Artikel

Ovids scoretricks

Ovid skrev for 2000 år siden scoretricks til både mænd og kvinder i Elskovskunsten. Digtet er oplagt at læse med elever i oldtidskundskab, når man skal opfylde de nye krav om seksualundervisning.

Eleverne læser hjemmefra forskellige dele af teksten. Det er sjovest at læse kønsopdelt, så mandlige hhv. kvindelige elever læser tekststykker, der er henvendt til det modsatte køn. Afhængig af elevantal og kønsfordeling kan man lave to grupper med piger og en med drenge.

Gruppe 1 læser 1.bog v.79-100; 135-163; 459-504

Gruppe 2 læser 1.bog v. 505-526; 565-624

Gruppe 3 læser 3.bog v.1-6; 281-310; 466-498; 577-610

 

Det er en god idé at bede eleverne være søde ved hinanden, når de taler om følsomme emner som dagens.

Sekvens 1

Opsamling af scoretricks.

Eleverne mødes i grupper, der har læst samme tekststykker som dem selv.

Her gennemgår de deres tekststykker og laver en liste over Ovids scoretricks.

Sekvens 2

Udveksling af scoretricks i matrixgrupper. Først forklarer eleverne hinanden scoretricksne fra jeres tekststykke. Derefter vurderer de dem og diskuterer:

  • Ville I bruge dem?
  • Ville de virke på jer?
  • Hvad kendetegner en god flirter?
  • Hvor går grænsen for flirt? Hvornår bliver flirt ubehagelig?

Sekvens 3

Scoretricks til de stakkels 1g’ere. Eleverne skal udarbejde en plakat på baggrund af det læste ud fra denne opgave: Det er mørk vinter, og mange er lidt nede i kulkælderen. Så er det svært at score, og hvis man er en genert 1g’er, har man brug for lidt hjælp fra 3t. I må hjælpe dem!

  • I jeres matrixgrupper skal I lave en plakat til gymnasiet, hvor I omskriver Ovids scoretricks til moderne scoretricks. Husk at målrette dem køn.
  • Lav fx plakaten i Canva.com, så I alle kan arbejde på den samtidig. Send plakaten til jeres lærer, når I er færdige, så den kan printes

Sekvens 4

Plakaterne printes, og modulet slutter med en fernisering.

 

Kreditering

Søren Sejer Lohse-Hansen

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.