Sådan kan du sikre faglig trivsel i din undervisning

Ane Qvortrup fastslår, at det er vigtigt for den faglige trivsel, at eleverne er klar over, hvad der forventes af dem.

Når vi får en ny kogebog i hænderne, giver vi os typisk først i kast med de opskrifter, der er billeder af. Forestil dig at lave en lasagne, uden nogensinde at have set eller smagt en lasagne. Indimellem sætter vi vores elever i en tilsvarende situation, når vi tager for givet, at de ved, hvad ’analyse’ eller ’fortolkning’ betyder i vores fag.

Sådan kan du gøre i undervisningen:

1. Indtal eksemplariske tekst-og monumentgennemgange af kortere tekststykker og bygningsværker eller kunst. Giv disse for som lektier eller sæt tid af til, at eleverne kan lytte til dem i undervisningstiden. Udpeg de eksemplariske træk. Forsøg at være eksplicit omkring dine forventninger og præcisér: hvordan, hvorfor, hvad, hvem, hvornår og hvor længe.



2. Lad eleverne aflevere korte, individuelle mundtlige besvarelser, som afslutning på forløb. Dette skaber øget bevidsthed om de faglige mål og er desuden god eksamenstræning. Du kan dele eleverne op i hold svarende til, hvordan du har distribueret kernestoffet på søjlerne.

På nogle hold kan det give mening at dele elevbesvarelser til faglig inspiration. Del ikke kun 12-tallerne, da en del elever også vil finde det relevant at lære, hvordan en middelkarakter lyder.

Vi siger ofte ”der findes ikke dumme spørgsmål” – men det gør der jo, og det ved eleverne også godt. Det er derfor, en del af vores elever har svært ved at række hånden op og hellere spørger sidemakkeren end læreren, hvis noget er svært.

Sådan kan du gøre i undervisningen:

1. Omskriv dine gode, gamle arbejdsspørgsmål, sådan at du beder om spørgsmålet i stedet for svaret. Eksempelvis: Det er en gruppe af korinthiske kvinder, der udviser sympati for Medea. Svar: Hvad er korets identitet?

2. Giv eleverne til opgave at stille både gode og dårlige spørgsmål til det uddrag, I arbejder med. Bed om ”minimum to dårlige spørgsmål”. Det kan mindske angsten for at ramme helt ved siden af, for det skal man nu også. I den bedste af alle verdener åbner det måske for frugtbare fejllæsninger af teksten. Teknikken er måske især nyttig i forbindelse med vejledning i SRP på stx og EP på hf.

3. Præsenter eleverne for strukturerede spørgeteknikker.

Lene Tanggaard præsenterer i bogen Vanebrud fra 2017 kreativitetsforskeren Keith Sawyers skema, der kan bryde komplekse problemer ned i små og håndterbare.

Et problem for en elevgruppe kunne være: ”Vi ved ikke rigtigt, hvordan vi skal lave en god skulptur-analyse”. Ved at udfylde skemaet får eleverne i første omgang fem læringsstrategier – og mange flere, hvis de eksperimenterer med at zigzagge mellem de forskellige svar.

Prøv først at anvende skemaet til at løse et problem, du selv står med. Sandsynligvis vil du bemærke, at du må tænke dig lidt bedre om, når de første rækker eller søjler er udfyldt. Det er ofte, når vi tænker lidt længere over tingene, at de gode idéer dukker op, hvilket er en pointe ved Keith Sawyers skema.

4. Sæt i det hele taget fokus på spørgsmål: Hvorfor spørger du som lærer, på den måde du gør? Hvordan spørges der inden for de klassiske fag i lærebøger og tv-dokumentarer? Hvordan bliver der spurgt hos de antikke forfattere?

Ane Qvortrup angiver ’at se sammenhæng mellem fag’ som et aspekt af faglig trivsel, idet mangel på sammenhæng opleves som en udfordring af eleverne. Når elever mistroiske spørger til, hvad vi dog forestiller os, de kan bruge vores fag til i fremtiden, bekræfter de denne sammenhæng.

Sådan kan du gøre i undervisningen:

Det kan være nærliggende at pege ud i verden og på andre fag, for at legitimere sit eget, men glem ikke, at formål og relevans (også) findes i fagene selv.

Sæt dine elever ind i fagets historie og formål, og giv dem ansvar for at forstå dette – uanset hvilken karrierevej, de ser for sig selv. Hvilke konsekvenser ville det have, hvis ingen længere kunne læse græske og latinske kilder? Hvorfor er det stadig vigtigt at lære om det athenske demokrati og undersøge, hvordan det er blevet forstået og formidlet gennem tiden? Er det tilfældigt, at de antikke skulpturer er kompatible med nutidens skønhedsidealer? Lad eleverne opdage, hvordan de klassiske fag er tæt forbundne med den øvrige fagrække, og at de klassiske fag til alle tider har været fremragende at tænke med, ikke kun for klassicisten, men i højeste grad også for normbryderen. Giv eleverne ansvar for at videreføre denne tradition, for nutiden og fremtiden har brug for gode tænkere.