Kan den globale opvarmning bremses?

I forbindelse med undervisningen kan det være relevant at inddrage FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling og præsentere eleverne for verdensmål 13, som især er relevant i netop dette forløb. 

Kernestof:

• Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Planlægning og overvejelser

Forløbet er bygget op omkring den didaktiske model ”Geodetektiven”, der bl.a. er beskrevet i artiklen GEO-detektiven – det' fandme uhyggeligt! side 20-23 i Geo-Nyt 78 udgivet af Geografilærerforeningen.

Modellen er organiseret omkring et centralt spørgsmål og en række underspørgsmål. I dette forløb ”kan den globale opvarmning bremses?” samt underspørgsmålene:

• Er den globale temperatur steget?
• Hvilke konsekvenser er der ved global opvarmning?
• Kan verden enes om at begrænse den globale opvarmning?

Forløbet består af tre dele med både klassearbejde og gruppearbejde, som skal træne samarbejdskompetencer og elev/elev-dialogen.

I første del arbejdes med dataindsamling og eksperimentelt arbejde, anden del omhandler formidling af fagligt stof i form af konsekvenser af den globale opvarmning. Tredje del opbygges som et rollespil om klimapolitiske forhandlinger. Afslutningsvis diskuteres det i klassen, hvordan klimaaftalen i Paris blev opnået.

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre dele.

Første del - 2 moduler:

I første modul indsamler eleverne empiri. Der kan eksempelvis hentes data over udvikling i atmosfærens indhold af CO2 og udvikling i den globale temperatur. Kurverne for CO2 og temperatur sammenlignes. Du kan finde data her på climate.nasa.gov.

Efter dataindsamlingen arbejder eleverne med følgende spørgsmål:

• Er den globale temperatur steget som følge af CO2-udslip? Hvor meget er temperaturen steget?
• Hvornår er temperaturen steget mest?
• Hvor meget er CO2-indholdet steget?
• Er der sammenhæng mellem CO2 og temperaturændringerne?

I andet modul udfører eleverne i grupper et simpelt eksperiment om påvisning af CO2´s betydning for drivhuseffekten ud fra følgende vejledning:

Forsøg til påvisning af CO2’s betydning for drivhuseffekten

Apparatur: 2 mørke plastkasser, lampe, termometer af typen Vernier, to sorte beholdere, CO2 fra CO2-tank.

Forsøgsgang:

De to kasser gøres klar samtidig:

1) Kasse uden tilsat CO2: Termometer tapes fast i kassens hjørne, så temperatursensoren er ca. midt i kassen uden at røre beholderen. Lampen placeres ca. 25 cm over kassen.

2) Kasse med tilsat CO2: Termometer monteres som i den anden kasse. Placer temperatursensor på samme måde som i første forsøg.

Opstil en fagligt begrundet hypotese for, hvad der vil ske med temperaturen i de to kasser.

Mens forsøget er i gang, laves en skitsetegning af strålingsbalancen ind og ud af kassen – både kortbølget stråling og langbølget stråling.

Fremgangsmåde:

1. Placer lampen over kasserne, så de får lige meget "solstråling".
2. Tilslut termometer til CBL-converter og tilslut denne til computeren.
3. Start programmet LoggerPro/Logger Lite og indstil antal målinger til 1800 (1/sek).
4. Klik på "Kør"-ikonet samtidig med, at lampen tændes. Efter 900 sekunder slukkes lampen, men forsøget fortsætter yderligere 900 sekunder.
5. Data kopieres til Excel, og I laver en graf over data – med begge kurver i en graf.

Efter udførelsen af forsøget diskuteres følgende spørgsmål:

• Hvordan passer data med hypotesen?
• Hvordan passer data med udviklingen i den globale temperatur?

Anden del - 2 moduler:

I disse to moduler undersøges, hvilke konsekvenser der er ved den globale opvarmning.

I første modul opdeles klassen i grupper, som hver tildeles en global region. Grupperne skal lave en tale, hvor de præsenterer data og konsekvenser set fra deres regions vinkel. De skal finde argumenter ud fra læsning af dele af IPCCs 5. Assessment, DMI's omtale af rapporten og mindst to artikler om ændringerne i globale regioner, som eleverne selv finder. Rapporten kan tilgås via ipcc.ch.

Talen afholdes i andet modul.

Tredje del - 3 moduler:

Eleverne arbejder i disse moduler med hovedspørgsmålet ”Kan verden enes om at begrænse den globale opvarmning?”.

I første modul ser eleverne filmen COP21 klimadrama i Paris (40 min).

Efter filmen deles eleverne i grupper, som repræsenterer hvert deres land eller gruppe af lande.

I resten af første og i andet modul arbejder grupperne med at lave en tale (1-2 minutter), hvor de præsenterer lande/landegruppers synspunkter. Hver gruppe inddrager yderligere 3 avisartikler, som rummer information om landets/landegruppernes krav. Landegrupperne er:

• Kina
• G77-landene (minus Kina, OPEC-landene og AOSIS)
• Gruppen af små østater og sårbare kystnationer – AOSIS
• OPEC-landene
• I-landene (minus EU)
• EU

I tredje modul skal grupperne holde deres tale (1-2 minutter) over for de øvrige grupper. Dernæst stilles der forslag til, hvad der skal til for, at de (gruppen) kan indgå i et kompromis. Lav gerne pauser mellem talerne og lav mindre alliancer med nogle af de andre grupper og fremfør nye forslag til kompromisser. Diskussionen stoppes efter ca. en halv time, når det er tydeligt, hvor utroligt svært det er at blive enige på trods af, at det ikke engang er elevernes egne penge eller synspunkter.

Næste punkt er at undersøge, hvordan det kunne lade sig gøre, at 195 lande blev enige om en klimaaftale i Paris. Eleverne skal besvare flg. opgaver:

• Undersøg på nettet, hvordan det kunne lykkes at indgå en klimaaftale i Paris.
• Undersøg hvilke store uoverensstemmelser, der var sværest at blive enige om – giv eksempler på dem, der blev udskudt til senere.
• Redegør for de centrale punkter i aftalen med fokus på:
  • CO2-udslip
  • Temperaturændringer
  • Økonomi
  • Sanktionsmuligheder
• Redegør for mangler i aftalen, samt hvordan den adskiller sig fra Kyotoprotokollen?

Modulet afsluttes med en opsamling på ovenstående.

Evaluering

I forbindelse med afholdelse af taler og efterfølgende diskussion er der indbygget formativ feedback eleverne imellem på den måde, at eleverne giver kritik af og stiller spørgsmål til hinandens oplæg. Som del af forløbet kan der indlægges en rapport fra forsøget om påvisning af CO2’s betydning for den globale opvarmning.