Forløb

Lav en lydproduktion

Lyd som ledsager tekst og levende billeder findes overalt i vores medievirkelighed. I dette forløb får elever mulighed for selv at arbejde som lydteknikere ved f.eks at sætte lyd til et digt eller en podcast.

Forløbet henvender sig til musik på A-niveau på stx samt musik B-niveau på stx og hf

 

Anslået tidsforbrug: Forløbet varer 7 moduler à 90 minutter

Forløbet styrker elevernes formidlingsevner og kompetencer i at bruge lydredigeringsprogrammer. Produktionen og bearbejdningen af lydoptagelser er oplagt at integrere i flerfaglige projekter fx med krav om innovative løsningsforslag af formidlingsproblematikker.

Der arbejdes bl.a. med følgende læreplansmål for brugen af it i musik på stx på alle niveauer:

  • Indgå i og bidrage til musikalsk-digital formidling af musik 
  • Forholde sig kreativt, ansvarligt og respektfuldt til brug af egne og andres musik, herunder remediering

 

Planlægning/overvejelser

Det er nødvendigt for forløbet, at eleverne på forhånd har fået tekniske færdigheder i håndtering af et lydredigeringsprogram. 

Mulige lydredigeringsprogrammer er Reaper (mac og pc), Garageband (mac) eller Audacity (mac og pc), som alle er gratis og  kan løse opgaven med forskellig sværhedsgrad: 

  • Reaper er et avanceret program, hvor opbygningen i moduler kan bindes til takter og pulsslag. Reaper indeholder dog ikke indbyggede instrumentlyde, som enten skal importeres, optages eller købes. 
  • Garageband har en lettere og mere intuitiv brugerflade, indbyggede instrumenter med god lyd, men færre redigeringsmuligheder. 
  • Audacity tilbyder en del redigeringsmuligheder, men er ikke så avanceret som Reaper. Audacity har ikke indbyggede instrumentlyde, så instrumentlyde skal importeres eller optages.

Forløbet tilrettelægges som et projektarbejde, hvor eleverne arbejder sammen i grupper. Projektarbejdsformen er egnet, fordi arbejdet strækker sig over adskillige moduler, og fordi eleverne i projektgrupperne kan sparre med hinanden i den kreative proces og i den tekniske redigeringsfase.

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i syv moduler. 

 

Modul 1 og 2

Læreren introducerer eleverne til det valgte lydredigeringsprogram. Brug en vejledning:

I introduktionsfasen arbejder eleverne med en introducerende opgave, som fx kan være at lave et 30 sekunders lydbillede af ’forelskelse’, ’glæde’, ’vrede’, ’sorg’ mm., eller eleverne kan arbejde med Gert Uttenthal Jensens kele-kele-øvelse.

For at løse den introducerende opgave arbejder eleverne med at finde lyde online (jf. læreplansmål for brugen af it) samt med at optage lyd. Anbefalede sider til lyde uden royalty er fx findsounds.com eller soundeffectsplus.com. Loops kan fx findes på freeloops.com. Eleverne redigerer og sammensætter egne lydoptagelser og fundne lydoptagelser i det valgte program.

 

Modul 3

Eleverne brainstormer i grupperne og udarbejder på baggrund heraf en idéskitse til deres lydproduktion. Ud fra idéskitsen udarbejder de en mere detaljeret oversigt over det musikalske forløb fx med et storyboard.

Herefter skal de strukturere idéerne ud fra flg. punkter og spørgsmål:

  • Formål: Hvad vil I med jeres lydprodukt? Hvad er jeres overordnede pointe? Hvilke andre pointer understøtter denne? Hvilke pointer understøtter ikke denne (og skal derfor udelades). Hvad vil I fortælle?
  • Kommunikation: Skal jeres lydproduktion fortælle en konkret historie? Skal jeres lydproduktion kommunikere en stemning, en følelse, en oplevelse?
  • Medie: Skal jeres lydproduktion ledsage en kort, eventuelt egenproduceret film, en billedcollage (fx fra en studietur eller anden ekskursion eller fx en gallafest), et lyrisk udtryk, en række statusopdateringer på sociale medier, en politisk tale etc.

 

Modul 4

Eleverne gennemgår deres forløbsplan igen. Derefter finder og/eller optager eleverne de lyde, de skal bruge og indskriver de konkrete lyde i forløbsplanen.

 

Modul 5

Eleverne arbejder på at sammensætte og bearbejde de fundne lyde til deres samlede lydproduktion.

 

Modul 6

Eleverne gennemgår deres egne formål, mål for kommunikation og brug af medie og vurderer, i hvor høj grad lydproduktionen kommunikerer projektgruppens oprindelige idéer.

Eleverne redigerer deres lydproduktion på baggrund af ovenstående vurdering.

 

Modul 7

Eleverne præsenterer deres færdige lydproduktioner for hinanden. Før afspilning fortæller den præsenterende gruppe kort om deres idé, arbejdsproces og om lydproduktionens mål. Efterfølgende spørger de øvrige projektgrupper til gruppens produktion på baggrund af nedenstående evalueringsspørgsmål.

 

Evaluering

Lad eksempelvis grupperne evaluere hinanden to og to: grupperne fungerer som kontrolgruppe for hinanden, og kontrolgruppens opgave er at præsentere en evaluering af den anden gruppes præsentation.

Eksempler på spørgsmål til evalueringen er: 

  • Hvor vellykket er lydproduktionen som kommunikation, og hvor vellykket er lydproduktionen i sin fortælling? 
  • Hvor klar er pointen, og i hvor høj grad er det lykkedes projektgruppen at formidle deres idé. 
  • Hvad kunne eventuelt være klarere?
  • Hvordan er de tekniske rammer udnyttet
  • Hvordan er det lykkedes at udtrykke sig inden for de tekniske rammer?

Ved præsentationen for klassen vil det være en god ide at lade gruppen selv præsentere ideen i værket og derefter lade kontrolgruppen præsentere deres evaluering. Denne evaluering kan forholde sig til følgende spørgsmål:

  • Opleves værket som sammenhængende og afsluttet ... som et egentligt værk? Er der en naturlig form g en naturlig fortælling/stemning i værket?
  • Lykkes gruppens vision for værket?
  • Kommenter det tekniske: Er det lavet godt? Bruges teknikken til at formidle budskab eller skabe stemning?

 

Kreditering

Gert Uttenthal Jensen, Frederiksborg Gymnasium og HF

Samarbejdspartnere:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 19. april 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.