Klæd eleverne på til at skrive i oldtidskundskab

Øvelsen giver eleven en god fornemmelse for, hvordan man skriftligt formulerer en god analyse ved at bruge PDF-modellen (også kendt som PEE-modellen i engelsk). Det vigtige er selvfølgelig, at man hjælper eleverne med at se forskellen på de to kommentarer på citat fra eksempel A og eksempel B. Hvor kommentaren på citatet i eksempel B udelukkende er genfortællende (hvad sker der i teksten) er kommentaren i eksempel A analyserende – der udledes betydning af teksten bl.a. ved inddragelsen af et fagbegreb.

Tredje øvelse

Den stilladserede øvelse, der træner eleverne i, hvordan man skriftligt (og mundtligt) bruger tekst og fagbegreber i den gode nærlæsning. Den første del af opgaven har vores gode kollega Brian Andreasen venligst udlånt til os. Øvelsen her omhandler Platons Alkibiades, men kan bruges på mange andre tekster.

Opgaveformulering

Redegør hjemmefra for indholdet af hvert af de fire kapitler. Find mindst ét citat i hvert kapitel, som du mener, er centralt. De fire centrale citater lægges i afleveringsmappen i Google drev.

Lærerinstruks

I modulet deles klassen i grupper, og hver elev præsenterer på skift sit centrale citat for resten af gruppen – kapitel for kapitel.

Gruppen vælger et af citaterne. De skal herefter anvende PDF-modellen

Påstand/pointe: Hvorfor citatet er centralt

Dokumentation: Selve citatet

Forklaring: Forklaring af citatet med brug af relevante fagbegreber

For mange elever kan det være en hjælp til at forstå den skriftlige analyse, når det til at begynde med stilladseres på denne vis. Forhåbentligt vil mange elever også genkende den skriftlige analyses grundlæggende struktur fra i hvert fald både dansk og engelsk.

Fjerde øvelse

Skrivestafetten, der træner elevernes nærlæsningskompetencer yderligere. Øvelsen stiller også krav om større grad af selvstændighed.

Opgaveformulering

Lektie hjemme: Overvej en problemstilling, som man kan arbejde med i forhold til det læste tekststykke.

Lærerinstruks

Til skrivestafetten inddeles eleverne i grupper à 4 elever.

4 min. i de to første runder og 10 min. i den sidste. Der roteres rundt – så alle får alles papirer.

Alle elever skriver deres problemstilling ned på stafetarket og giver det videre til den, der sidder til højre for dem. Tiden går nu i gang.

Den første skal tilføje, hvilke citater man kunne bruge til at dokumentere problemstillingen (4 min.)

Papiret gives videre, og så skal den næste tilføje, hvilke fagbegreber, man kunne anvende (4 min.)

Den sidste skal prøve at sætte det hele ind i PDF-modellen ved at sammenskrive det (10 min.)

Når stafetten er tilbage til den, der har lavet problemstillingen, læses den igennem.

Ark til skrivestafet

Her får eleverne et godt indblik i, hvad der kræves for en god og grundig nærlæsning, også når det er skriftligt.

Femte øvelse

Denne femte øvelse, der foregår i peergrade, har vi ligeledes lånt af Brian Andreasen. Den udfordrer og træner elevernes evne til at forstå og genkende den gode nærlæsning.

Opgaveformulering

Vælg hjemme ét citat fra Alkibiades eller Hulelignelsen, som du synes, er særligt centralt, og skriv ½-1 side om hvorfor. Brug så mange relevante begreber som muligt. Læg det i afleveringsmappen i Google drev.

Lærerinstruks

I det følgende modul skal eleverne uploade deres tekst i Peergrade (www.peergrade.io) Herefter skal de give feedback på hinandens tekster ud fra følgende rammer:

• Er der brugt relevante begreber? (ja/nej-spørgsmål)
• Skriv min. 40 ord om kvaliteten af teksten og dens begrebsanvendelse – gerne med forslag til andre relevante begreber eller skarpere begrebsanvendelse (fritekst)
• Vurdér graden af begrebsforståelse i teksten (skala)

Det giver eleverne en god fornemmelse for, hvordan analysen er koblet til de særlige fagbegreber, der er relevante for oldtidskundskab. Når eleverne således er blevet fortrolige med analysen i oldtidskundskab, også på skrift, kan man gå videre med nogle af de andre taksonomiske niveauer, der ofte forekommer i en SRP.

