Artikel

Selvvalgt kontekst i mediefag – til hverdag og til eksamen

I læreplanen fra 2017 stod begrebet ”selvvalgt kontekst” centralt. Hvad dækker begrebet over, og hvordan kan man arbejde konkret med selvvalgt kontekst? Bliv klædt på til at bruge kontekstbegrebet.

Lad os tage udgangspunkt i bedømmelseskriterierne til eksamen for at forstå, hvad begrebet ”selvvalgt kontekst” dækker over – og hvad det ikke dækker over. Selve begrebet ”kontekst” skal ses i en kontekst. Ordet er omgivet af modifiers - ord og sætninger, der indskrænker og bestemmer, hvordan begrebet skal forstås, og hvordan det ikke skal forstås. 

 

Hvad menes der ikke med ”selvvalgt kontekst”?

Perspektiveringen til en selvvalgt mediefaglig kontekst har sin egen pind i mediefags bedømmelseskriterier til eksamen, og må således ikke forveksles med de ting, der er eksplicit nævnt i de andre bedømmelseskriterier. Se nedenstående infoboks.

Punkt 4.3 (Bedømmelseskriterier) i C-læreplanen

"Ved bedømmelsen af eksaminandens analyse og perspektivering af eksamenscitatet lægges der vægt på:

- redegørelsen for elementære dramaturgiske, genre- og mediemæssige forhold

- næranalysen af de filmiske virkemidlers anvendelse

- den mediefaglige perspektivering af citatet til selvvalgt kontekst"

Man kan derfor udelukke, at selvvalgt kontekst omhandler

1) næranalyse og filmiske virkemidler 

2) en redegørelse for elementære dramaturgiske, genre- og mediemæssige forhold.

Disse ting skal dækkes af elevens øvrige fremlæggelse til eksamen. Eleven skal lave en næranalyse af de filmiske og dramaturgiske virkemidler og kunne forholde sig til elementære genre- og mediemæssige forhold.

 

Hvad forventes der?

Hvis man fx har arbejdet med krimi i undervisningen, forventes det, at man kan redegøre for hvad der grundlæggende kendetegner krimigenren og for dens centrale genremarkører, dramaturgiske kendetegn, temaer osv. (specifikke genreforhold). Det forventes ligeledes, at eleven kan redegøre for elementære forskelle på spillefilm og tv-serie, hvis man har arbejdet med krimier i både det ene og det andet format (mediemæssige forhold).

Som det står anført, skal eleven altså kunne redegøre for ”elementære” forhold.

Vi kan derfor ikke forvente en fyldestgørende udlægning af genrebegrebet eller et bestemt medieformat i forbindelse med elevens gennemgang af disse begreber.

 

Hvorfor kontekst?

Og det er her ”kontekst” kommer ind, for når kontekst ikke må være det samme som det, der efterspørges i de første to pinde, så må det være noget andet og mere. Lad os se på, hvilke krav, der er til dette andet og mere.

 

Hvad menes der med ”selvvalgt kontekst”?

I læreplanen omgives ”kontekst” af følgende centrale ord: ”mediefaglig”, ”perspektivering” og ”selvvalgt”. Dette er ikke et enten eller. Det er et både og:

Elevens valg af kontekst skal altså både være

  • mediefaglig (have en vinkling, der taler ind i det faglige kernestof man har arbejdet med i løbet af året),
  • perspektiverende (sætte eksamenscitatet i perspektiv) 
  • selvvalgt (læreren må ikke bestemme eller guide eleven i selve eksamensspørgsmålet).

Samtidig skal det, som nævnt ovenfor, være noget andet og mere end det, der er fremlagt i forbindelse med næranalysen og redegørelsen for de elementære genre- og mediemæssige forhold.

Dette er altså kravene: Elevens mediefaglige perspektivering til en selvvalgt kontekst skal være fagfaglig, uddybende og sætte eksamenscitatet i relief.

Sidst, men ikke mindst, skal det være valgt af eleven selv og give eleven mulighed for at fremvise sin evne til selvstændigt at vælge en passende kontekst. 

