Artikel

Innovation og sangskrivning

Brug tre kreativitetsprincipper, en innovationsmodel og portfolioskrivning til at få elevernes sangskrivning til at lykkes.
Se, hvordan en innovativ tilgang i høj grad findes i det kunstneriske arbejde i faget, og få konkrete tips og tricks.

Innovation og sangskrivning_Musik

Ministeriets vejledninger om innovation

 

Idekreativitet og kunstkreativitet

Innovation bliver tit forbundet med problemløsning. Folk får ondt i ryggen af at slæbe deres kufferter gennem lufthavnen – hvad gør vi? Vi opfinder rullekufferten. Mantraet er: Indkreds problemet – få ideer og skab en løsning – før løsningen ud i livet.

Men når den danske sangskat remixes i Simon Kvamms reumertvindende teaterforestilling Lyden af de skuldre vi står på, eller edm-musikken skaber nye formprincipper i populærmusikken, er det ikke i første omgang løsningen på et problem. Alligevel er der i høj grad tale om noget både kreativt, noget nyt i sammenhængen og noget, der skaber værdi for andre – eller som det præciseres i den supplerende vejledning om innovation i til studieretningsprojektet 2019: ”Tilførsel af værdi kan eksempelvis være af kulturel, social eller økonomisk art”.

 

Musikfaget bærer det innovative i sig

Kreativitetspsykologen Edward de Bono mener, at kunstfagene indeholder en særlig form for kreativitet, der supplerer den idekreativitet, som vi oftest forbinder med innovation. De Bono kalder dette for kunstkreativiteten. Den tilbyder en original formidling af en erkendelse, oplevelse eller sansning – bare ikke nødvendigvis som en løsning på et specifikt problem.

Med de Bonos kunstkreativitet i den ene hånd og tanken om, at innovation er at skabe noget, der giver værdi for andre i den anden, står vi midt i musikfagets kernefaglighed. Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken for at være innovative. Til gengæld kan det være nødvendigt med en styrket bevidsthed om, hvordan og hvornår vi er innovative – gerne med udgangspunkt i noget, vi gør i forvejen.

 

Den skabende proces – at kunne være i kaos

Kunstnerisk skabende processer er defineret ved, at det er umuligt fra begyndelsen at sige særlig meget om, hvordan slutproduktet kommer til at se ud. Det skabes undervejs i en vekselvirkning mellem åben, kreativ brainstorm på den ene side og en refleksiv, ”lukkende” forholden sig til det skabte på den anden side – fx i portfolioskrivningen.

Niels Lehman, prodekan på Aarhus Universitet, skriver, at man i kunstneriske processer må opgive målorienteretheden og lade den erstatte af “anelser” om “potentielle produkter” – hvorefter både anelser og potentielle produkter ændrer sig undervejs. Den skabende proces kan altså ikke fuldt ud sættes i system. Men det er i sig selv en vigtig lære: Herigennem træner eleverne nemlig at turde sætte et kreativt projekt i søen og agere i en uoverskuelig og kaotisk arbejdsproces, hvor det uperfekte er et grundvilkår. Erfaringen er, at eleverne tør udfolde sig mere inden for disse rammer, og at produkterne forbedres.

 

Sangskrivning i en innovativ ramme

Det musikalske produktionsprojekt tilbyder specifikt en ramme for træning af innovative kompetencer (jf. læreplanerne for Musik A og B stk. 2.2 og 3.2). De følgende punkter beskriver struktur og indhold i et produktionsprojekt om sangskrivning, hvor eleverne træner innovation, metarefleksion og evnen til at håndtere usikkerhed, fejl og en kompleks arbejdsproces:

 

1) Progressionsmodel

Præsenter eleverne for Fonden for Entrepenørskabs Progressionsmodel (pjece - pdf) for innovation og sæt den i relation til allerede gennemførte projekter i undervisningen. Udvælg kompetencer inden for kategorierne handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling at arbejde med fremadrettet.

Lektie: Pjecen for Fonden for Entrepenørskabs progressionsmodel s. 5 + 9-12.

  1. I grupper: hvilke projekter har vi lavet i musikundervisningen, hvor I har arbejdet kreativt skabende og skabt noget af værdi for andre? (5-10 min). Projekterne op på tavlen, læreren supplerer evt.
     
