Innovation i musik

Generelle og didaktiske betragtninger

Innovation er et begreb der både kan vække begejstring og skepsis i undervisningsverdenen, fordi der ofte knyttes mange betydninger og forventninger til det ­– måske afprøvede forløb der har været lange og tidskrævende. Formålet med dette papir er gennem konkrete idéer og perspektiver at vise at innovation ikke nødvendigvis skal være store forkromede projekter, det findes allerede i mange lag og dele af musikfaget, og vi arbejder ofte innovativt. Ved at blive bevidst om det som lærer og gøre eleverne bevidste om det er målet dermed at ”øge elevernes innovative kompetencer så de på en fagligt kvalificeret måde kan indgå i innovative processer”.

Der er heldigvis også allerede skrevet en del om innovation i musikfaget, og mange har givet bud på definitioner og begrebsafklaringer af det samt på forslag til at få det ind i undervisningen. I dette papir er udgangspunktet for begrebet innovation fire dimensioner: Handling, kreativitet, omverdensrelation og personlig indstilling. De fire dimensioner skal sættes i et samspil med og formes af kernefagligheden, og de kan beskrives som kompetencer eleven opnår:

Handling: At kunne initiere, organisere, planlægge og gennemføre værdiskabende projekter i relevant faglig kontekst.

Kreativitet: At kunne tage ansvar og arbejde vedholdende eksperimenterende og undersøgende i kreative processer med inddragelse af relevant faglig viden.

Omverdensrelation: Ud fra reflekteret forståelse af egen kulturel baggrund at kunne interagere i faglige, sociale, kulturelle og økonomiske kontekster og analysere disse.

Personlig indstilling: En grundlæggende tro på egen faglighed og ressourcer, selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne tage ansvar og deltage engageret i usikre og åbne opgaver og håndtere egne og andres emotionelle reaktioner i denne forbindelse.

Fonden for entreprenørskab definerer entreprenørskab og dermed innovation som:

”Når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. Værdiskabende processer skal her forstås som noget, der rækker ud over den enkelte elevs eller studerendes læring og så vidt muligt ud i klassens, holdets eller uddannelsesinstitutionernes omverden.”

Værdi kan altså være læring for andre elever på holdet som den enkelte elev bidrager til, og det må meget gerne være værdi, der rækker ud i omverdenen.

Innovation i relation til fagets identitet og formål

Innovation optræder som begreb efter reformen 2017 i læreplanen for alle fag således også i musikfaget. Et af de faglige mål i musikudøvelse er at ”eleverne skal kunne arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt, individuelt og i samspil med andre med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk.”

I formålsbeskrivelserne af musikfaget på alle niveauer i de gymnasiale uddannelser (både på HF C-niveau, STX A, B og C og HTX-faget musik og lydproduktion C-niveau) står der: ”Faget udvikler elevernes kreative og innovative evner.”

I faget musik og lydproduktion er det desuden tilstede i bedømmelseskriterierne ved eksamen: ”Ved eksaminandens mundtlige præstation lægges der vægt på, at eksaminanden kan: […] formidle eksamensproduktionens æstetiske og/eller kommunikative idé og begrunde valg og fravalg i den kreative og innovative proces.”

Innovation i relation til didaktiske principper og arbejdsformer

Ud over at innovationsbegrebet er en del af selve ordlyden i læreplanen, giver musikfaget rig mulighed for at arbejde med elevernes innovative kompetencer ud fra de ovenfor definerede dimensioner. At kunne og turde udvikle og realisere musikalske udtryk via det musikalske sprog i samarbejde med andre er en del af fagets formål. Den personlige indstilling styrkes altså bl.a. gennem undervisningen i musikudøvelse.

Musik er pr. definition et kreativt fag, men vi har ikke monopol på at arbejde kreativt, da kreativitet er til stede i mange fags didaktiske tilgange. Den kreative del musikfaget forstås ofte som det at udføre musikken i praksis, altså at have den praktiske udøvelse som en del af kernefagligheden. Men kreativitet i betydningen ”at kunne tage ansvar og arbejde vedholdende eksperimenterende og undersøgende i kreative processer med inddragelse af relevant faglig viden”, kan jo indlysende finde sted i alle dele af indlæringen – og behøver ikke nødvendigvis at være tilstede i en praktisk udøvelse af musik.

