Nyt fra fagkonsulenten i musik - april 2022 - Musik - STX

Kære musiklærere

Hermed mit sidste nyhedsbrev.

Mundtlig eksamen

Det skal præciseres at selvstuderende skal gå op på selvstuderendevilkår, også selvom resten af holdet er udtrukket, mens elever på ”særlige vilkår” kan gå op med klassen.
Når man går op som selvstuderende, udgår sammenspil og erstattes af endnu en solopræstation udvalgt ”af censor fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange, sammensat af eleven og godkendt af eksaminator” (citat fra læreplanen).
I vejledningerne til de forrige læreplaner var specificeret et antal sange – antal som var ganske høje: 20-25 på A-niveau og noget mindre på B og C.
I de nuværende vejledninger er der derimod ikke specificeret et antal.
Jeg har derfor fået en del spørgsmål om hvad et passende antal mon kunne være. Jeg har været i tvivl – men er efter en del overvejelser og diskussioner med diverse fora nået frem til følgende svar: ”Som udgangspunkt ikke mindre end 5 sange, men det er i øvrigt den ifølge læreplanen godkendende eksaminator der afgør det.”
Det kan måske synes en anelse blødsødent i forhold til tidligere praksis, men ofte har den lange sangliste fungeret som en straf oveni straffen at være selvstuderende og skulle op i alle fag – i den forstand, at fordi den selvstuderende af indlysende grunde ikke kan gå op i sammenspil, prøves eleven i en kompetence eleven ikke nødvendigvis har trænet i større omfang i undervisningen op til eksamen. Karakteristisk har de andre kunstneriske fag selvstuderenderegler hvor den selvstuderende går op i et selvvalgt projektarbejde – og der hvor man ligesom i musik er afhængig af en gruppes ”live-perfomance” (i dramatik), må eleven lave et soloprojekt. Årsagen til at vi gør noget andet i musik, handler nok om tradition. Måske skulle vi ændre det på et tidspunkt, hvor der bliver mulighed for læreplansændringer.

Jeg har her i foråret fået et par spørgsmål om man til mundtlig eksamen må anvende effekter som autotune, vocoder, automatisk generede andenstemmer og øvrige klangændrende pedaler til sang.

Jeg har svaret klart ja – af flere årsager. Vejledningen definerer sang meget bredt: ”Vokale færdigheder forstås bredt som musik frembragt ved at stemmelæberne er i svingninger. Det betyder, at rap og ’spoken-word’ er gyldige vokale færdigheder” – hvor det således ville være helt inkonsekvent at udgrænse de autotunebaserede kvasimelodiske udtryk, som dominerer i rap i disse år.
Hvilket leder frem til det næste argument, nemlig at på trods af at vores fag ofte i praksis er meget konservativt, ønsker vi at omfavne de nyeste tendenser – og her er specielt autotune et så nærmest altdominerende virkemiddel, at det er vi nødt til at kunne håndtere.
Et sidste argument er at det ikke nødvendigvis vil være muligt at kontrollere et forbud mod autotune. En mild autotune vil være vanskelig at høre, og på nogen vokalpedaler må man et pænt stykke ned i manualen for at finde ud af i hvilken undermenu man slår autotunen til og fra. Man kan altså ikke nødvendigvis se på en effektenhed om den laver autotune.

Men brugen af autotune rejser også nogle spørgsmål – fordi det, vi bl.a. traditionelt vurderer i sangpræstationer, er intonation. Det er dog ikke noget der defineres eksplicit i læreplan og vejledning. Her tales mere generelt om ”vokale færdigheder”, ”fornemmelse for det musikalske udtryk” og ”intention i det musikalske udtryk”.
Min egen 3g har her i foråret leget lidt med et par vokalpedaler, og ganske forventeligt har de dygtige musikere og sangere fået noget interessant ud af dem, mens de knap så dygtige har fået mindre ud af dem. Jeg tror at disse effekter blot skal forstås og behandles som endnu et interessant ”instrument” eller udtryksmiddel.

Man kunne foreslå, at en censor der var usikker på sin bedømmelse af en meget manipuleret vokalpræstation, bad om at høre et kort stykke uden effekter. Men man kan diskutere om det giver mening, da det er fortsat er selve opgaven og ”intentionen i det musikalske udtryk” i denne, der skal vurderes.