  2. I grupper: kobling af begreberne under hvert af de fire parametre i progressionsmodellen (handling, kreativitet, omverdensforståelse, personlig indstilling) til erfaringer fra de konkrete projekter på tavlen, ét parameter ad gangen, 5 minutter. Fx ”Hvordan har vi i de allerede gennemførte projekter arbejdet med iværksættelse?” ”Hvordan har vi arbejdet med værdiskabelse” osv. Dertil et vigtigt spørgsmål: ”Hvad kan vi lære herfra?” Saml op på klassen efter hvert parameter. Diskuter undervejs også, hvor modellen evt. ikke giver mening, eller hvor der ingen erfaringer er.
     
  3. I grupper: udvælg tre kompetencer fra progressionsmodellen, som vil være givtige og relevante for jer at fokusere på undervejs i den kommende sangskrivningsproces, og som det skal være jeres mål at forbedre.

 

Eksempler på konkrete elevsvar fra opgave C) fra Egaa Gymnasium

“Under handling vil jeg/vi fokusere på “Samarbejde” - for at give alle idéer en chance, og hinanden plads. På den måde bliver det et gruppeprojekt frem for én person laver det hele. Under Kreativitet vil vi “anvende viden”, hvor vi vil bruge vores musikteori, som inspiration til at kunne skabe noget musik, der passer godt sammen. Vi vil også arbejde med “Ideer og muligheder” fordi vi vil starte ud med at arbejde med improvisation, som dermed skaber noget musik gennem leg → altså improvisations-lege. Derfor bliver det en skabende aktivitet, hvor vi kan udfolde vores fantasi og ideer til hinanden. Vi vil under personlig indstilling “turde fejle”, fordi det kan være grænseoverskridende at fejle, men dette vil vi acceptere. Vi vil som sagt også bruge improvisation som vores måde, til at skabe en sang, og derfor bliver det nærmest umuligt ikke at fejle”

 

2) Skab et trygt rum at udfolde sig i – og gør det flere gange undervejs. Benyt øvelser i fase to i Aalborg Universitets projekt: Den kreative platform.

 

3) Om kreativitetsprincipperne

Edward de Bono

(førende psykolog inden for kreativitetsforskning) gør sig nogle overvejelser om 2 forskellige måder at tænke på:

 

Kreativ tænkning er sideværts tænkning

Hjernen er et mønsterdannende system, der arbejder på at udvælge, afvise, kombinere og adskille informationer for at kunne orientere sig i en enorm kompleks virkelighed. de Bono kalder dette arbejde vertikal tænkning. Ulempen ved den vertikale tænkning er spontankonservatisme.

Eksisterende mønstre vil altid blive foretrukket, og de forstærker sig selv ved at forandre det fremmede til noget velkendt.

Lateral /sideværts (horisontal) tænkning er mønsterbrud, og det kræver en særlig indsats. Hjernen skal tvinges til at tænke ud af boksen ved hjælp af oplæg til nye systemdannelser

 

Niels Lehmann

(Prodekan, Aarhus Universitet) har nogle bud på hvordan vi i de kunstneriske fag arbejder bevidst med denne særlige indsats for at skabe mønsterbrud.

 

Kreativiteten bygger på tre grundprincipper:

  • Princippet om affirmation (bekræftelse): Det skabende arbejde opstår, når man reagerer umiddelbart på de impulser man møder. Det er f.eks. et grundprincip i improvisation. Paradoks: Kreativitet er re-aktivitet
     
  • Princippet om rammesætning: Det skabende arbejde kræver opgaveklarhed og begrænsning. ’Benspænd’ eller ’dogmer’ kan det hedde i filmverdenen (Lars Von Trier). Frihed vindes gennem ufrihed. Paradoks: For at tænke ud af boksen må man gå ind i en boks
     
  • Princippet om flow: Det skabende arbejde er autotele opgaver, dvs. opgaver, der bærer målet i sig selv. Det gælder om at kunne arbejde afprøvende og engagere sig i processen i sig selv. Det er det som Mihaly Scikczentmihalyi kalder flowoplevelsen. Væren i en oplevelse. Paradoks: For at nå et mål må man opgive målrettetheden

 

4) Generer stof til sangskrivningen ud fra kreativitetsprincipperne

Generer stof til sangskrivningen ud fra kreativitetsprincipperne. Lav benspænd og begynd sangskrivningen i grupper på egen hånd

Affirmation: Gå i en gruppe sammen om ét (fx et klaver eller et trommesæt) eller flere instrumenter (fx klaver, guitar, saxofon). Beslut en rækkefølge blandt jer, og sæt uret på fem minutter. Jeres opgave er nu en efter en at re-agere (=improvisere) på hinandens musikalske impulser. Man SKAL reagere, og man skal gøre det inden for tre sekunder. Ellers siger hele gruppen ”Yes, du har lavet en fejl”!