Taksonomiske niveauer i en SRP

Det næste trin handler om at hjælpe eleverne med at forstå, hvordan oldtidskundskab kan indgå ikke kun i analysen, men også i de andre taksonomiske niveauer. Man kan målrettet træne de forskellige taksonomiske niveauer i SRP’en i den daglige undervisning i oldtidskundskab. Her følger forslag til, hvordan man kan inddrage små opgaver, der træner både redegørelse og diskussion med oldtidskundskab.

At skrive redegørende – og vinkle tekstanalysen

I en SRP vil redegørelsen ofte udgøre det teoretiske/kulturhistoriske udgangspunkt for hele opgaven – altså den del af opgaven, der vinkler analysen og diskussionen. Der er masser af muligheder for at træne redegørelsen i oldtidskundskab. Forklar eleverne om den gode redegørelses opbygning og så i gang.

Her følger en række øvelser til dette formål:

Første øvelse

Øvelsen handler om at læse og notere som indgang til den gode redegørelse.

Lærerinstruks

Eleverne skal hjemmefra have læst noget redegørende tekst, de kan arbejde med i modulet, eventuelt fra en grundbog eller noget andet baggrundsstof. Når I mødes til den følgende undervisning, skal den fokuserede læsning trænes.

Opgaveformulering

“Find bogen/teksten frem, og find det tekststykke, der er læst hjemmefra. Læs nu de første 16 linjer igen. Luk bogen, og notér, hvilken information du fik i teksten.

Læs det næste afsnit, og gør det samme.

Når hele lektien er læst på denne måde, så tal med din sidemakker om, hvordan forfatterne til teksten har organiseret deres information om emnet.

Hvad får vi først at vide? Hvad er det næste? osv.

Tal derefter om, hvorfor det giver god mening at sørge for at strukturere sin information, og hvordan man kunne gribe det an.”

Øvelsen træner både fokuseret læsning og giver samtidig eleverne en bedre forståelse af, at en redegørelse kræver bevidste valg om, hvad der er vigtigt og i hvilken rækkefølge, informationen skal organiseres.

Anden øvelse

Opsamling som det første skridt mod den skriftlige redegørelse – skriv en studieplan.

Når I er ved slutningen af et forløb og måske trænger til at få samlet op på de vigtige pointer og fagbegreber, så lad eleverne udfylde en studieplan. Det er en øvelse, der både er god som overblik over og repetition af et konkret forløb. Men det træner også det at kunne skrive en redegørelse.

Opgaveformulering

Skriv en sammenhængende tekst om vores forløb om Odysseen. Din tekst skal udgøre vores studieplan, så du skal redegøre for, hvad vi har arbejdet med, og hvilke fokuspunkter vi har haft i forløbet.

Husk, at du i din redegørelse skal inddrage de begreber og vigtigste pointer, vi har arbejdet med.

Som den foregående øvelse træner også denne øvelse elevernes bevidsthed om, at en redegørelse er en formidlingsopgave, der handler om at prioritere og forklare.

Tredje øvelse

Redegør for en genre – træn den gode, skriftlige redegørelse. Denne øvelse tager et par moduler (2x90 min.), men har også fokus både på faglig viden og på redegørelsen.

Lærerinstruks

Til et modul har klassen som lektie læst om dramagenren i Paideia.

I selve modulet ser vi BBC Fours dokumentar ”Ancient Greece - the Greatest Show on Earth” (udsendelsen ligger på cfu), hvor eleverne undervejs udfylder en fup eller fakta. Der er også spørgsmål til teksten i Paideia.

Vi starter men en kort opsummering til klassen om, hvad en redegørelse er.

Er der mere tid i modulet, begynder de at skrive på redegørelsen, ellers er det lektie til næste gang.