Måske kan det vise sig hen ad vejen at disse effekter også kan bruges som pædagogiske hjælpemidler – fx vil man med en hård autotune typisk rette tonalt ind. da man både hører sin egen stemme og den manipulerede hyper-rene stemme samtidigt.

Jeg har fået spørgsmål om læreren må spille til en elevs solopræstation (som det var udbredt i gamle dage). I vejledningen står der ”Akkompagnatører kan være udefra kommende musikere eller elever fra holdet og de bedømmes ikke ved prøven.” Der har jeg valgt at lægge vægt på ordet ”kan” – og tolket det som at det er det normale og det hensigtsmæssige, men at læreren undtagelsesvist også kan - hvis det løser et konkret problem.

Skriftlig eksamen

Skriftlig eksamen afholdes som normalt på to dage, men overvejende kun selvstuderende kommer til at gå op. Om kort tid vil de nye evalueringskriterier (Lærerens hæfte 2022) ligge på EMU’en og i prøvebanken, og den nye version indeholder som sædvanlig lidt rettelser og justeringer. Der er bl.a. tilføjet et afsnit som udvider rammerne lidt for den klassiske partituropgave – da det har vist sig mere og mere vanskeligt at finde gode opgaver der både indeholder en velegnet analysemelodi af en passende (kort) længde, 8-10 forskellige funktioner og ikke mere end 4 stemmer:

”Ikke alle B1-opgaver vil have modulation, og det vil være angivet i opgaven, om der er modulation eller ej. Også andre forhold ved opgaven kan være angivet foroven, fx hvis opgaven slutter i en anden toneart end den starter, ikke slutter på tonika, eller hvis alle instrumenter ikke er nedskrevet i partituret. Særligt i denne opgave vil det derfor være vigtigt at læse opgaveformuleringen omhyggeligt da den kan have nye væsentlige informationer. Eventuelle modulationer vil have en tydelig kadencering. Der vil ikke være et fast antal funktioner i denne opgave.”

I årets opgavesæt vil den ”nye væsentlige information” bestå i at også partituropgaven indeholder modulation. Det gør næppe opgaven vanskeligere (den kan fint løses uden modulation også) – snarere giver det eleven mulighed for at score ekstra point.
Det har hele tiden været meningen, at vi ville offentliggøre denne detalje før eksamen, så hvis I har en selvstuderende elev der skal op, må I meget gerne orientere vedkommende om det.

Vejledningsændring

Som afgående fagkonsulent er det klart at jeg ikke skal sætte for mange ændringer i søen, men jeg har et enkelt punkt jeg gerne vil følge til dørs i forbindelse med den årlige mulighed for at revidere undervisningsvejledningen. Som fremlagt på efterårets FIP-kursus handler det dels om den klassiske musiks placering i den mundtlige eksamen på A-niveau, dels mere generelt den måde eksamen på A-niveau er organiseret i to musikkundskabsemner.

I den nuværende vejledning beskrives musikkundskab således:

”Der skal undervejs arbejdes med mindst to større musikkundskabsemner, og disse skal være genremæssigt og historisk afgørende forskellige. Der er ingen nærmere bestemmelser om antal af satser eller tidsforbrug i forbindelse med musikemnerne, når eleverne blot opnår den dybere indsigt, der sætter dem i stand til at krydsreferere og perspektivere. Normalt vil vestlig kunstmusik indgå i det ene af emnerne.”

Den sidste formulering er problematisk – fordi det er uklart om det betyder at vestlig kunstmusik normalt skal indgå, eller om det betyder at det gør man normalt, men at man bare kan lade være, eller om det betyder, at der skal være nogle særlige (og ret uklare) grunde til, at man kan undlade det.

Det er mit indtryk at de fleste (og mine forgængere) har fortolket det som at vestlig kunstmusik skal indgå i et af musikkundskabsemnerne, og det er da også for at skabe sammenhæng mellem mundtlig musik og skriftlig musik, at vi indførte at klassisk partiturmusik skulle indgå i M1 i den skriftlige eksamen. Derfor kunne jeg godt tænke mig at det fremgik lidt mere umisforståeligt (så man ikke skal konsultere vores udmærkede fb-konference for at forstå, hvad der står i læreplan og vejledning).

