Forløb

Klima- og bæredygtighedsperspektiver på antikken

Bliv inspireret til at arbejde med klima- og bæredygtighed i oldtidskundskab C på en elevaktiverende måde: Eleverne former selv perspektiverne fra de antikke tekster til den aktuelle problemstilling.

Forløbet henvender sig oldtidskundskab på C-niveau

Anslået tidsforbrug: ca. 7 moduler à 95 minutter

Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: klimakrisen, bæredygtighed og den grønne omstilling. Her arbejder eleverne med udforskningen af forholdet mellem mennesker og natur som en forudsætning for individets dannelse.

For eleverne kan antikken synes fjernt fra den aktuelle klimakrise, men forløbet giver et bud på, hvordan man gennem delvis elevformede tekstperspektiver kan få eleverne til at opleve mulighed for at spejle de aktuelle problemstillinger i en fremmed kulturs blik på naturen og jorden som ressource.

Planlægning og overvejelser

Det er ikke altid ligetil at arbejde med klima- og bæredygtighedsspørgsmål i oldtidskundskab: Eleverne kan have oplevelsen af, at antikken ikke har meget at gøre med klimakrisen, og de kan synes, at man forsøger at tvinge et politiseret moderne perspektiv ned over nogle tekster, der intet har med det at gøre.

Forløbet er derfor anlagt således, at det er eleverne selv, der bygger bro mellem antikken og nutiden. Eleverne udformer de perspektiver, de mener er relevante inden for klima- og bæredygtighedsperspektiver, hvorefter læreren dels i samarbejde med eleverne dels på egen hånd omformer elevernes idéer til brugbare tekstspørgsmål.

Gennem denne arbejdsform lærer eleverne at spejle aktuelle problemstillinger i antikkens tanker og diskussioner. Ved selv at være hovedaktører i arbejdet med teksterne får eleverne oplevelsen af, at teksterne er vedkommende.

Menneske og natur

Læreren bør vælge tekster, der har forholdet mellem menneske og natur som hovedproblem.

Uddragene af Georgica, Værker og dage og Demeterhymnen handler alle sammen om den mytiske indstiftelse af landbruget og det hårde arbejde ved udnyttelsen af jorden som ressource som et uomgængeligt grundvilkår for den menneskelige civilisation og den menneskelige væren i verden.

De første to præsenterer forestillingen om en overgang fra en guldalder til den nuværende jernalder, hvor der skal hårdt arbejde til for at dyrke jorden.

Uddragene af Xenophon og Cato d. æ. præsenterer hhv. græsk og romersk landbrug fra en mere praktisk side, men indeholder også teoretiske overvejelser om menneskets forhold til jorden. Uddraget af Aristoteles’ tekst introducerer forestillingen om et stærkt hierarkisk forhold mellem mennesket og andre levende væsener.

Forløbet kan med fordel placeres sidst på året, så at man kan trække på elevernes kendskab til antikken som helhed og til specifikke genrer som heksameterdigtning og filosofiske dialoger. Måske har eleverne endda mødt verdensmålene i anden undervisning.

Materialer anvendt i forløbet

Tekster hentet fra “Oldtidens og middelalderens litteratur - i skandinaviske oversættelser” redigeret af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (skandinaviske-oversaettelser.net)

Vergil, Georgica I, 118-159: Oversættelse af Georgica (PDF) (emu.dk)

Eleusis: På Ribe Katedralskoles side om klassiske fag (klassisk.ribekatedralskole.dk)

Introduktionsside til FN´s Verdensmål (verdensmaalene.dk)

Bilag til forløbet

Eksempler på klima- og bæredygtighedsspørgsmål (PDF)

unpublished

Forløbets opbygning

Forløbet er delt ind i 7 moduler.

Under hvert modul beskrives lektie, timens aktiviteter og anvendt materiale.

Aktiviteter

  1. Timen indledes med en skriveøvelse, hvor eleverne uden nogen introduktion besvarer spørgsmålet “Hvordan kan man mon arbejde med klima og bæredygtighed i oldtidskundskab?” i en individuel skriveøvelse på 10 min. Besvarelsen kan evt ske på en padlet eller fælles elektronisk dokument.

    Mulige svar kan fx være ”opfattelsen af naturen som ressource” eller “håndtering af kriser.”

  2. Idéerne kommer på tavlen, og læreren introducerer til forløbet, hvor eleverne selv bygger bro mellem antikken og demokratisk dannelse ift. klima og bæredygtighed.

  3. Det første udkast af tekstspørgsmål laves i fællesskab på baggrund af elevernes idéer. Det kunne fx være “Hvordan er antikkens syn på naturen som ressource og antikkens ressourcebevidsthed ifølge teksten?” eller “Hvilke perspektiver på håndtering af (klima-)kriser findes i teksten?”



