verdener i form af de videnskabelige fag. Tidligere var antagelsen, at bestemte fag var almendannende og udtryk for bestemte dannelsesidealer, såsom humanitet (old og græsk), det nationale (dansk og historie) og oplysning (fysik og samfundsfag).

I dag er denne forestilling om almengyldige dannelsesidealer blevet problematiseret. I stedet er antagelsen, at alle fag kan danne. Men om et fag faktisk danner afhænger af, om undervisningen formår at åbne faget som større verden eller ej. Det sker, når eleven oplever, at faget er en interessant fortællingen om at være del af noget større.

Det er især en udfordring at skabe sådanne fortællinger på de naturvidenskabelige fag, da de ligger længere fra elevernes umiddelbare erfaringsverden. Det er derfor blevet foreslået eksempelvis at indføre ’big history’ som fortællinger om, hvordan vi alle er del af livets og universets udvikling (evolutionsteori og kosmologi).

Professionsdannelse som studieforberedelse

Dannelse handler ikke kun om at dannes til menneske i samfund, men også at dannes til arbejdskraft i takt med at menneskelige ressourcer, såsom social intelligens, kreativitet, innovation, intuition og vilje, bliver vigtige på arbejdsmarkedet. Det er professionsdannelse forstået som det at kunne forholde sig professionelt til sit arbejde og sin organisation.

På gymnasiale uddannelser handler professionsdannelsen om at danne eleverne til videre studier og job ved at lære dem at forholde sig professionelt til det at studere. Det kræver for det første, at eleverne udvikler vilje til at studere og stræber efter at være ’sådan én der ved mere’. Det forudsætter, at de forholder sig åbne over for ny viden.

For det andet kræver det, at eleverne udvikler faglig dømmekraft i forhold til fagene og professionel dømmekraft i forhold til karrierelæringens reflekterede valg og fravalg af studieretning, uddannelse og karriere. Endelig kræver det, at eleverne kan anvende fag og metoder kreativt til at udarbejde forslag til innovative løsninger.

Professionsdannelse som profilering

Professionsdannelse som studieforberedelse er den samme for alle gymnasiale uddannelser (jf. det fælles formål i § 1). Derimod er den del af professionsdannelsen, der skal forberede til videre studie og job, forskellig på de fire gymnasiale uddannelser, da de sigter mod forskellige studier og jobs.

De tekniske og merkantile uddannelser har særligt fokus på at fremme ’erhvervsrettet dannelse’ (§ 3-4), det almene gymnasium på at fremme akademisk dannelse og HF på at fremme ’professionsrettet dannelse’ (§ 6). På denne måde kan eleverne og skolerne profilere sig på at have forskellige dannelsesprofiler.

Dannelse er blevet vigtigt på arbejdsmarkedet, fordi det ikke er muligt i samme grad som tidligere at socialiseres til en bestemt arbejdsfunktion. Forandringshastigheden er øget, og man vil i stigende grad opleve at stå i nye situationer og over for ukendte opgaver, hvorfor det bliver afgørende at kunne forholde sig professionelt i nye arbejdssituationer. Det gør man, når man har formålet med arbejdet for øje, hvad enten dette er at producere, servicere, behandle eller uddanne.

Dannelsespædagogik

Dannelse fremmes typisk gennem undervisningen på to måder:

• For det første kan elevers dannelse fremmes ved, at man tager dem med på ’dannelsesrejser’ til større verdener. Det kan være til faglige verdener, såsom litteraturens, matematikkens eller samfundsvidenskabens verden, og til professionelle verdener, som elever for eksempel i praktik. Lærerens rolle er at åbne disse verdener på en måde, så eleverne erfarer, at det gennem dem er muligt at opleve nyt, forstå mere og gøre andet. Læreren åbner nye verdener for eleverne ved at vise sin egen begejstring og interesse for faget.
• For det andet kan elevers dannelse fremmes ved, at de efterligner ’forbilledlige’ måder at forholde sig på. Lærerens rolle er her at agere forbillede og præsentere måder at forholde sig til faget eller i arbejdet på, som eleverne bliver inspireret af og finder værd at efterligne. Det kunne for eksempel være at give elevernes smag for at lytte til folk, der har forstand på et emne, eller at spørge bag om antagelser om, hvordan tingene hænger sammen.

Elever dannes altså ved at gøre erfaringer af faglige og professionelle verdener og forholdelsesmåder i mødet med lærere.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Lars Geer Hammershøj, ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet

Artiklen har været gennem en reviewproces med en række undervisere på gymnasieområdet og er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU).

Inspiration

• Danske Gymnasier (2016). Købmanden: Dannelse er en mangelvare. Læs her.
• Gymnasieforskning.dk (2013): Det store kompetenceboom. Camilla Mehlsen interviewer Jens Erik Kristensen. Læs her.
• Sjøgren, S. (2018). Militær dannelse. Læs her.
• Videnskab.dk (2019). Derfor har vi brug for en moderne oprindelseshistorie. Læs her.