Medierne kommer! – Om det forandrede medielandskab

Forløbet er til mediefag B på stx/hf. Forløbet er på 6 moduler à 60 minutter og arbejder med det faglige mål: Teori om mediers betydning for hverdagsliv, kultur og samfund.

Forløbet er i sin helhed tiltænkt B-niveau, men kan i delelementer også tilpasses C-niveau. Hvor og hvordan nævnes undervejs.

Ud over medieteori om hverdagsliv, kultur og samfund indeholder forløbet også andre dele af mediefags faglige mål og kernestof. Her kan bl.a. nævnes:

• Mediefaglig perspektivering af film-, tv og nyere medier ud fra valgte kontekster

• Medie- og kommunikationsteori

• Mediehistoriske hovedlinjer

• Tværmediale samspil

• Praktisk faktaproduktion

Planlægning/overvejelser

Hvert modul har en indbygget naturlig taksonomisk progression, som eleverne skal arbejde efter. Eleverne opnår en viden om, hvordan man tilegner sig teori, og hvordan de efterfølgende sætter teorien i spil i forbindelse med analysen. Slutteligt diskuteres teoriens gyldighed.

Der er forslag til tekster, som eleverne kan læse, værker de kan se og måder, hvorpå man kan arbejde med teorier og værker.

Forløbets evaluerende og perspektiverende del består dels af praktiske og opsamlende øvelser, dels af anbefalinger til mere lærerrettet teori.

Dette forløb kan indlede eller lægges i forlængelse af allerede eksisterende forløb om film-, tv- og mediehistorie. Der er udover det teoretiske også forslag til praktiske produktioner, der kan supplere teorien og fungere som opsamling og evaluering.

Forløbets opbygning

Modul 1 – Mediehistorie i korte træk

Formål: Som Morten Winter Bülow skriver i sin artikel, ”Mediehistoriske hovedlinjer og nutidens mediebillede” fra Det nye Mediefag, så er det nødvendigt med et blik på fortiden for at forstå det mediebillede, som eksisterer i dag. Artiklen er elevvenlig, i hvert fald på B-niveau, og kan aktiveres på flere måder. Artiklen indeholder små elevegnede opgaver, fine illustrationer og en begrebsliste, som gør arbejdet med artiklen varieret for eleverne.

Lektier/materiale:

Læs Morten Winthers Bülow: ”Mediehistoriske hovedlinjer og nutidens mediebillede” in Det nye Mediefag - et inspirationsmateriale, redigeret af Højer, Michael & Wolfhagen Linneberg, Mette, UVM og Medielærerforeningen 2017

Modulets sekvenser:

Sekvens 1:

Der er et utal af muligheder, som kan bruges til at gennemgå artiklen på klassen. Læreren kan ved hjælp af en præsentation pin-pointe de væsentligste historiske nedslag, som artiklen udpeger på side 9. Dernæst kan eleverne besvare spørgsmålene på side 9, som omhandler de mediehistoriske hovedlinjer.

Sekvens 2:

Opgaverne på side 16 og 18 arbejder med artiklens gennemgang af begreberne globale og lokale medier og pluralisme og kommercialisering. Igen er spørgsmålene gode til eleverne, da de tager udgangspunkt i elevernes eget mediebillede og -forbrug.

Sekvens 3:

På side 19 til 20 findes en begrebsliste, som man kan bede eleverne besvare i grupper eller som quiz og byt. Disse begreber kan med fordel genbruges og trækkes med ned i resten af forløbet.

Modul 2: Kært barn med mange navne: Tværmedialitet og transmedia

Formål: Der er behov for at definere de nye teoretiske kernebegreber sammen med eleverne, så de forstår og kan anvende dem naturligt. I dette modul bruges Henrik Højers vodcast om transmedia og tværmedialitet som den medieteoretiske tekst. Videoen forklarer, konkretiserer og eksemplificerer begreber og områder i den aktuelle læreplan, som i modulet sættes i spil.