I starten af næste modul bytter man redegørelser. De læses igennem, og man prøver at sætte noter på hinandens tekst (det kan nok ikke blive helt præcist med tidsangivelse fra dokumentaren, men bare de ved, hvordan man gør, er det fint i denne omgang).

Herefter følger en Fup eller fakta-opgave, der passer til dokumentaren. Nederst på denne side findes et ark til download, som eleverne kan notere i undervejs i Fup eller fakta-opgaven.

Opgaveformulering

Følg med i dokumentaren Ancient Greece – The Greatest Show on Earth, del 1, og kryds af nedenfor, efterhånden som svarene kommer. Hvis du mener, at et udsagn er fup, så notér det rigtige svar nedenunder (hvis du kan, så noter også tidsangivelsen). Der vil også være spørgsmål, som I skal finde svar på i Paideia (lektien).

Øvelsen er omfattende, men har også meget variation og meget viden involveret, der er knyttet til et bestemt, fagligt forløb. Og så er det jo altid sjovt med en quiz, både for elever og lærere J

At skrive diskuterende - det faglige overblik

Diskussionen er ofte den del af opgaven, hvor eleverne har mulighed for at demonstrere deres store faglige overblik. Vi kan hjælpe dem ved at øve diskussionen, så det ikke bliver en indforstået diskussion, men en faglig funderet diskussion, der sætter deres emne ind i et større perspektiv. Man kan træne det i undervisningen ved at lade eleverne skrive forskellige opgaver, særligt når vi alligevel arbejder med perspektivtekster.

Her følger to øvelser til dette formål:

Første øvelse

​​Eksempel med hjælpesætninger til den gode diskussion.

Denne øvelse hjælper eleverne med at forså, hvordan bestemte sproglige formuleringer udgør en vigtig del af diskussionens karakteristika. Vi kalder disse sproglige formuleringer for ”diskussionsmarkører”.

Opgaveformulering:

Skriv en kort diskussion, hvor du diskuterer, hvordan Jean Anouilhs ”Antigone” trækker på Sofokles’ ”Antigone”.

Hvad kan du se af forskelle og ligheder med den antikke tekst?

Hvad er der sket med det antikke motiv i den nyere kontekst?

Når du skriver, kan du fremhæve forskelle og ligheder mellem teksterne ved at anvende ord og udtryk, der fremhæver diskussionens ”på den ene side og på den anden side”.

Diskussionsmarkører:

• Derimod …
• Tværtimod …
• Men …
• Alligevel …
• På den anden side …
• Man kunne også hævde …
• Der er også noget, der taler for, at …
• Ikke desto mindre …
• Det kan være en fordel

Når man således viser eleverne, at en væsentlig del af diskussionen består i at anvende bestemte diskussionsmarkører, bliver det sommetider lettere for dem at forstå den gode diskussions struktur, og det gør det mindre komplekst for dem, når de selv skal skrive deres diskussion i SRP’en.

Anden øvelse

Dette eksempel med udgangspunkt i moderne problemstilling er også venligt udlånt af Brian Andreasen. Øvelsen er mere omfattende end første øvelse og kræver mere af eleverne. Det kan derfor være en ide at bruge øvelsen efter en vis træning i at skrive diskuterende.

Opgaveformulering til lektien hjemme før modulet:

Læs Uffe Steens kronik ”Intet er sandt. Intet er umagen værd” fra Weekendavisen april 2015. Vær parat til at kunne redegøre for hovedsynspunkterne i teksten.

Reflektér desuden hjemmefra over, hvad du mener, dannelse er, og hvilken dannelse du synes, mennesker i 2019 skal have.

Skriv både tekstens hovedsynspunkter + stikord til dine refleksioner i et dokument, der lægges ind i afleveringsmappen i Google drev.

Opgaveformulering til modulet:

Gruppearbejde: Redegørelse for indholdet i Uffe Steens kronik -> fælles opsamling + diskussion af synspunkterne.

Gruppe- eller pararbejde: Definér begrebet ‘dannelse’ anno 2019 -> fælles brainstorm på tavlen.