At eleven skal træffe et selvstændigt valg i selve eksamenssituationen, betyder dog ikke, at eleven ikke må hjælpes af læreren mht. den selvvalgte kontekst. Elevens valg af kontekst sker på baggrund af de kontekster, man har arbejdet med i undervisningen. Spørgsmålet er, hvordan vi bruger den daglige undervisning til at klæde eleverne bedre på til at kunne foretage dette valg. 

 

Kontekst på mange måder

Kontekst kan inddrages på mange forskellige måder i undervisningen. Lad os for nemheds skyld vende os mod et konkret undervisningseksempel fra Favrskov Gymnasium for at se på, hvordan man kan støtte eleverne og forberede dem til denne del af eksamen. Så skulle det nemlig gerne blive tydeligt, at det er simpelt og faktisk ikke langt fra den undervisningspraksis, der har kendetegnet mediefag siden reformen i 2005.

 

Kontekst i undervisningen

Et 1.g mediefag C-niveau-hold på Favrskov Gymnasium har haft to teoretiske forløb i skoleåret.

Indledningsvist havde de et introforløb om filmiske virkemidler med filmiske begyndelser (anslag) som omdrejningspunkt. I foråret har de haft et krimiforløb, hvor de har set både film og serier, såvel som fakta og fiktion.

Som introduktion til krimiforløbet brugte klassen et par blokke på at undersøge genrebegrebet generelt (hvordan genkender vi genrer, hvorfor har vi brug for dem osv.) og krimigenren i særdeleshed (en webquest, hvor eleverne selv kortlagde genren og dens centrale markører, karaktergalleri, undergenrer osv.).

 

Krimiforløbet

Anslagsbegrebet blev hevet ned fra grundforløbshylden og anvendtes til at kigge på krimifortællingernes forskellige åbningsstrategier. I forbindelse med Kastanjemanden beskæftigede klassen sig kort med Nordic Noir og mere specifikt med serieformatet og dets særlige fortællestrategier (herunder serieformater, det udvidede karaktergalleri, fortællebuer og kanalforhold).

Senere undersøgte klassen Netflix som algoritmestyret platform, producent og distributionskanal, igen med krimi i fokus.

Afslutningsvist kiggede klassen på den dybdeborende dokumentar som et eksempel på faktaudsendelsens tilgang til krimifortællingen, herunder grundlæggende faktaterminologi (fx autenticitetsmarkører, visual proof osv.). 

Denne måde at lave forløb på ligger helt i tråd med hvordan mange mediefagslærere griber fagets C-niveau an: Man tager et tematisk omdrejningspunkt, fx ungdom eller krimi, og angriber det fra forskellige faglige vinkler.

I ovenstående krimiforløb er følgende mediefaglige sammenhænge således berørt: 

  • Filmiske anslag
  • Genrebegrebet og genreanalyse generelt
  • Krimigenren specifikt
  • Nordic Noir
  • Serieformatet
  • Netflix
  • Fakta og fiktion
  • Den dybdeborende dokumentar

Og hvad skal eleverne gøre med disse sammenhænge til eksamen?

 

Selvvalgt kontekst til eksamen

Der er to ting i ovenstående liste, som man grundlæggende må forvente, at eleven helt automatisk kan redegøre for til eksamen, nemlig krimigenren og den dybdeborende dokumentar (jf. kravet om en elementær viden om genreforhold).

Ligeledes må det forventes, at eleven, hvis denne trækker et anslag, kan kortlægge anslagets overordnede karakteristika (jf. kravet om grundlæggende dramaturgiske forhold).

Endeligt bør eleven også kort kunne beskrive fundamentale mediemæssige forhold (spillefilm, kortfilm, tv-serie, dokumentar eller andet).

Sammen med den indledende næranalyse betragtes disse ting som elementære og noget, vi forventer eleven har grundlæggende styr på til eksamen.

De ting, der ligger herudover betragtes som kontekst. Det efterlader i ovenstående forløb eleven med mulighed for at vælge at inddrage følgende:

  • Genrebegrebet og genreanalyse
  • Nordic Noir
  • Serieformatet
  • Netflix som platform
  • Fakta og fiktion – og blandingsformer

Med andre ord er det disse aspekter, eleven kan vælge at inddrage som selvvalgt kontekst til eksamen, hvis de skulle komme op i ovenstående krimiforløb.

