Artikel

Metoder i naturgeografi

Metodebegrebet står ofte ret uklart for mange elever, da de blander videnskabsteori sammen med arbejds- og analysemetoder. I denne artikel skelnes tydeligt mellem tre forskellige perspektiver forbundet med en undersøgelse: undersøgelsesdesign, fremgangsmåde og slutningsform.

1. Undersøgelsesdesign - undersøgelsens overordnede metode

Dette perspektiv har fokus på at beskrive og reflektere over vejen hen til en undersøgelses samlede konklusion. Hvordan er eleven kommet frem til netop den konklusion? Hvad bygger det på? Hvilke egne undersøgelser er lavet, og hvilke kilder og teorier inddrages?

Ofte arbejder vi i naturgeografi med problemstillinger, hvor elever kun kan indsamle og analysere empiri for en lille del af undersøgelsesspørgsmålet. Konklusioner baserer sig derfor på egne og andres undersøgelser. Metoderefleksion over undersøgelsesdesign sker således ved at overveje spørgsmål af typen: Har vi lavet den rigtige afgrænsning, udført de rigtige undersøgelser og trukket på relevante og troværdige kilder?

2. Fremgangsmåde - metode til indsamling og analyse af empiri

Dette er et konkret perspektiv, som tager udgangspunkt i de dele af undersøgelsen, hvor eleven arbejder med egne eller andres empiri. Hvordan er empirien indsamlet og analyseret? Dette er et konkret niveau, som kan minde om en ”fremgangsmåde” i en klassisk naturvidenskabelig rapport.

Forskellige typer fremgangsmåder til at indsamle og analysere empiri i naturgeografi:

1) Det kvantitative eksperiment. Her er målet er at opstille eller undersøge en sammenhæng mellem årsag og virkning. Kompleksiteten er reduceret, så vi kan ændre på en variabel ad gangen (variabelkontrol).

2) Det kvalitative eksperiment. Her er målet at anskueliggøre en proces, som foregår i naturen. Eksperimentet er kendetegnet ved en simplificering og evt. skalering. Målet er ikke at kunne lave en matematisk model, men en begrebsmodel - altså en forståelse for processer.

3) Feltarbejde - iagttagelser og observation. Feltarbejde består i at indsamle information om et givet sted på et givent tidspunkt. Det er vigtigt beskrive konteksten. Empirien kan indsamles med eller uden at anvende et måleinstrument.

4) Laboratorieanalyse af prøver. Der findes en række laboratorieanalyser, som har til formål at finde egenskaber ved prøver. Eksempler på disse kan være: sigteanalyse, glødeprøve, porøsitetsbestemmelse m.m. Fælles er, at de kræver en fastlagt procedure for at finde frem til sammenlignelige størrelser. Den viden som fremkommer, er på én gang reproducerbar og kontekstuel.

5) Klassifikation af prøver. Klassifikation handler om at sortere empiri efter bestemte egenskaber såsom farve, form, størrelse osv. Der bruges normalt ikke måleinstrumenter. Klassifikation er vigtig for at kunne kæde empiri sammen med teori.

6) Analyse af rumlige mønstre: Analyse af rumlige mønstre i empiri er en hjørnesten i naturgeografi. Det kan eksempelvis være analyse af kort.

7) Analyse af tabeldata i tid: Når vi anvender tabeldata, eksempelvis i form af grafanalyse i Excel, sker det ofte for at skabe et tidsligt overblik over en udvikling for i sidste ende at kunne komme med en forklaring. Dette sker typisk med én variabel ad gangen.

3. Slutningsformer - videnskabsteori

Videnskabsteori forholder sig til, hvordan vi i logisk forstand kan opnå viden om verden. Der findes tre videnskabsteoretiske slutningsformer, som anvendes i naturgeografi.

Hypotetisk deduktion: Denne slutningsform har til formål at teste en eksisterende teori. Teorien testes ved at deducere en forudsigelse i form af en hypotese som så kan testes. Hvis forsøget eller undersøgelsen passer med forudsigelsen, vil det styrke den bagvedliggende teori.

Induktion: Denne slutningsform har til formål at finde en teori på baggrund af indsamlet empiri. Teorien opstår således ikke på forhånd som en hypotese, men som direkte konsekvens af empiriens logik.

Abduktion: Den abduktive slutningsform søger at finde en forklaring på noget konkret og specifikt. Et landskab, en guldåre, en oversvømmelse, en masseuddøen osv. Den abduktive slutningsform kan beskrives som den bedst mulige forklaring i den givne kontekst.

 

Kreditering

Philip K. Jakobsen, Silkeborg Gymnasium.

Siden er opdateret 19. december 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.