Lektier/ materiale: Ingen lektier, der arbejdes med materialet på klassen.

Højer, Henrik, Vodcast om Tværmedialitet, Produceret for UVM, 2019.

Øvrigt materiale:

Materiale til Brian Yorkeys ungdomsserie 13 Reasons Why, Netflix 2017

Moestrup, Nicklas: Netflix klipper i omdiskuteret scene, 16/7 2019, TV2.DK

Youtube, indside edition: Hvorfor klipper Netflix i omdiskueret scene, 16/7 2019

Materiale til instruktør Ryan Cooglers spillefilm Black Panther, Marvel, 2018

Find f.eks.:

• Wiki om Black Panther
• Facebook om Black Panther
• Disney Black Panther
• Officiel trailer

Modulets sekvenser:

Sekvens 1:

Vodcasten om Tværmedialitet ses på klassen, mens eleverne bedes tage noter, der besvarer:

• Hvorfor pitcher man i dag et univers og ikke en fortælling?

• Hvad menes der med, at fortælleren skal ”tænke i rum”?

• Hvem er Johanne Bagge? Og hvad er hun ”ramt af”?

• Hvad er en ”kernetekst”?

• Hvem er Erik Vilstrup? Og hvad oplever han?

• Hvordan har idéudviklingsgruppens sammensætning ændret sig? Og hvad betyder det for produkt og proces?

• Hvilke eksempler giver Henrik Højer på tværmedialitet? Kendte du nogen i forvejen?

Sekvens 2:

Elevernes svar gennemgås og diskuteres, hvorefter man kan gribe fat i et af eksemplerne fra videoen. Man kan her lade eleverne være medbestemmende, men man kan også på forhånd have udvalgt sit analyseobjekt. Eleverne skal i grupper gå på opdagelse i det tværmediale produkt. De deler deres gruppearbejde med læreren via googledocs eller lignende, så læreren kan følge med på sidelinjen.

Eleverne får følgende anvisninger:

Uge Sex

• Beskriv det univers, som I oplever ved hjælp af begreber. Hvilke filmiske virkemidler sættes i spil? Hvilke former for medier finder I, og på hvilke platforme?

• Kan man bestemme kerneteksten?

• Har DR ramt sin målgruppe? Hvorfor/hvorfor ikke?

13 Reasons Why

• Beskriv det univers, som I oplever, ved hjælp af begreber. Hvilke filmiske virkemidler sættes i spil? Hvilke former for medier finder I, og på hvilke platforme?

• Hvor går grænsen mellem fakta og fiktion?

• Hvad er effekten af, at der opbygges et univers omkring serien? Er det oplysning eller underholdning? Og øjner du potentielle farer?

Black Panther

• Beskriv det univers, som I oplever, ved hjælp af begreber. Hvilke filmiske virkemidler sættes i spil? Hvilke former for medier finder I, og på hvilke platforme?

• Kan man bestemme en kernetekst?

• Hvilken målgruppe sigtes der mod? Rammes den? Hvorfor/hvorfor ikke?

Sekvens 3:

Læreren bruger de sidste 5 minutter på at samle op på dagens arbejde. Det kan gøres ved at opsummere gruppernes arbejde i få stikord på tavlen. Fornemmer man, at eleverne har behov for mere tid, kan man forlænge med endnu et modul.

Modul 3: Dr.dk – en inspirerende og udfordrende streamingtjeneste?

Formål: Modulet skal gøre det klart for eleverne, hvor stor en forandring mediebilledet allerede har gennemgået og stadig gennemgår i dette og næste årti. Det konkrete eksempel er DR's streamingtjeneste, da modulet lægger op til arbejdet med public service i det næste modul. Modulet kan bruges på C-niveau, når man arbejder med kernestof om medieplatforme og distributionskanaler.

Lektier/materiale:

Stisen, Henriette: ”DR klar med nyt streamingtilbud – du skal udfordres – og inspireres” 12.06.2019 på dr.dk under ”Kultur”

Læs denne artikel. Tag noter undervejs.