Gennem mødet med musikkundskaben og musikanalysen udvikles omverdensrelationen hvis eleverne trænes i at reflektere over den kontekst som musikken befinder sig i, samt perspektiveringen til elevernes egen omverden. I læreplanen er en del af formålet med faget netop at ”undervisningen inddrager historiske, samfundsmæssige, kulturelle og globale perspektiver og øger derved elevernes kultur- og omverdensforståelse samt viden om og forståelse af musiks skiftende betydninger.” Ideelt set øges elevernes evne til ikke bare at reflektere, men også at agere i forhold til andre mennesker og forholde sig kritisk til egne og andres perspektiver på verden, hvilket dermed også tjener et dannelsesmæssigt formål.

Dimensionen handling hænger ofte sammen med det værdiskabende gruppearbejde som udover sammenspilssituationer bl.a. opstår i musikfaget når eleverne er arrangører af musikbegivenheder på skolen f.eks. musikcaféer og musicals hvor det skaber værdi for de andre medvirkende samt for publikum.

Eksempler med innovation i undervisningen

I alle følgende eksempler er en eller flere af innovationsdimensionerne handling, kreativitet, omverdensrelation og personlig indstilling tilstede.

Innovation i musikudøvelse

Sangskrivning i grupper er oplagt som eksempel på innovativ aktivitet, se bl.a. forløbet "Innovation og sangskrivning", som Mads Damgaard Fangel har lavet, det inddrager innovationsteori og innovationsmetoder.

I sangskrivning kan der desuden kobles forskellige forløb til processen, f.eks. et forløb om remix, mashup eller elektronisk musik, og eleverne kan så få til opgave at lave et remix af deres egen sang. I en eksamenssituation foretages en analyse af et ukendt remix, og elevernes egne remix kan blive en del af perspektiveringen.

Alle sammenspilssituationer er per definition innovation, om det så er et cover af en sang, en bluesimprovisation eller en selvskrevet sang. For at øge bevidstheden om de innovative kompetencer og for at gøre kommende sammenspilssituationer mere udbytterige, kan man bede eleverne reflektere over deres sammenspilskompetencer i en kort opgave:

• Lav en skriftlig refleksion af gruppens samlede arbejde. I bestemmer selv hvordan den skal stilles op (skema, mindmap, punktform, cirkel, rapport mm.), men der skal formuleres i hele sætninger.
• Hvad har I tænkt, planlagt, forberedt og gjort i gruppen hver gang? Hvad har jeres roller været? Hvilke udfordringer var der? Hvad lykkedes ikke, hvorfor? Kunne I have gjort noget anderledes?
• Sammenspilskompetencer, hvad er det? Hvilke kompetencer er nødvendige?

Oblique strategies er navnet på et kortspil, som musikproducer, musiker og komponist Brian Eno opfandt i 1975 sammen med billedkunstneren Peter Smidt. På hvert kort står der en sætning eller et ord, der skal hjælpe en videre i en kunstnerisk proces, der er gået i stå. Kortene findes som gratis app eller kan findes online, og de er helt oplagt at bede eleverne om at bruge i løbet af en kreativ proces som f.eks. sangskrivning og musikproduktion. Man kan også med fordel bede eleverne tilføje deres egne idéer til udsagn på kortene til at komme ud af et kreativt dødvande og dermed bruge det i en refleksion af den kreative og innovative proces.

Tværfagligt samarbejde med fysik

Byg et instrument, der skal indgå i det næste sammenspil. Ombyg evt. et allerede eksisterende instrument (inspireret af det præparerede klaver som bl.a. John Cage opfandt og benyttede).

Samarbejde med eksterne parter

Man kan også lave et koncertprogram, som spilles på et nærliggende plejehjem, en folkeskole eller på byens gågade, komponere reklamemusik, udvælge/indspille musik der skal gøre frokostpausen i en børnehave til en roligere oplevelse. Disse projekter er større og noget mere tidskrævende end de integrerede eksempler i den almindelige undervisning.

