Hvor meget kulstof er der i et træ?

I denne aktivitet beregnes kulstofindholdet af træer, samt træers årlige optag af CO₂. Der tages udgangspunkt i opmålinger af træer i nærmiljøet, og der lægges op til overvejelser om metode og anvendelse af resultaterne.

Træplantning nævnes i mange sammenhænge som en af løsningerne på både klima- og biodiversitetsproblemerne. Men hvor meget kulstof bindes i et træ og hvor længe bindes det?

Kender man træets masse, kan man beregne kulstofindholdet. Massen bestemmes ved tabelopslag over gennemsnitstal for løvtræers vægt efter opmåling af træets højde og stammens omkreds. Herefter kan kulstofmassen estimeres, da vand udgør halvdelen af massen, mens kulstofdelen udgør omtrent 49 % af det resterende tørstof.

Yderligere kan træets årlige optag af CO₂ derefter beregnes, hvis man kender træets alder. Denne findes efter bestemmelse af træsorten og opslag i en tabel over forskellige træsorters årlige vækst.

Resultaterne bruges til at vurdere, hvor stort potentialet er for at lagre kulstof i træer, samt perspektivere vores samfundsmæssige og individuelle udledning af kulstof.

Forberedelse

Til aktiviteten anvendes følgende materialer:

• Klinometer til at bestemme træhøjden. Klinometeret kan erstattes af et kvadratisk papir, der foldes over diagonalen.
• Målebånd til at bestemme omkredsen.

Aktivitetens opbygning

1. Start med at identificere træsorten. Brug evt. appen Plantnet, der kan identificere planter.
   
   

2. Bestem højden af træet. Brug et klinometer til at måle vinklen mellem klinometeret, når der sigtes på toppen af træet, og en vandret linje hen til træet. Brug Pythagoras´ formel for en retvinklet trekant til at bestemme højden af træet, når du har målt afstanden mellem klinometeret og træet. Husk at lægge din egen højde til.
   
   

3. Mål omkredsen af træet ca. 1,20 meter oppe på stammen.
   
   

4. Bestem nu den samlede masse af træet ved at aflæse i tabellen i dette bilag. Du skal bruge højden og omkredsen.
   
   

5. Halvdelen af massen af et træ er vand. Beregn massen af tørstof i træet.
   
   

6. Omtrent halvdelen af tørstoffet i et træ er kulstof. Beregn massen af kulstof i træet.
   
   

7. Bestem massen af den CO₂, som træet har optaget. Find først molarmassen af CO2 ved opslag i det periodiske system. Find dernæst forholdet mellem kulstof og den samlede molarmasse for CO₂ ved at dividere molarmassen af CO₂ med molarmassen for kulstof. Gang dette tal med massen af kulstof i træet.
   
   

8. Beregn til sidst det årlige optag af CO₂:

   1. Først skal træets alder bestemmes. Find træsortens vækstrate i nedenstående tabel. Divider omkredsen med vækstraten for at finde alderen.

   2. Beregn nu det årlige optag af CO₂ ved at dividere den samlede mængde CO₂, træet har optaget, med træets alder.
      
      
      
      
      
      
      
      
      
      
      
      Tabel: Træers vækstrater

      Træsort	Vækstrate (omkredsens vækst i cm/år)
      Taks	1,25
      Eg	1,88
      Ask, Birk, Elm og Hassel	2,5
      Ahorn	2,75
      Fyr og Gran	3,13
      Gennemsnit (hvis din træsort ikke er på listen)	2,5

      
      
      Du kan også finde tabellen i dette bilag.

9. Hvor mange træer af den slags du har undersøgt, skal man plante, hvis træerne skal optage den mængde CO₂, der udledes af:

   1. En bil, der kører Gardasøen og tilbage

   2. En gennemsnitsdansker på et år

Evaluering

Der er en række usikkerheder og overvejelser forbundet med beregningen, som kan diskuteres med eleverne, herunder følgende problemstillinger:

• Så længe træer er i live, bindes kulstoffet. Når træer dør i naturen, nedbrydes de, og kulstoffet frigives igen til atmosfæren. Hvordan kan man forlænge den tid, kulstoffet er bundet i træet?
  
  
• Træer optager ikke lige meget CO₂ i hele deres levetid. Hvilken betydning har det for resultaterne?
  
  
• Hvordan påvirker det resultaterne, hvis man medregner, at træer har forskellig massefylde?

Kreditering

Anders Teglgaard Kjær, lektor, Skive Gymnasium i samarbejde med CFU.