Sæt ord på din forståelse af musikken

Prosaskriftlighed

Vejledningen til musik A lægger vægt på, at skriftlighed i musikfaget ud over nodeskriftlighed også er prosaskriftlighed. Prosaskriftligheden skal være en ”støtte for såvel de større flerfaglige opgaver som for det kontinuerlige arbejde med musikalsk analyse” (stk. 3.2). Gennem stilladserede prosaskriftlige opgaver skal eleverne træne deres musikanalytiske evner og sproglige præcision, samtidig med at de på længere sigt forberedes til SRO og SRP.

Musik og tekst/paratekst

Et væsentligt element i prosaskriftlig musik er, at eleverne kan sætte ord på deres forståelse af parametre i den musik, de analyserer. For at hjælpe eleverne med at italesætte og dokumentere deres analytiske iagttagelser, kan eleverne kigge mod de tekster, der uddyber musikken, musikkens paratekster. I vejledningen stk. 2.1.1 om de større skriftlige opgaver står der: ”Eftersom musikkens udsagn per definition ikke er sprogligt, og målet med opgaven er sprogligt at forbinde musikkens udsagn med sin kontekst, kan det anbefales, at eleven inddrager tekster i sit opgavemateriale, der peger i retning af, hvordan musikkens udsagn kan forstås eller er blevet forstået”.

Særligt i samarbejde med humanistiske fag i eksempelvis SRO og SRP er analysen af musikkens paratekster en central del af opgaven og musikanalysen skal bygge bro til sangtekster, videoer, film, covermateriale, interviews, anmeldelser, koncertplakater eller kunstnernes profiler på nettet. Men også særfagligt i musik kan inddragelsen af paratekster bruges til at kvalificere og underbygge en bestemt tolkning af et musikalsk udsagn.

Hvordan det gøres konkret, skal vi se på i det følgende gennem inddragelse af musiksemiotik og begreber fra filmmusikanalyse.

Semiotisk musikanalyse

Semiotisk musikanalyse handler om musikkens betydningsindhold. Ideen er, at bestemte musikalske delelementer (fx instrumenternes lyde) i vores vestlige verden ofte associeres med bestemte situationer, miljøer eller følelser.. På den måde tilstræber musiksemiotikken et generaliseret udgangspunkt, der rækker ud over den individuelle, subjektive oplevelse af et musikstykkes karakter.

I musiksemiotikken opfattes musikkens elementer som tegn for et bestemt indhold. Fx kendes rytmeinstrumentet kastagnetter fra spanske folkedanse som flamencoen, og vi vil derfor naturligt forbinde denne lyd med Spanien og samtidig med noget erotisk eller forførende, ligesom dansen. Kastagnetterne er altså et tegn for Spanien og erotik, som er indholdet.

En konkret model til semiotisk analyse

Det, der i første omgang er lettest at tage fat på i analysearbejdet, er musikkens lyde, altså den musikalske parameter klang: de enkelte instrumenter, sangstemmen, lydeffekter. Brug listen herunder som inspiration:

Listen kan udvides til også at inddrage elementer fra de andre musikalske parametre: harmonik, melodik, rytmik og form. Fx kan man under det harmoniske aspekt arbejde med forholdet mellem konsonans og dissonans som et forhold mellem afspændthed og konflikt, mens rytmikkens struktur alt afhængigt af placeringen af slag fx på eller mellem taktslagene kan udtrykke stabilitet eller kaos mv.

Samspillet mellem musik og paratekst – begreber fra filmmusikken

Pointerne fra den semiotiske musikanalyse skal sættes i relation til parateksten. Et konkret redskab er her at anvende de begreber, som også benyttes til analyse af relationen mellem filmmusik og filmfortælling.

Musikken kan have tre funktioner i forhold til parateksten:

Parafraserende: Musikken lægger sig op ad paratekstens indhold. Den illustrerer de samme følelser, den samme stemning eller den samme fortælling.

Fortolkende: Musikken skubber vores opfattelse af parateksten i en bestemt retning. Den peger fx på noget, der kun kan opfattes ”mellem linjerne” i teksten. Fx kan en neutral stemning i teksten tillægges et bestemt følelsesindhold via musikken.

Kontrapunktisk: Musikken modsiger paratekstens indhold og kan eventuelt tilføre den en helt ny dimension.

Stilladsering og progression

1. Start med korte skriftlige øvelser, hvor eleverne laver semiotisk analyse af musikkens lyde i et rocknummer eller et kort filmmusikklip (max 0,5 side).
    
2. Sæt resultatet af den semiotiske analyse i relation til parateksten gennem de tre filmmusikbegreber, og giv et bud på en tolkning af det samlede udtryk (max 0,5 side).
    
3. Udvid perspektivet og inddrag det semiotiske potentiale også i elementer af rytmik, melodik, harmonik og form både i analysen og ift. samspillet med parateksten (1-2 sider).
    
4. Med den semiotiske analysemetode dokumenterer eleven sine analysepointer, og i kombinationen med paratekster fra et andet fag er eleven på vej med en syntese mellem fagenes pointer.

Kreditering

Mads Damgaard Fangel, Egaa Gymnasium, i samarbejde med CFU