Aktivitet

Er der mikroplast i vandmiljøet?

Eleverne indsamler og analyserer prøver fra vandmiljøet i nærområdet. Aktiviteten kan fx bruges i naturgeografi C og B eller i naturvidenskabelig faggruppe på hf. Indsamling og analyse tager 2-3 moduler à 85 minutter.
 

Formålet med denne aktivitet er at undersøge lokalt, hvor meget mikroplastik der kan findes i vandmiljøet. Derudover er formålet at udføre feltstudier og eksperimentelt arbejde. 

Der arbejdes med følgende faglige mål og kernestofområder i naturgeografi C på stx: 'udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten'

Kernestofområder: Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre  

I denne øvelse indhentes vandprøver fra det lokale vandmiljø – primært fra fjord- og havområder -, hvorefter de gennemses i en stereolup og antallet af plastikpartikler tælles. I Faktaark om mikroplastik (pdf) kan du læse mere om kilder til mikroplastik og mulige konsekvenser af foruringen.  

Mikroplast er plastik, der er mindre end 5 mm. Der er fundet mikroplastik i mange dele af vandsystemet. Kilderne til mikroplastik i danske farvande er ifølge Miljøstyrelsens undersøgelse Microplastic (pdf) først og fremmest bildæk. Kosmetik og øvrige produkter til personlig pleje bidrager med en relativt lille andel, om end disse produkter har fået stor opmærksomhed for deres indhold af primær mikroplastik.

Miljøstyrelsen skelner mellem to grupper af mikroplastik – primær og sekundær. Mikroplastik, der tilsættes kosmetik og skrubbecremer, kaldes primær mikroplastik, mens mikroplastik, der fx stammer fra nedslidning af bildæk, kaldes sekundær mikroplastik.

Langt størstedelen af mikroplasten flyder med spildevand og regnvand til landets rensningsanlæg, hvor en stor del af mikroplasten bundfældes i slammet. Slammet bruges som gødning i landbruget. Det er omdiskuteret, hvor stor en del af mikroplasten, der tilbageholdes i rensningsanlæggene.

Nye, specialkonstruerede filtre skal i de kommende år bruges til at afgøre, hvor meget anlæggene tilbageholder. Der er dog et muligt problem i, at overfladevandet efterhånden i de fleste byer ledes udenom rensningsanlægget, og at mikroplasten fra bildæk og vejstriber – i alt ca. 65 % af det udledte mikroplast ifølge Miljøstyrelsen – dermed ryger uden om rensningsanlægget.

Langt det meste mikroplastik i vandprøverne er fibre. De er nemme at genkende, da de er ensfarvede blå, hvide, røde, sorte eller grønne. De er ensartede i tykkelsen, og er sjældent flossede i enderne, som i billedet med et eksempel fra en prøve.

 

Billede af prøve fra rensningsanlægget i Skive med en grøn fiber. Kilde: Anders Teglgaard Kjær, Skive Gymnasium og HF
© Billede af prøve fra rensningsanlægget i Skive med en grøn fiber. Kilde: Anders Teglgaard Kjær, Skive Gymnasium og HF

Er man i tvivl, om det er plastik eller organisk materiale, kan man varme en nål eller lignende op til rødglødende og holde den ind mod fiberen. Hvis den smelter eller krøller, er det plastik. Organisk materiale reagerer ikke på den glødende nål.
 

Planlægning/Overvejelser

Del eventuelt holdet op i grupper, så der indhentes prøver fra flere lokaliteter samtidig. Grupper på 3-4 elever per prøveindsamling fungerer fint, da én elev skal hælde vand igennem planktonnettet, som holdes af en anden elev. Tredje elev holder styr på, hvor meget vand der hældes igennem. 

Under efterbehandlingen i laboratoriet kan man bruge de samme grupper, der hver arbejder videre med deres indsamlede prøve. Når grupperne har fået set filterpapiret igennem, kan de bytte med en anden gruppe, så der bliver foretaget en kontroloptælling af alle filtre. Har man kun 4 planktonnet, men fx 8 grupper, kan man sende 2 grupper til samme lokalitet, hvor de skiftes til at indsamle en prøve. 

Kan man komme i nærheden af udløbet fra det lokale rensningsanlæg, er det meget interessant at sammenligne forekomsten af plastik herfra med forekomsten i fjord- og havområder. Ligeledes er det interessant at indsamle prøver fra havneområder, hvor koncentrationen af menneskelig aktivitet er stor. 
 

Opbygning  

Introducer aktiviteten, fordel eleverne i grupper og udlever nedenstående vejledning til eleverne. Sæt eleverne i gang med indsamling og analyse. 

Øvelsesvejledning

Formål 

  • At undersøge forekomsten af mikroplastik i det nære vandmiljø 

Materiale 

  • 10-liters spand med snor 

  • Plankton-net, fx 65 my maskestørrelse 

  • Flaske til prøve 

  • Büchnertragt 

  • Sugekolbe 

  • Filterpapir 

  • Blyant 

  • Stereolup 

 

Fremgangsmåde 

På lokaliteten 

  • På den udvalgte lokalitet hældes 200 liter vand igennem planktonnettet. Sørg for at der er lukket for tragten i planktonnettet.  

  • Indholdet af tragten i bunden af planktonnettet hældes i en prøveflaske. 

 

I laboratoriet 

  • Med blyant tegnes et gitter med tern på 1 cm2 på filterpapiret. Felterne nummeres.  

  • Filterpapiret lægges i tragten, som monteres på sugekolben. 

  • Indholdet af prøveflasken hældes igennem filterpapiret. 

  • Filterpapiret flyttes forsigtigt over i en glas-petriskål, og der lægges låg på for at forhindre forurening af prøven 

  • Petriskålen sættes til tørre i tørreskab i 24 timer ved 90-95 grader. 

  • Efter tørringen er filterpapiret muligvis let buet. Lim det i så tilfælde fast til petriskålen, så det ligger fladt. 

  • Petriskålen stilles under stereoluppen, og felt 1 gennemses, og antallet af plastikpartikler noteres i en tabel. Derefter gennemses de øvrige felter på samme måde.  

  • Resultaterne fra de forskellige lokaliteter/prøver samles i et fællesark. 

  • Diskutér, hvad der kan have påvirket optællingen af Jeres filterpapir. Diskutér også, om der kan have været en forurening af prøven af plastik fra andre kilder end vandet. 

Dataindsamlingen og analysen følges op af en diskussion i klassen, hvor grupperne resultater sammenlignes. Diskuter eventuelle forskelle på koncentrationen ved lokaliteterne, og hvilke fejlkilder kan have påvirket resultaterne.

 

Evaluering

Eleverne kan aflevere en rapport indeholdende teori, formål, fremgangsmåde, resultatbehandling og diskussion. Alternativt kan de arbejde videre med at finde løsninger på plastikproblematikken og præsentere dem som korte oplæg på klassen.  

Endvidere kan holdets resultater gemmes i et dokument, hvor andre holds eller fremtidige holds resultater føjes til, hvorved man med tiden får opbygget en lokal database over udviklingen i forureningen med mikroplastik.

 

Kreditering 

Udarbejdet af Anders Teglgaard Kjær, Skive Gymnasium og HF
 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.