    Det er muligt, at tekstspørgsmålene skal revideres i takt med læsningen, for måske ser eleverne nye perspektiver, ligesom læreren måske skal vinkle og formulere nogle spørgsmål klarere inden næste time.



    Hent inspiration til mulige spørgsmål i bilaget “Eksempler på klima- og bæredygtighedsspørgsmål” (PDF).

  4. Højtlæsning af Georgica. Indledende arbejde med tekstforståelse.

Materiale

Vergil, Georgica I, 118-159 (PDF)

Lektie

Eleverne genlæser klassens udkast til klassens klima- og bæredygtighedsspørgsmål og genlæser uddraget af Georgica: Giver teksten nogle mulige perspektiver til de opstillede spørgsmål?

Aktiviteter

  1. Læreren har inden modulet gennemarbejdet klassens egne tekstspørgsmål med fokus på klima og bæredygtighed.

  2. Eleverne sættes to og to til at udvælge de af klassens klima- og bæredygtighedsspørgsmål, de mener passer til teksten og arbejder derefter med teksten ud fra disse spørgsmål.

  3. Opsamling: Eleverne præsenterer de spørgsmål, der har valgt, argumenterer for valget og præsenterer deres besvarelse for resten af klassen.

Materiale

Lektie

Homer, Demeterhymnen

Aktiviteter

  1. Arbejde med Eleusiskulten og baggrunden for Demeterhymnen.

  2. Verdensmålene (verdensmaalene.dk) præsenteres, hvis de ikke allerede er kendt af eleverne. Listen med tekstspørgsmål udvides med udgangspunkt i verdensmålene.

  3. Eleverne arbejder med Demeterhymnen efter samme formel som ved forrige tekst:



    Udvælgelse af relevante klima- og bæredygtighedsspørgsmål med udgangspunkt i den antikke tekst.

    Argumentation for udvælgelsen af spørgsmål.

    Besvarelse af spørgsmålene.

Materiale

Lektie

Xenophon, Oikonomikos (uddrag: IV-VI.11)

Aktiviteter

  1. Læreroplæg om Xenophon som forfatter og Oikonomikos som værk og genre. Eventuel perspektivering til Platons dialoger, hvis eleverne har mødt disse.

  2. Eleverne arbejder med Oikonomikos efter kendte formel:



    Udvælgelse af relevante klima- og bæredygtighedsspørgsmål med udgangspunkt i den antikke tekst.

    Argumentation for udvælgelsen af spørgsmål.

    Besvarelse af spørgsmålene.

  3. Fremlæggelser.

  4. Perspektivering til Platons dialoger, hvis eleverne har mødt disse.

Materiale

Xenophon, Oikonomikos (uddrag: IV-VI.11)

Lektie

Cato d. æ., De re rustica (uddrag)

Aktiviteter

  1. Læreroplæg med introduktion til Cato d. æ. og teksten.

  2. Eleverne arbejder med De re rustica efter samme formel som ved de øvrige tekster.

  3. Fremlæggelser.

Materiale

Cato d. æ., De re rustica (uddrag)

Lektie

Aristoteles, Om dyrenes dele (uddrag)

Aktiviteter

  1. Læreroplæg: Introduktion til det antropocæne som begreb og til Aristoteles og teksten.

  2. Udvidelse af liste over klima- og bæredygtighedsspørgsmål med udgangspunkt i det antropocæne.

  3. Eleverne arbejder med Om dyrenes dele på samme måde som før.

  4. Fremlæggelser

Materiale

Aristoteles, Om dyrenes dele (uddrag)

Lektie

Hesiod, Værker og dage (uddrag: v. 1-105; 381-478)

Aktiviteter

  1. Læreren forbereder en skabelon til den form, som eleverne skal præsentere deres tekst i.

  2. Introduktion af dagens tekst.

  3. Eleverne arbejder med Værker og dage efter samme formel som før.

  4. Sammenligning mellem Hesiod og Vergil i fællesskab.

  5. Opsamling: De forskellige tekster fordeles på eleverne, der i grupper præsenterer én tekst og de relevante klimaspørgsmål i den samme skriftlige/visuelle form.



    Dette samles til sidst til klassens egen guide til klima og bæredygtighed i oldtidskundskab.

Materiale

Hesiod, Værker og dage (uddrag: v. 1-105; 381-478)

Evaluering

Evaluering af forløbet foregår løbende i dialog med eleverne om, hvordan det går med at læse oldtidskundskabstekster med klima- og bæredygtighedsperspektiver. Eleverne kan fx genoverveje, om listen med klimaspørgsmål skal udvides i mødet med en ny tekst.

Forløbet afsluttes med en dialog med eleverne, om de mener, at de har fået nye perspektiver på faget, og om de mener, at de i højere grad kan se deres egen rolle i, hvordan vi løser problemstillinger om klima og bæredygtighed.

Kreditering

Dette forløb er udarbejdet af Kristian Thomsen Purreskov, Frederiksborg Gymnasium og HF, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.