Skriveøvelse: Skriv ca. en halv side, hvor du diskuterer, hvad ‘dannelse’ er. Inddrag teksten og jeres fælles pointer fra tavlen som inspiration.

Eleverne har således både arbejdet på et redegørende plan, reflekteret og som afslutning udformet en skriftlig diskussion. Eleverne har nu både trænet nærlæsning som skriftlig analyse, den faglige redegørelse og diskussionen. Det næste trin handler om at hjælpe eleverne med at skrive en faglig og præcis problemformulering.

Den fagligt forankrede problemformulering

Hvordan støtter vi vores elever i arbejdet med at skrive en fagligt god problemformulering? Forudsætningen for, at vi lærere kan skrive en god opgaveformulering, som eleven bliver glad for, er, at eleverne selv har lavet en god problemformulering, som vi kan tage udgangspunkt i. Det har de ofte svært ved, og derfor kunne det være en god ide at træne det i den almindelige undervisning.

Vi har formuleret nogle opgaver, der skal træne, hvad der udgør en god problemformulering, så eleverne kan få en fornemmelse af, hvad det er.

Første øvelse

Den første øvelse sætter fokus på, hvordan man kan indkredse en problemformulering. Opgaven, der er udformet frit efter Flyum-modellen, egner sig især som afslutning på et forløb.

Opgaveformulering:

I skal nu prøve ud fra jeres viden om dramaet (Indsæt selv et hvilket som helst forløb) at reflektere over, hvilke problemstillinger stykket rejser.

1. Start hver især med at lave en hurtigskrivning, hvor du uden at stoppe op skriver alle de problemstillinger i dramaet, du kan komme i tanke om.
2. Læs nu din hurtigskrivning igennem, og sortér i dine overvejelser. Se om du kan korte dem ned til de væsentligste problemstillinger, som du herefter skal liste op.
3. Sammenlign med din sidemakkers valgte problemstillinger, og diskuter, hvilken af problemstillingerne, der forekommer mest relevant og måske også mest interessant for en nærmere undersøgelse.
4. Prøv nu at formulere et spørgsmål baseret på dit valg af problemstilling, og forsøg at formulere det, så det lægger op til en analyse af teksten.

Opgaven træner altså eleven i at tænke over, hvor mange problemstillinger, der kan formuleres på baggrund af et givent materiale. Den fungerer samtidig som en god opsamling på et forløb.

Anden øvelse

Anden øvelse træner udformningen af en problemformulering ved at vise eleverne, hvordan man kan tænke sammenhæng i opgaven.

Lærerinstruks:

Læreren udleverer et velfungerende eksempel på en problemformulering og en opgaveformulering, der er skrevet på baggrund af den/de tekster, holdet arbejder med i et givent forløb.

Opgaveformulering:

1. Læs udleverede problemformulering med tilhørende opgaveformulering.
2. Diskuter nu med din sidemakker, hvorvidt opgaveformuleringen vil kunne besvare problemformuleringen.
3. Giv herefter sammen et bud på, hvilke pointer, begreber, tekstuddrag etc. fra undervisningen i forløbet, der kunne inddrages, hvis I skulle skrive opgaven.

Øvelsen træner således elevernes evne til at se, hvordan de forskellige dele i opgaven bidrager til at besvare problemformuleringen fyldestgørende.

Tredje øvelse:

Denne opgave træner eleverne i selv at formulere sammenhæng mellem problemformulering og opgaveformulering.

Lærerinstruks:

Udlevér et velfungerende eksempel på en problemformulering med opgaveformulering, der er skrevet på baggrund af den/de tekster, I arbejder med. Dog udelades analysedelen i opgaveformuleringen. (Det er oplagt at bruge den antikke tekst og en perspektivtekst, der er arbejdet med i klassen).