Modulets sekvenser

Sekvens 1:

Eleverne skal i grupper besvare følgende spørgsmål:

• Hvem er Claus Bülow Christensen?

• Hvornår kommer den nye udgave af DR's streamingtjeneste?

• Hvilken streamingtjeneste ”viste vejen frem” i 2012?

• Hvad er ifølge artiklen vigtigt at kunne og gøre for en streamingtjeneste?

• Hvem er Troels Hauch Tornmark?

• Hvad har dr.dk ifølge ham gjort/tænkt sig at gøre?

• Hvad betyder det, at DR er et public-service-tilbud?

• Gå ind på tjenesten. Bliver du inspireret og udfordret? Hvorfor/hvorfor ikke?

Sekvens 2

DRTV lægger op til, at brugerne selv kan være med til at præge streamingtjenestens endelige resultat af sit produkt. Bed eleverne om at undersøge dr.dk og besvare DR's egne spørgsmål. Hvis link og undersøgelser er udløbet, kan man sagtens besvare spørgsmålene med henblik på at kaste et kritisk og løsningsorienteret blik på streamingtjenestens styrker og svagheder.

DR formulerer det blandt andet således:

Tak, fordi I hjælper os med at afprøve det nye DRTV i forpremiereperioden. Her er de ting, vi er ved at finpudse lige nu:

Hvis du oplever andre fejl eller udfordringer end ovenstående, må du meget gerne rapportere dem til os via den nedenstående formular.

Beskriv fejlen eller forbedringsforslaget, du vil melde ind.



I din beskrivelse må du meget gerne beskrive følgende:



1. Hvor er du på DRTV? F.eks. Forsiden, seriesiden, playeren etc.

2. Hvad prøver du at gøre / hvad forventer du, der sker?

3. Hvad sker der rent faktisk?

Sekvens 3:

Kort opsamling på baggrund af elevernes svar. Der knyttes eventuelt bånd til næste modul, der igen arbejder med public service, men her med fokus på de sociale medier.

Modul 4: Public service på de sociale medier

Formål: Dette modul udvider det forrige moduls arbejde med public service. For hvordan omstiller et public service-medie sig til det omskiftelige medielandskab? Jens Hanning giver os i denne artikel fem principper, som kan være med til at nagle problematikken.

Lektier og materiale: Læs artiklen og understreg de fem principper. Du skal være klar til at forklare dem kort på klassen.

Haaning, Jens: ”Hvad er det værd. Fem principper for public service på sociale medier" in 16:9, 21.12.2017

Modulets sekvenser

Sekvens 1:

Begynd med at vise TV2s branding-video ”Alt det vi deler”, og bed eleverne forholde sig til artiklens beskrivelse af den. Er de enige eller uenige?

Sekvens 2:

Artiklen præsenterer de fem principper og tilbyder tilmed visuelle eksempler, som understøtter forståelsen af teorien. Del eleverne i fem grupper, der hver især er ansvarlige for et princip, som de skal præsentere i plenum. Man kan eventuelt forlænge med endnu et modul.

• Elegant serveret viden

• Skarpt serveret holdning

• Gå til grænsen

• Store følelser

• Gør som brugeren

Sekvens 3:

Eleverne fremlægger, og de diskuterer, med baggrund i artiklen, hvorvidt mediernes brug af de sociale medier er vellykket, og om de lever op til deres public service-forpligtelse.

Modul 5: SKAM som fremtidens fortællestrategi

Formål: Modulet har en medieteoretisk opsamlede funktion, da det trækker på viden, som er opnået igennem forløbet. Der er mulighed for at benytte begreber fra de foregående moduler. Medieteorien tager udgangspunkt i SKAM, men man kan sagtens bruge nyere eksempler.

Lektier:

Læs artiklen af Dahl, Rikke, Jørgensen, Deniz ,Ottosen, Julie og Skiffard, Julie ”SKAM som fremtidens fortællestrategi” i Kommunikationsforum, udgivelsesdato ukendt. Tag noter undervejs.