 

Hvad kan vi forvente af elevens gennemgang af disse?

Som det blev fremført tidligere, kan vi forvente, at eleven laver en mere grundig mediefaglig gennemgang af et af ovenstående emneområder (Man må selvfølgelig gerne komme ind på flere forskellige kontekster).

Dette kan eleven gribe an på mange forskellige måder, men her er fire konkrete eksempler på, hvordan det kunne gøres af den enkelte elev:

 

Genreanalyse/

Nordic Noir

Eleven, der trækker et citat fra fx Broen kan kortlægge Nordic Noir som undergenre til krimien, og diskutere, hvorfor denne genre er særligt skandinavisk eller hvorfor det overhovedet er interessant at arbejde med genrer, og måske hvad vi kan bruge viden om genrer og undergenrer til.

Citatet inddrages i overvejelserne.

Serieformatet

Eleven, der har trukket et citat fra en fiktionsserie, kan lave en gennemgang af, hvordan seriefortællingen afviger fra en spillefilm, herunder de forskellige serie-formater, og hvordan serien kendetegnes af et udvidet persongalleri, forskellige fortællebuer, kanalforhold osv.

Dette sættes i forhold til citatet.

Netflix

Eleven, der har trukket et citat fra en Netflix-produceret serie, kan gennemgå Netflix som firma og platform, herunder deres brug af algoritmer, verticals (sorteringsmekanismer), row art og disse tiltags formål i forhold til Netflix’ brugerorienterede markedsføring.

Denne viden sættes i forhold til citatet.

Fakta/Fiktion – og blandingsformer

Eleven, der trækker en dybdeborende krimi-dokumentar, kan lave en teoretisk gennemgang af, hvordan fakta og fiktion iscenesættes forskelligt, men også hvordan blandingsformer ofte anvendes med helt specifikke formål i både fakta og fiktion.

Dette sættes i forhold til citatet.

 

Kravet til elevens gennemgang af en selvvalgt kontekst er således ikke, at de skal gribe ud i den blå luft, men at de kan vælge en passende kontekst fra undervisningen med udgangspunkt i det citat de har trukket til eksamen.

Den valgte kontekst skal de bruge til at uddybe deres gennemgang af citatet og derigennem vise en bredere og mere perspektiverende mediefaglig forståelse end næranalysen og den elementære gennemgang af grundlæggende genreforhold, samt dramaturgiske og mediemæssige forhold giver dem mulighed for. 

 

Vurdering

Når man som hhv. eksaminator og censor skal bedømme denne inddragelse af selvvalgt kontekst, kan man vurdere følgende:

  • I hvor høj grad passede den valgte kontekst til citatet
  • Hvor udførlig, grundig og sikker var elevens gennemgang af konteksten
  • I hvor høj grad blev den valgte kontekst anvendt i forhold til citatet (med konkrete eksempler) og til at sætte citatet ind i en større sammenhæng.
  • Hvor god var eleven til at indgå i en fagligt funderet dialog om konteksten

Selvvalgt kontekst er altså ikke noget eleverne eller læreren kan vælge at inddrage, men noget både elever og lærere skal forholde sig til. Det skal de forholde sig til, fordi selvvalgt kontekst jf. ovenstående er et uomgængeligt og kernefagligt begreb, der indsætter mediefagets materiale i en nødvendig relation til den verden, der omgiver og er med til at forme faget. Det er altså ikke bare fordi det står i både de faglige mål og bedømmelseskriterierne i læreplanen og derfor skal indgå til eksamen.

unpublished

Til læreren

Gode råd til arbejdet med "selvvalgte" kontekster i undervisningen


Men husk læreplanens krav.


Så tydeligt og ofte som muligt.


Inddrag letforståeligt teori i undervisningen.


Sørg fx for at samle tydeligt op på de konkrete kontekster, der er arbejdet med i det enkelte forløb.


 Og at man kan forberede udkast til oplægsstruktur for de enkelte kontekster hjemmefra.


Så eleverne kan se med deres egne øjne, hvad der forventes af dem.


Kreditering

Michael Højer, Favrskov Gymnasium, i samarbejde med CFU.

Samarbejdspartnere:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 30. september 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.