Opgaveformulering:

1. Læs den udleverede problemformulering og tilhørende opgaveformulering igennem.
2. Diskutér nu følgende i små grupper: Kunne man besvare problemformuleringen uden at analysere de to tekster.
3. Prøv herefter at formulere analyseopgaven, så I får både en analyse af perspektivteksten og en analyse af den antikke tekst med. Gerne med en angivelse af, hvad der særligt skal fokuseres på i forhold til de to tekster.
4. Når I har formuleret en analyseopgave til den samlede opgaveformulering, så byt med en anden gruppe og tal om, hvordan I hver især har løst opgaven.

Opgaven her kræver ofte, at man hjælper eleverne lidt. Vi ved selv som lærere, hvor svært det kan være at formulere særligt analysedelen, så den afgrænses og får et fagligt fokus. Man kan eventuelt lave forarbejdet i fællesskab i klassen, så eleverne har lidt at arbejde ud fra.

Den velfungerende opgaveformulering

Hvordan sikrer vi så, at vi får skrevet nogle gode opgaveformuleringer, der hjælper eleverne til at opfylde fagets mål og demonstrere viden om fagets metode?

Det er ikke altid så nemt at skrive en god opgaveformulering, der skal rumme to fag og tage højde for både faglige mål og metoder i begge fag.

Vi skal som lærere selv sørge for at være opmærksomme på både fagets læringsmål og i særlig grad på fagets metode, når vi skriver opgaveformuleringerne til elevernes SRP.

Det kan fx være ved at forlange at fokus i old skal være på en begrænset tekstbid, så eleven tvinges til at gå i dybden med teksten; altså tvinges til at nærlæse og ikke arbejde overfladisk med teksten.

Vi har været hos gode kolleger med meget erfaring og lånt lidt eksempler på, hvordan man kunne gøre det.

I det første eksempel har lærerne hjulpet eleven ved at stille krav om inddragelse af en bestemt antik genre og har sørget for, at SRP’en har et kulturhistorisk forankret emne. Vær opmærksom på, at dette eksempel ikke kan bruges med oldtidskundskab, da der ikke er et studieretningsfag repræsenteret. Det er et eksempel taget fra græsk/dansk, men danskdelen kunne med fordel skiftes ud med fx engelske tekster, der omhandler samme emne, og så ville opgaveformuleringen kunne bruges sammen med oldtidskundskab:

Eksempel 1:

Som eksemplet viser, så er der altså allerede i opgaveformuleringen sørget for, at eleven inddrager relevant metode og faglige mål for oldtidskundskab, når opgaveformuleringen følges.

De næste to eksempler er udformet på en måde, der hjælper eleven ved konkret at angive et afgrænset tekststykke og tvinger dermed eleven til nærlæsning. Desuden har eksempel 2 en kulturhistorisk perspektivering, som får eleven til at udfolde endnu et af oldtidskundskabs faglige mål, mens eksempel 3 har fokus på en diskussion af særlige begreber og betydninger.

Eksempel 2:

Eksempel 3:

Som eksemplerne er udformet, kan eleven næsten ikke undgå at nærlæse, da tekststykkerne er kortere uddrag, der dermed også giver mulighed for at bestemt fagligt fokus.

Man kan hjælpe sine elever yderligere, hvis man formulerer et overordnet spørgsmål som en del af opgaveformuleringen. Det er ifølge bekendtgørelsen valgfrit, om man vil supplere sin opgaveformulering med et sådant, men det kan hjælpe eleverne med at fokusere deres opgave, fordi det bliver klart for dem, hvad det er, de skal konkludere på.

Et eksempel på en opgaveformulering med et overordnet spørgsmål kunne se sådan ud:

Eksempel 4:

Når eleven har et overordnet spørgsmål at gå ud fra, kan det være en stor hjælp til at forstå, hvor opgaven skal ende, og hvordan eleven kommer derhen.

Vi har nu præsenteret en lang række øvelser, der kan understøtte arbejdet med skriftlighed og SRP i oldtidskundskab. Forhåbentlig har artiklen bidraget til at vise, at der er mange muligheder og måder at sikre, at vores elever vil kunne udarbejde gode opgaver i SRP med oldtidskundskab. Oldtidskundskab er nemlig et fint fag til SRP, og det kunne være godt, hvis vi også kunne vise vores elever, hvor mange muligheder faget rummer.