Aktivitet

Digital lyd – kan du høre forskel?

Digitaliseringen af musikken har afgørende ændret vores måde at producere og høre musik. Bed eleverne om at skelne mellem musik gemt i forskellige digitale formater og træn deres øre og musikforståelse.

Forløbet er henvendt til musik C

Anslået tidsforbrug: ca. 60 minutter

Elevernes træner deres ører i at skelne instrumenter og toner. De får en forståelse af hvad en tone er, og hvordan tonen digitaliseres. I forløbet arbejdes der bl.a. med flg. kernestofpunkter fra musik C på stx:

  • grundlæggende musiklære og hørelære
  • anvendelse og forståelse af musikalsk-digitale formidlingsformer

 

Planlægning/overvejelser

Placer aktiviteten i forlængelse af et genreforløb.

Udvælg et musikstykke fra genren, som du har tilgængelig på cd.

Åbn musikstykket i et konverteringsprogram eller i Audacity og eksporter/gem den i fire forskellige formater. - Eks. 8 kbit/s svarende til telefonlyd, 128 kbit/s mp3, 256 kbps AAC/MPEG-4 (apple music), 320kbit/s Ogg (Spotify premium).

Derudover skal der bruges instrumentlyde fra genren samt sinustoner i forskellige frekvenser. Hent dem eksempelvis fra freesound.org, hvor der kan hentes lydfiler under Creative Commons Licens.

Til at studere og konvertere lyd skal der bruges et program, der kan vise lydens bølgeform og en tidslinje. Brug eksempelvis Audacity (PC - gratis) eller Reaper (PC eller mac – 60 dages gratis prøveperiode).

 

Aktivitetens opbygning

Vis en ren sinustone i et lydprogram og zoom ind, så det er tydeligt, at der er tale om en helt ren bølge. Åbn herefter sinustoner i forskellige frekvenser, og tal om, hvad der ændrer sig, og hvordan det kan aflæses i programmet.

Åbn nu en lydfil med en tone fra et instrument. Zoom ind og vis, at der er en lang række sinustoner (overtoner), der tilsammen giver instrumentets karakteristiske svingningsmønster. Bed eleverne gætte på instrument samt tone ved at sammenligne med en sinustone i A 440 hz.

Afspil én for én en række lydstumper af instrumenter, der spiller en tone, og bed alle elever skrive et bud på instrument samt tone for instrument.

Lav en opsamling med fokus på at definere, hvad der karakteriserer hvert instrument, samt hvordan man kan orientere sig i tonehøjde relativt i forhold til andre toner samt visuelt i bølgerepræsentationen.

Zoom helt ind på en lydbølge og vis prikkerne, der angiver at her er en sampling – dvs. data fra en måling og at stregerne i mellem målingerne er et ”gæt”. Pointér at jo større afstand mellem målinger der er, jo større risiko er der for, at nogle af overtonerne i bølgen ikke kommer med.

Bed nu eleverne lytte godt efter og prøve at finde ud af, hvilken fil der er gemt med den højeste samplingsfrekvens. Afspil de 4 udgaver af samme stykke, men i forskellig lydkvalitet i en given rækkefølge et par gange.

Lav 4 kolonner på tavlen for hver udgave/afspilning, og bed elever skrive 1 i den de synes, var bedst, 2 i den næstbedste osv.

Følg op på afstemningen og tal om, i hvilken grad tab af detaljeringsgrad er betydende, i hvilken grad det afhænger af genren samt om man kan vænne sig til dårlig lyd.

 

Evaluering

Skriv A i den ene ende af tavlen og B i den anden og bed eleverne rejse sig. Afspil en instrumentlyd og bed eleverne gå hen til én af to valgmuligheder – eks. A: Saxofon eller B: Trompet.

Gentag øvelsen med nye instrumentlyde til der er fundet en vinder. På dygtige eller øvede hold kan samme øvelse laves med toner.

 

Kreditering 

Produceret af Gert Uttenthal Jensen/Webredaktør Jacob Stenløkke Bendtsen.

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.