Artikel

Erfaringer med virtuel undervisning i geofagene

Erfaringer fra den virtuelle undervisning kan inddrages i og styrke den normale undervisning i geofagene.

Gruppearbejde, instruktion og fremlæggelse via et virtuelt rum

Mange har sikkert oplevet, hvor let det er som lærer at komme rundt og hjælpe eleverne i de forskellige grupperum i den virtuelle undervisning. Blot et klik, og så kan gruppen besøges. Det er også let at dele sin skærm med andre i samme virtuelle rum.

Det kan bruges i den normale fysiske undervisning på flere måder:

I gruppearbejde kan grupperne med fordel spredes ud skolen, så de ikke skal sidde tæt sammen i ét klasselokale. Ved at tilknytte et virtuelt rum til undervisningen kan eleverne hurtigt komme i kontakt med læreren og dele deres skærm. Det kan især være anvendeligt, når elever er i gang med at løse opgaver på computeren, lære et nyt program eller andet, hvor de let kan sidde fast i tekniske spørgsmål.

Et virtuelt klasserum kan også bruges i forbindelse med opsamling af par- eller gruppearbejde i klasserummet: Læreren har sin computer koblet til projektoren. Via det virtuelle klasserum kan elever skiftes til at dele deres skærm fra deres plads i klassen, når de skal fortælle om deres arbejde. Eleverne synes, at det er mindre ”skræmmende” at fremlægge, når de ikke skal ”til tavlen”. 

Kreative multimodale lektier/opgaver

Få elever væk fra computeren og ud for at observere og dokumentere faglige fænomener i deres nære virkelighed. Det kan være en motivationsfaktor for mange elever at indsamle og arbejde med egne data og samtidigt mindsker det risikoen for udenadslære. Det gælder også, når de skal arbejde hjemme. Elevernes læring styrkes, hvis man kan få aktiviteter til at foregå uden for klasselokalet - herved mindskes parallellæring og mange elever oplever større motivation, hvis opgaven ikke er for svær. 

Erfaringer fra den virtuelle undervisning i foråret 2020 har vist, at der er muligheder i at lade eleverne lave små opgaver hjemme som blander traditionel tekst med eksempelvis billeder, lyd eller video. Disse kan fremadrettet inddrages som lektier eller hjemmeopgaver frem for traditionel læsning på skærm. Eleverne er også blevet vant til at bidrage med mange forskellige produktformer. Det er således ikke noget problem at bede dem om at tage et billede af en sky, navngive den og uploade den til eks. en padlet inden næste lektion. Andre lignende eksempler på aktiviteter kan være:

·         ”Film en tværbølge du selv laver på gulvet derhjemme. Den skal have en bølgelængde på ca. 10 cm. - dokumenter dette.”

·         ”Lav en forkastning i din frokost og tag et billede. Indtegn forkastningen og navngiv den.”

·         ”Tag et foto udenfor dit hus, der kan illustrere et af de stratigrafiske principper.”

·         ”Vej din morgenmad, og indtast på kortet, hvor den kommer fra”.

·         ”Tag et billede, der hvor du bor, som kan bruges til at forklare begrebet forvitring” 

Udnyt, at eleverne bor forskellige steder

Undervisning i geofagene kan udnytte, at eleverne hjemme befinder sig forskellige steder. 

Indsamling af empiri derhjemme giver eleverne mulighed for sammen at konstruere egne kort over klassens empiri. Det kan danne grundlag for at arbejde med rumlige mønstre på en autentisk måde. Det kan gøres med alt fra temperatur, vejrobservationer, jordbund, affaldshåndtering, vejstøj, husstandens opvarmningsform osv.
Her er det værd at huske på, at der i geofagene arbejdes med både kvalitative og kvantitative data.

Der findes en række gratis kortværktøjer, som eleverne kan trænes i at bruge til visualisering af egne data, og elevernes egne mobiltelefoner kan med forskellige apps i en vis udstrækning anvendes til dataopsamling. Herved trænes elevernes repræsentationskompetencer.
Se eksempler på værktøjer under referencer.

 

Referencer

qgis.org: Gratis redskab til at redigere og analysere geospatial information på Windows, Mac og mobile enheder.

skolegis.dk: Gratis GIS-software og undervisningsmaterialer til uddannelsesinstitutioner.

Danmarks Arealinformation: Online virtuelt Danmarkskort med +200 kortlag med informationer om undergrund, forsyning, forurening m.m.

 

Kreditering: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.