Kravet om vestlig kunstmusik og organiseringen i blot to musikkundskabsemner kan dog også diskuteres:

Når vestlig kunstmusik skal indgå i det ene emne, vil denne musik typisk skulle udgøre halvdelen af eksamenspensum. Det kan være helt udmærket, men kan i en del tilfælde være en skævvridning i forhold til undervisningen i øvrigt. Man kan naturligvis lave et emne hvor man blander vestlig kunstmusik og populærmusik, men næppe al musik vil være velegnet til dette.
Hvis man laver musikalsk produktionsprojekt i det ene emne og har vestlig kunstmusik i det andet, er emnerne relativt låste. Det er uhensigtsmæssigt, da der bør være tydelige incitamenter til at lave musikalsk produktionsprojekt.
Læreplan og vejledning taler ambitiøst om mange kontekster, tids- og genremæssig spredning, mulighed for at krydsreferere mm. Det kan gøre det vanskeligt at eksperimentere med nye og mere utraditionelle emner – og kan gøre det vanskeligt at behandle fx helt ny musik.

Derfor vil jeg som fremlagt på FIP ændre formuleringen i 2022-vejledningen, således at den indeholder et tydeligere incitament til at arbejde med flere end to musikkundskabsemner.

”Der skal undervejs arbejdes med mindst to større musikkundskabsemner, og disse skal være genremæssigt og historisk afgørende forskellige. Der er ikke præcise bestemmelser om antal af satser eller tidsforbrug i forbindelse med musikemnerne, men med ”større” forventes at emnerne indeholder kontraster mellem fx værker med forskellig karakter, genrer/stilarter og kontekster. Et af emnerne skal eksplicit repræsentere en tids- og/eller genremæssig spredning.

Hvis man i stedet vælger at organisere undervisning og eksamen i tre (eller flere) historisk og genremæssigt forskellige musikkundskabsemner, kan man se bort fra kravet om at et af emnerne skal repræsentere en tids- og/eller genremæssig spredning. Ligeledes kan emnerne naturligt have et mindre omfang – både hvad angår antal værker, stilistisk og genremæssig bredde og antal kontekster. Vestlig kunstmusik nævnes eksplicit i kernestoffet for musik A, og derfor skal den indgå i et af de musikkundskabsemner, der anvendes til eksamen.”

Som det fremgår, er det altså ingen reel ændring i forhold til den nuværende ordning med de to musikkundskabsemner (og det kan man da heller ikke da den er bundet af læreplanen), blot en udvidelse og tydeliggørelse af mulighederne.

I et længere perspektiv kunne jeg egentlig godt tænke mig at undervisningsvejledningen i højere grad præciserede konteksternes rolle i musikkundskabsemnerne – ikke på nogen måde for at gøre tingene mere besværlige, men dels fordi det er mit indtryk, at det gøres meget forskelligt, dels fordi arbejdet med konteksterne er vigtig, idet det er det, der peger ud mod de andre fag, og det er det, der oftest gør vores fag relevant og interessant i en tværfaglig SRP-sammenhæng.
I den nuværende læreplan lægges der ganske stor vægt på kontekster, og anden pind i de faglige mål fordrer at eleverne skal ”sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og genre- og stilmæssig sammenhæng”, mens bedømmelseskriterierne peger på at eleven skal vurderes på evnen til at ”diskutere samspillet mellem konteksten og det kunstneriske udtryk”.
Her ville det være oplagt at vejledningen definerede et konkret og rimeligt antal kontekster (fx to), så læreplanen ikke læses som at man enten skal inddrage eksempler på alle de nævnte konteksttyper (historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og genre- og stilmæssig) eller omvendt at man altid kan nøjes med den stilmæssige (som kun i mindre grad peger ud over den interne analyse). Men det vil jeg lade være op til andre at tage stilling til…

Jeg vil gerne slutte med at rette en stor tak til alle jer musiklærere. I nogle fag ses det som en udsat post at være fagkonsulent. Det er det bestemt ikke i musik eller dramatik. Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med jer og diskutere med jer i alle mulige sammenhænge.

Tag rigtig godt imod min efterfølger!

Mange hilsner Thomas

Thomas Hammer

Fagkonsulent i musik, dramatik og musik- og lydproduktion

thomas.erik.hammer@stukuvm.dk

Tlf. 21647919