Artikel

Seksualundervisning med Sokrates

Kan oldtidskundskab bidrage til den obligatoriske seksualundervisning på ungdomsuddannelser? Og kan Sokrates lære os om samtykke og grænser?

 

Var der seksualundervisning i antikken?

Det korte svar er ja, selvom den var mere fragmenteret, og vi finder den på tværs af genrer. Den hippokratiske læge-ed byder lægen ikke at give nogen Kvinde fosterfordrivende Midler. Diotima indvier en ung Sokrates til erotikken i Platons Symposion, Ovid lærer os at forføre, Catul at elske, hade og slutshame, og Medea og Jason viser os, hvor galt det kan gå, hvis man ikke har god kommunikation om grænser og samtykke. Vasemaleri, skulptur og antik graffiti giver eksplicitte instruktioner i mange forskellige seksuelle praksisser.

 

Kan vi overlade seksualundervisningen til Sokrates?

Både sex, køn og kærlige relationer tages op i en del de sokratiske dialoger, vi allerede læser.

Er det ’finest’ at elske med kroppen, sindet eller begge dele? Hvad vil det sige at være tro? Er det bedst at være den, der elsker mest eller den, der bliver elsket? Bør man elske mange eller en?

Mange forløb, og selvfølgelig ikke kun dem, der inddrager Sokrates, kan afsluttes meningsfuldt med fx at spørge:

  • Hvad lærte vi om samtykke og grænser af denne tekst/dette monument?
  • Hvad ved vi nu om grækerne/romerne, som vi ikke vidste før?
  • Og hvad får vi øje på/mulighed for at tale om, når vi spejler os i den viden?

Eleverne kan arbejde med at stykke en ’antik seksualhistorie’ sammen som afslutning på hele året og illustrere den med vasebilleder og skulpturer. På den måde kan de repetere tekster og monumenter og få lov til at fordybe sig nysgerrigt i vaser med erotiske motiver: Dem, er der skrevet underholdende og relevant om på et fagligt niveau, hvor elever sagtens kan være med. Internetsøgninger kan gøre en klogere på fx sandalen som sexlegetøj og give anledning til en genfortolkning af skulpturen Afrodite og Pan.

 

Hvilke spørgsmål er relevante at stille?

Et forløb med sigte på seksualundervisning kan tage udgangspunkt i vores egen virkelighed og helt konkret i nogle af de spørgsmål, eleverne har lyst til at udforske, måske endda i deres egne relationer i klassen: Hvad skal der til, for du/jeg/vi kan føle os trygge (nok) til at udtrykke, hvem vi er i dette klasselokale?

Hvis vi overfører spørgsmål om, hvem der har mulighed for at udtrykke sig, og hvordan, på de antikke tekster, må vi se på, hvilken rolle køn og magtforhold spiller. Mary Beard og Kerstin Ekman er blot to af mange, der har skrevet om dette, og som også kan anvendes som perspektivtekster ved eksamensbordet.

 

Det trygge læringsmiljø – også for læreren

Læringsmiljøet skal være trygt for både elever og lærere. Et trygt og ikke-dømmende klasseværelse er et, hvor læreren har mulighed for at sige ’det er jeg nødt til at undersøge/tænke over/vende med en ekspert’. Eksperten er måske klassens biologi- eller samfundsfagslærer, idet opgaven med seksualundervisning jo netop skal løftes på tværs af fagrækken.

Der ligger undervisningsmaterialer på forskellige sprog på internettet, som på kvalificeret vis lægger op til at arbejde med antikke motiver og værker fx under en queer synsvinkel. Nogle er endda komplette med arbejdsspørgsmål og arbejdsformer. Det kan være en fordel at stå på andres velafprøvede materialer, når man begiver sig ud i et nyt felt. Se fx denne side: Queering the past på classicalassocation.org.

 

Metode

Artiklen Interkulturel didaktik og de klassiske fag her på sitet nævner decentrering, som en metode til at udfordre vores egne fordomme om antikken og kritisk undersøge vores egne perspektiver og bevæggrunde. Det er en metode, der er relevant både i forberedelsen og i undervisningen, når vi skal tale med vores elever om køn, seksualitet, ulighed, magtforhold.

Først som sidst skal vi gøre, som vi altid gør og altid har gjort i oldtidskundskabstimerne: Gå direkte til kilderne, og denne gang skal vi så høre Sokrates og de andre gamle grækere og romere om, hvad de mener om køn, samtykke, grænser m.v.

Ved at analysere og fortolke, sammenligne og perspektivere til andre tider og steder kan vi sammen med eleverne blive klogere på os selv og vores samtid.

 

Få mere inspiration

 

Kreditering

Katja Holm, Frederiksberg VUC & STX, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.