Modulets sekvenser

Sekvens 1:

Modulet startes med en gennemgang af lektien, så man får talt om, hvorvidt SKAM er ”opskriften på fremtidens visuelle fortælling”. Kom gerne ind på:

• Brugen af de sociale medier

• Seeren som medskaber

• Kernetekster

• Globalitet vs. glokalitet

• Kommercialisering

• Koncepttænkning i rum og universer

• Den dobbelte plotlinje

• Flow-tv vs. streaming i realtid

• Tværmedialitet

• Artiklens gode råd til DR

• Etc.

Sekvens 2:

Der er nu tid til, at eleverne kan undersøge andre eksempler på visuelle fortællinger, som læner sig op ad SKAM. De skal her se, om det stemmer overens med artiklens pointer og andre områder fra forløbet. Igen kan man som lærer allerede have forudbestemt eksempler, men man kan også lade eleverne selv finde dem.

Ideer til analyseeksempler, som er aktuelle i 2019

1. Blank, NRK 2018

2. Doggystyle, DR3, 2018

3. Yes no maybe, DR3, 2016

4. Semester, NRK, 2018

5. Eagles, Sverige, 2019

Sekvens 3:

Eleverne fortæller kort, hvad de har fundet ud af om deres respektive serie, hvorefter læreren præsenterer næste moduls arbejde, som er en praktisk fakta-produktion på baggrund af forløbet.

3. Evaluering -praktisk produktion med evaluerende funktion

Modul 6: Opstart på praktisk faktabaseret produktion

Ifølge læreplanen for mediefag på B-niveau skal en af de praktiske produktioner være faktabaseret. Denne produktion kan baseres på dette medieteoretiske og -historiske forløb. Samtidig fungerer produktionen som evaluering af forløbet. Eleverne skal afslutningsvis vise deres film og vurdere såvel form som indhold og også anvendelsen af medieteorien. Derved styrkes også deres evne til at forholde sig analytisk og kritisk til egne produktioner med en ballast i den faglige terminologi.

I har følgende produktkrav og anvisninger:

• I skal lave en fakta-produktion, der undersøger og forklarer, hvordan medielandskabet har udviklet sig. I skal tage udgangspunkt i den serie, som I arbejdede med i sidste modul

• Produktet skal have lighed med den autoritative dokumentartype, der gør brug af en informerende og forklarende voiceover. Jeres produktion må dog gerne låne træk fra andre dokumentartyper

• I skal anvende relevant medieteori

• Produktet skal have en varighed af 5 – 7 minutter

• I kan anvende elementer som interviews, grafik og arkivmateriale, så I udviser genrebevidsthed

• Vis omhu på både billed- og lydside

I har syv moduler til at tilrettelægge, filme og klippe, hvorefter produktionerne vises i plenum. Her skal I forholde jer til: form, indhold, målgruppe og også anvendelsen af medieteorien.

Uddybende teori til læreren:

Hvis man som lærer vil læse mere dybtgående medieteori, der kan bruges i forbindelse med forløbet, så anbefales Medieteori, redigeret af Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen, Samfundslitteratur, 2018. Følgende kapitler er særlig relevante i dette forløb:

• Kapitel 5: Erik Svendsen: ”Mediehistorie” s. 88 - 109

• Kapitel 6: Ulrik Lehrmann ”Medieskred. Medielandskabelige forvandlingsbilleder” s. 113 - 129

Desuden anbefales to lidt ældre artikler:

Bjørner, Thomas:”Det digitale interaktive fjernsyn i hverdagslivet”. MedieKultur: Journal of Media and Communication Research, 2007

Svendsen,Erik: ”Film skal ses i biografen – en historisk anlagt montage om filmens fremtid”, in Kosmorama, #245, Sommeren 2010

Kreditering

Anne Juul Møller, lektor i dansk og mediefag, Odder Gymnasium