Hvordan mindsker vi tøjspildet?

Hver dansker køber i gennemsnit 16 kg tøj om året, men 5 kg kommer aldrig ud af skabet. Forløbet inddrager elevernes eget tøjforbrug og omfatter research om tøjproduktionens forskellige faser herunder både miljømæssige og sociale omkostninger. Tøjproduktionen og –forbruget sættes ind i en generel kontekst om globalisering og verdenshandelens udvikling. Forløbet afsluttes med en mindre projektperiode, hvor eleverne udvikler lokale delløsninger på tøjspildsproblematikken.

Der arbejdes bl.a. med følgende faglige mål:

• Indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
• Formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Kernestofområder:

• Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
• FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Planlægning/overvejelser

Forløbet opbygges over tre dele, som struktureres dels som klassearbejde og dels gruppearbejde. Man kan eventuelt starte forløbet med at se filmen The True Cost (2015) på truecostmovie.com, der forholder sig til tøjspildet og tøjproduktionens sociale omkostninger.

I forløbets første del arbejdes med grundbogsmateriale om globaliseringsbegrebet, verdenshandelens udvikling, forskelle på rige og fattige lande og lokaliseringsfaktorer. I anden del arbejdes med tøjforbruget- og produktionen, miljøbelastningen og den sociale bæredygtighed i de forskellige led. I tredje del arbejdes i grupper med udvikling af løsninger på spildet af ressourcer.

Forløbets opbygning

Første del - 4 moduler:

Forløbets første del er primært klasserumsundervisning med fokus på globaliseringsbegrebet, outsourcing, verdenshandel, rige og fattige lande, lokaliseringsfaktorer og livscyklusanalyser.

Modul 1.1

Eleverne arbejder i par med følgende opgaver:

• Forklar ”Den klassiske internationale arbejdsdeling” og undersøg hvad kolonierne leverede til Europa. Undersøg herefter, hvad disse lande eksporterer i dag med fokus på, om det er samme typer varer. Brug eksempelvis The World Factbook på cia.gov. Klik på et land, se under ”Economy” og scroll ned til ”Exports – commodities”.

• Forklar begrebet outsourcing. Inddrag figurer, der understøtter/dokumenterer forklaringen.

Efter 40 minutters arbejde med opgaverne samles først op på opgave 1, og eleverne præsenterer nogle af de data, de har fundet. Dernæst samles op på opgave 2 ved at eleverne skiftes til at præsentere udvalgte figurer for hinanden.

Materiale: Giv en artikel eller tekst for til næste gang, som introducerer outsourcing. Se fx side 39-45 i ”Naturgeografi – vores verden”, Geografforlaget 2015.

Modul 1.2

I modulet skal eleverne arbejde med lokaliseringsfaktorer og outsourcing for at forstå, hvorfor tøjproduktionen foregår i lavtlønslande. De arbejder med følgende opgave:

Opgave: Lokaliseringsfaktorer

Lav et indslag til Youtube om outsourcing som orienterer seerne om årsager til, at arbejdspladser tilsyneladende forsvinder fra landet. Det skal forklare, hvad der er betydningsfuldt for virksomheder, når de skal finde en placering. I skal selv vælge en konkret synsvinkel for præsentationen – eks. virksomhedsejer, faglig organisation, miljøorganisation, NGO med fokus på udvikling. Brug evt. nedenstående spørgsmål som guide

• Redegør for de nyere lokaliseringsfaktorer

• På hvilke måder kan en virksomhed øge sin konkurrenceevne ved at flytte aktiviteter til udlandet? Nævn tre måder.

• Hvad hører med til et lands infrastruktur?

• Hvilke kulturelle forhold kan have betydning, når en virksomhed vælger at placere aktiviteter i et land?

Som opsamling ser eleverne hinandens videoer enten i klassen eller i matrixgrupper. Eleverne kommenterer hinandens videoer. Grupperne laver en test, med spørgsmål til viden, de gerne vil have seerne har efter at have set deres videoer.

Som opsamling ser eleverne hinandens videoer enten i klassen eller i matrixgrupper og besvarer bagefter testen.

Materiale: Tekst eller artikel, der introducerer lokaliseringsfaktorer. Se fx side 45-47 i ”Naturgeografi – vores verden”, Geografforlaget 2015

Modul 1.3

Elever undersøger som lektie, hvor tingene på deres værelse kommer fra. De skal lave et skema, hvor de noterer produkttype og produktionsland for så mange ting som muligt.

I modulet laves først en fælles opgørelse over, hvilke lande eleverne har ting fra, samt hvor mange ting der kommer fra Kina. Derefter sættes fokus på containertransporten, som er central for udflytning af produktion.

Eleverne arbejder med følgende opgave:

Opgaver: Containerskibe

Gå ind på marinetraffic.com og zoom ud, så du kan se hele verden.

• I hvilken region er der mest trafik?

• Hvilke type fartøjer er der flest af? (klik på vessel filters/ship type for at se signaturforklaring)

• Søg på Emma Maersk eller Madrid Maersk i søgefeltet – hvor har skibet været, og hvor er det på vej hen?

• Find nogle overordnede mønstre/ruter på kortet.

Afslutningsvis samles op på klassen.

Materiale: En tekst eller artikel om containertransportens udvikling og betydning for verdenshandelen. Se fx side 48-51 i “Naturgeografi – vores verden”, Geografforlaget 2015

Modul 1.4

Eleverne arbejde introduceres i klassen til begreberne økologisk rygsæk og livscyklusanalyser. De skal i forhold til mærkningsordningerne Blomsten og Svanen på ecolabel.dk løse følgende opgaver:

• Giv eksempler på krav/kriterier ved at klikke ind på produktgrupper i ecolabel’s beskrivelse af køkkenting: hvilke kriterier er der for at få et miljømærke? hvilke livscyklusfaser retter de enkelte kriterier sig imod?

• Hvorfor kan det være svært at afgøre, hvilket produkt der belaster miljøet mindst?

• Giv eksempler - evt. ud fra køkkentingene - på produkter de påvirker miljøet meget i

• råvarefasen

• produktionsfasen

• brugsfasen

• bortskaffelsesfasen

• Forklar begrebet ”økologisk rygsæk”.

• Vælg et dagligdagsprodukt. Diskutér, på hvilke måder produktet afsætter et økologisk fodaftryk. Diskutér, hvad man gøre for at nedsætte det globale fodaftryk for produktet.

Materiale: Tekst eller artikel om livscyklusanalyser. Se fx side 57-59 i “Naturgeografi – vores verden”, Geografforlaget 2015.

Anden del – 4 moduler:

Forløbets anden del består primært af klassearbejde med fokus på udviklingen i tøjforbruget, tøjproduktionens miljøbelastning – herunder vandets kredsløb, grundvandsdannelse og forurening – samt tøjproduktionens sociale bæredygtighed.

Modul 2.1

Eleverne arbejder i dette modul med tøjets miljøbelastninger, primært med fokus på vandforbrug og grundvandsforurening.

Start modul 2.1 med en fælles introduktion til FN's Verdensmål, især mål 3, 6, 8 og 12. Herefter bearbejder eleverne artikler om tøjspild og finder svar på følgende opgaver.