Øvelsen kan gentages efter en kort refleksion efter de fem minutter over, hvordan det fungerede; hvad der gik godt, og hvad der var udfordrende.

 

Rammesætning

Udvælg et af følgende dogmer (der hver især knytter sig til forskellige musikalske parametre), og arbejd individuelt eller gruppevis ud fra det i 5-15 minutter:

  1. Lav en melodi ud fra den pentatone skalas fem toner. Syng eller spil. (MELODIK)
  2. Skab på et tangentinstrument en akkordrækkefølge i venstre hånd, hvor du i højre hele tiden fastholder en kvint c-g (=drone). Det samme kan gøres med to guitarer. (HARMONIK)
  3. Tænd en synthesizer eller send en keyboardlyd gennem en mixer og skab et musikalsk forløb ud fra én enkelt, liggende akkord eller tone, udeukkende ved at ændre på frekvenser og effekter (KLANG)
  4. Skab ved klap en rytme, der strækker sig over fire takters 4/4 og ikke på noget tidspunkt gentager sig selv (RYTMIK)

Øvelsen kan gentages, således at alle fire dogmer afprøves.

 

Flow: For at komme i flow skal der være en passende balance mellem evner og udfordringer. Er udfordringerne for små eller for store i forhold til dine evner, er flowet ikke muligt. Derfor er flowoplevelsen meget individuel. Det er dog muligt for alle på samme niveau at træne nærvær, koncentration og tilstedeværelse.

Spørg dig selv: Hvad kunne i 5-15 minutter være en passende musikalsk udfordring for mig, som udfordrer mine evner på en spændende måde, og som jeg har lyst til? Tag evt. udgangspunkt i de øvelser, der allerede er gennemført. Beslut dig for en opgave, som du tror vil kunne bringe dig i flow. De, der har behov for at arbejde sammen med andre for at komme i flow, danner grupper i klassen. De andre skaffer sig det instrument eller andet, de har brug for, og finder et sted, hvor de kan være i fred. Sæt uret og prøv at koncentrere dig 100%, nærværende og fokuseret om din opgave, i mindst fem minutter.

 

5) Refleksionsspørgsmål til portfolien

Skriv portfolio i hele processen for at fastholde fokus og skabe struktur i processen.

Efter sangskrivningssessioner

  • Hvor nåede vi til i dag?
  • Hvad gik godt?
  • Hvad var svært?
  • Hvordan kommer vi videre i morgen?
  • Hvad skal jeg arbejde med derhjemme for at det kan lykkes?
  • I hvor høj grad lykkedes det os at fokusere på vores tre kompetencer, og hvad kan vi evt. forbedre?

 

Før sangskrivningssessioner

  • Hvad skal jeg/vi arbejde med idag?
  • Hvor skal jeg/vi være nået til, når timen er ovre?
  • Hvordan når jeg/vi derhen?
  • Hvordan skal jeg/vi holde fokus på vores tre kompetencer?
  • Hvad kan jeg selv gøre for, at det bliver en god time idag, hvor vi når langt, og alle er tilfredse?

 

Andre muligheder

Et sangskrivningsforløb kan ses som første stadie i træningen af elevernes innovative kompetencer. Næste stadie kunne være et større, innovativt arrangement. Her byder musikfaget sig også til med muligheder som forestilling, forårskoncert, cafeaftner eller en musikfestival – såfremt man går til disse arrangementer med tanken om at skabe original musik.

 

Kreditering

Mads Damgaard Fangel, Egaa Gymnasium.


  • Csikszentmihalyi, Mihaly : Flow. The psychology of optimal experience (Harper, 1990). Forskningsgruppen for uhæmmet vidensanvendelse, Aalborg Universitet: http://www.uva.aau.dk/
     
  • Lehmann, Niels “A Secret Art of Rehearsal” i Peripeti, årg. 8, nr. 16 (2011)
     
  • Lehmann, Niels “Mentale sideværtsbevægelser. Kunstfagene og den generaliserede kreativitet” i Æstetisering. Forbindelser og forskelle. (Klim, 2012)
     
  • Nybye, Nicolai og Rasmussen, Anders: Progressionsmodellen: Entreprenørskabs og innovationsundervisning. (Fonden for entreprenørskab, 2013)

Siden er opdateret 22. maj 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.