Styrk elevernes kreative og digitale kompetencer med musikproduktion

Hvad er musikproduktion?

Med indførelsen af det musikalske produktionsprojekt (herefter benævnt MPP) sætter læreplanerne for musik A og B fokus på den del af musikalsk praksis, som kaldes produktion. Men hvad er musikalsk produktion egentlig? Hvis man deler musikalsk praksis op i forskellige discipliner, vil man typisk kunne tale om praksisformer som komposition, arrangement, udøvelse og produktion. Arrangement og udøvelse er veletablerede i fagets praksis – ikke mindst igennem eksamensformerne. Produktion knytter sig til skabelsen af et musikalsk produkt, fx et stykke indspillet musik, og kan evt. kobles med komposition. For at stille skarpt på musikproduktionens betydning anbefales følgende lytteøvelse: Lyt til hhv. The Knifes originaludgave af nummeret ”Heartbeats” og José Gonzélez’ coverversion. Kompositionen er (stort set) den samme, arrangementet er åbenlyst anderledes, men hvilke valg i produktionsprocessen er ellers forskellige i de to udgaver? Her kan man fx analysere processen i forbindelse med indspilning/programmering og efterbehandlingen (effekter, mix m.m.).

Udstyr

Arbejdet med musik- og lydproduktion kræver naturligvis noget udstyr, men det behøver ikke at være dyrt at komme i gang. Meget af arbejdet kan foretages på elevernes computere med programmer som Reaper eller Garageband. Til optagelse kan man starte med håndholdte optagere (fx Zoom H1n) og dernæst evt. supplere med lydkort til multisporsoptagelse og mikrofoner efter behov.

Musikalsk produktionsprojekt (MPP)

I læreplanerne for alle tre niveauer i musikfaget er der under ”IT” krav om at ”indgå i og bidrage til musikalsk-digital formidling af musik” og ”forholde sig ansvarligt og respektfuldt til brug af egen og andres musik”. På B- og A-niveau er der yderligere krav om, at man gør det sidste ”kreativt”. At arbejde med et musikalsk produktionsprojekt (MPP) er en oplagt måde at imødekomme disse mål på.

Et MPP tilrettelægges, så man kombinerer et praktisk og teoretisk niveau. I et almindeligt musikkundskabsemne vil man typisk kombinere teori med praksis forstået som praktisk musikudøvelse, men i et MPP vil denne praksis være centreret om en produktionsproces. Det vil altså være oplagt at tage udgangspunkt i at undersøge en musikalsk praksis - fx remix - og derefter lave projekter, hvor eleverne selv arbejder kreativt indenfor denne praksis.

Typiske emner for MPP:

• Remix
• Filmmusik
• Rap-produktion
• Studieindspilning/mix

Tilrettelæggelse af musikalsk produktionsprojekt

Et MPP med rap-produktion kan forløbe på den måde, at man først sætter sig ind i rappens (kultur)historie og dens musikinterne konstruktion ved at arbejde både med generelle analyseparametre vi fx harmonik og rytmik og mere specialiserede analysetilgange til genren som flow-analyse, layeringdiagram og sampletypologi.

Derefter kan man gå videre til en produktionsfase, hvor man gradvist øver de kompetencer, der er nødvendige for at arbejde med rapproduktion (redigering af samples, beatmatching, mix, indspilning af vokal m.m.) for til sidst at lave projekter i grupper, hvor der produceres et rapnummer. Denne proces vil naturligt inkorporere både komposition og produktion.

I forløbet vil man, ud over en række af de generelle faglige mål, naturligt komme ind på at arbejde med ”musikalsk-digital formidling” og at ”forholde sig kreativt, ansvarligt og respektfuldt til brug af egen og andres musik”.

Når eleverne udfører deres projekter, er det vigtigt, at de dokumenterer processen med hensyn til ”dens kreative idé eller udgangspunkt og de opnåede faglige resultater”. Denne dokumentation skal sikre forbindelsen imellem teori og praksis og bliver desuden en del af eksamensgrundlaget.

Eksamen i et MPP adskiller sig fra fagets traditionelle teoretisk-analytiske prøve i ekstemporalt stof. Eksamen i MPP forløber på den måde, at eleven præsenterer sit projekt med udgangspunkt i dokumentationen og perspektiverer det til et ukendt parallelstof. Eksamen på basis af et MPP med rap-produktion vil altså forløbe på den måde, at eleven får et ukendt rapnummer, som skal analyseres og perspektiveres til elevens eget projekt.

Musik- og lydproduktion (MOLP) som valgfag

Valgfaget Musik- og lydproduktion (herefter benævnt MOLP) adskiller sig fra musikfaget ved at have et afgrænset fokus specielt på produktion, og ved at det også beskæftiger sig med lydproduktioner, der slet ikke indbefatter musik, fx radiomontage eller real- og effektlyde til film. Et forløb i MOLP har samme timemæssige omfang som fx Musik C og vil typisk bestå af en række emner, fx radiomontage, rapproduktion, filmlyd og studieindspilning efterfulgt af et eksamensprojekt, hvor eleverne vælger frit inden for de gennemgåede emner. Eksamen tager ligesom i MPP udgangspunkt i elevens eget projekt og dokumentation herfor samt i ekstemporalt stof.

Selvom faget hører til i HTX-læreplan, kan det læses på andre gymnasiale retninger og udbydes bl.a. på Århus Statsgymnasium. Faget vælges typisk både af elever med musik A samtidig og af elever, der enten har haft musik C i 1.g eller slet ikke har haft musik.

Anbefalet litteratur

• ”Musikalsk produktion” – Pia Rasmussen, Marie Højlund og Lasse Nielsen, Systime ibog
• ”Rap – Historie og analyse” - Thomas Meesenburg og Søren Lund-Olsen, Systime ibog
• ”Lydstudiehåndbogen” – Karl Pedersen, Cantalibris (2019/2. udgave 2021)
• ”Rockmusik i tid og rum” – Johannes Grønager, Anders Aare og Poul Rønnefelt, Systime (2000)
• ”Lydfortællinger” – Trine, Frederik og Jonathan May, Dansklærerforeningen (2017)
• ”Podcast” - Mimi Olsen, Martin Houlind og Dorte Palle, Dansklærerforeningen (2020)

Kreditering

Lasse Schmidt Nielsen, Århus Statsgymnasium, i samarbejde med CFU