Innovation i musikkundskab

I mindre skala kan man i et forløb bede eleverne lave en abstrakt grafisk tegning af en sonateform, en fuga eller en rondo. Man kan også bede dem tegne fire forskellige portrætter af henholdsvis en gansterrapper, en festrapper, en bevidst rapper og en statusrapper. Tegninger og grafiske fremstillinger udføres i grupper, præsenteres mundtligt og indgår i gennemgangen af læste tekster.

Efter et forløb om f.eks. Beethoven med mange eksterne parametre, f.eks. musikhistoriske og biografiske, kan eleverne blive bedt om at foretage det tankeeksperiment at sammenligne Beethoven med en nulevende kunstner. De skal argumentere for hvilke fællestræk de kan få øje på, f.eks. politiske budskaber i kunsten, personlige kriser der giver udfordringer for den kunstneriske udfoldelse, ønsket om at udfordre normer i kunsten, kunstnerens vilkår i samfundet, stjernestatus osv. Eleverne skal selvfølgelig helst selv kunne formulere punkterne.

En måde at kombinere kreativitet med indlæring af musikteori kan være at udforske nye måder at lære musikkens sprog på, f.eks. ved at bede eleverne udvikle brætspil eller andre spil til indlæring af basal musikteori.

Tværfagligt samarbejde med engelsk

Udføre Shakespeares dialog mellem Romeo og Julie til ”balkonscenen” i tragedien ”Romeo og Julie” (1595) ledsaget af musik til netop den scene enten af Berlioz, Tchaikovsky eller Prokofiev. Omskrive den til et moderne kærlighedsdigt eller dialog.

I forbindelse med forløb om protestsange eller sydstatssoul i USA, kan man lade klassen deltage i et fiktivt debatpanel om den aktuelle situation om de sortes protester over uligheder i USA. Alle tildeles en rolle i debatten og udtaler sig som f.eks. repræsentanter fra Black Lives Matter-bevægelsen, kritikere af bevægelsen, Kendrick Lamar, Beyonce, Solange, m.fl. efterkommere af Aretha Franklin, James Brown, Malcom X, Martin Luther King, James Baldwin osv.

Musikhistorisk forløb om innovation som oprør

– med musikdramatisk produkt og skriftlig refleksion

Forløb i musik som optakt til det tværfaglige produkt i musik og drama (kan udføres kun i musik). Eleverne præsenteres for og arbejder med 4 eks. på innovation inden for forskellige musikalske parametre i musikhistorien med afsæt i oprør mod noget fra en tidligere periode, tradition osv.

Arnold Schönberg

Innovation: Nyt kompositionsprincip – tolvtonemusik/dodekafoni som en del af serialisme. Oprør mod opfattelsen af tonalitet og dissonanser – ligeberettigelse af alle toner.

Værk: Serenade opus 24 (1924) og Strygekvartet nr. 4 (1939) – uddrag.

Litteratur: Englund: "Musik – metoder til analyse" s. 91-92 og s. 125-127.

John Cage

Innovation: Nyt instrumentarium og opførelsesprincipper samt udvidelse af klangbegrebet. Oprør mod en traditionel opfattelse af musik, musikkens betydning og koncertinstitutionen. Præpareret klaver, hverdagens reallyde og stilhed. Tilfældighed som kompositionsprincip.

Værker: Imaginary Landscape #4 (1951), Watermusic (1952), 4'33'' (1952)

Litteratur: Andkjær: "Ny musik efter 1945" s. 96-101, og s. 118-122.

Karlheinz Stockhausen

Innovation: Nyt tonemateriale, nye former, elektronisk producerede lyde, sinustonen som mindste musikalske atom, nye former hvor alle dele er ligestillede. Radikal modernisme der bygger videre på serialismen. ’Nie erhörte Klänge’ (aldrig før hørte klange) som ideal/motto.

Værk: Stockhausen: af Kontakte med momentgrupper (1958-60)

Litteratur: Andkjær: "Ny musik efter 1945" s. 127-135.

Herbert Mathew

Innovation: Nyt lydmateriale som har direkte sammenhæng med musikkens budskab dvs. reallyde fra det miljø som musikken er en kritisk kommentar til. Musik brugt som politisk oprør mod f.eks. transport af fødevarer på tværs af verden og industrialiseringen af fødevarebranchen.

Værk: The Truncated Life of a Modern Industrialised Chicken fra udgivelsen Plat du Jour (2005)

Hør det her: http://matthewherbert.com/plat-du-jour/

Litteratur: Tekst om The Truncated Life...:http://matthewherbert.com/plat-du-jour-the-making-of/

Begrundelse for hele udgivelsen: http://matthewherbert.com/plat-du-jour-reasons-for-the-record/

Musikdramatisk produkt og skriftlig refleksion

Produktkrav: musikdramatisk produkt med en varighed på 10-20 min. samt en grupperapport.

Tema: oprør mod noget I ønsker at forandre. Find en problemstilling/sag I vil gøre oprør i mod, og som kan være relevant for flere mennesker, dvs. have almen relevans.

Form: fri, dog med både dramatiske og musikalske elementer, innovation skal være tilstede i enten begge fag eller et af fagene.

Idekatalog:

• En kendt sang som udgangspunkt for en ny egen fortolkning både musikalsk og dramatisk (med inspiration fra teaterkoncerten).

• Et nyt instrumentarium og/eller en ny komposition bruges i en stemningskollage som musik i en dramatisk scene.
• Happening som indeholder musikdramatik evt. med inddragelse af publikum.

Rapporten på 2-3 sider skal indeholde: – En problemformulering hvor det fremgår hvad dette musikdramatiske produkt er et oprør i mod. – En beskrivelse af det musikdramatiske produkt og rammerne for det: Hvorfor kan dette produkt give udtryk for oprør? Hvordan er produktet innovativt? – En metodebeskrivelse: Hvilke metoder fra de to fag er benyttet? Hvordan kan de to kreative fag musik og drama bruges til at problematisere en sag? Inkl. begrænsninger i fagene.

Bluesforløb – med praktisk udøvelse og formidlingsopgave

Forløb om bluesens historie og oprindelse herunder worksongs, bluesskema, -harmonik og -skala.

Litteratur i forløbet: Mørup: ”Bluesbogen”, Systime 2007, Grønager m.fl.: ”Rockmusik i tid og rum”, Systime 2000 og Reinholdt Nielsen: ”Rebel og Remix”, Systime 2003.

Gennemgået eks. på 4 typer blues

Klassisk blues: Bessie Smith: Back Water Blues

Country blues: Jefferson: High Water Blues, Patson: High Water Everywhere Johnson og Clapton: Cross Road Blues

Chicago blues: Muddy Waters: I Can’t Be Satisfied og Hoochie Coochie Man

Rhythm and blues: Joe Turner og Bill Haley: Shake Rattle And Roll og B.B. King: Three O’clock Blues

Praktisk musikudøvelse i bluesforløbet

Arbejde med bluesskalaer ved klaveret, alle skiftes til at spille solo. Sammenspil: Komponer og spil en blues – skriv jeres egen tekst og musik. Opfør den for resten af holdet.

Formidlingsopgave om blues

Vælg mellem disse to opgaver (gruppeaflevering):

Enten: Producer en ppt. om bluesmusikkens historie som er målrettet et valghold i musik i 8.-9- klasse. Bluesformen og karakteristiske træk for blues præsenteres også.

Eller: Udform et øvelsesark på ca. 2 sider som er målrettet et valghold i musik i 8.-9. klasse. Øvelsesarket skal både forklare bluesskalaen og indeholde konkrete anvisninger på hvordan man spiller den på et keyboard, gerne med grafiske illustrationer.

Innovation i den skriftlige arrangementsdisciplin

Et skriftligt musikarrangement er også eks. på innovation når andre på holdet oplever det enten udført eller afspillet i nodeprogrammet, eller når selvstændige elementer i en arrangementsopgave (f.eks. korsvar, komplementærrytmiske udfyldninger eller trommefills) eksperimenteres frem i praksis som del af en sammenspilssituation, før det skrives ned i arrangementet.