Mediefaglig metode – en introduktion

Med mediefaglige metoder kan man lære at gennemskue, hvordan det foregår i praksis.

Metoderne

Når man arbejder med medier i mediefag, anvender man en række metoder, der hovedsageligt kommer fra det humanistiske fakultet.

Næranalyse

Med næranalyse analyseres afgrænsede scener eller sekvenser i en medieproduktion. Man kan groft opdele næranalysen i to faser:

1. Identificering af de brugte filmiske virkemidler

2. Tolkning af de brugte filmiske virkemidler.

De filmiske virkemidlers grundelementer udgøres indenfor fiktions- og faktafilm primært af: beskæring, kamerabevægelser, kameravinkler, billedkomposition, klipning (editering) samt brug af lys, farver og lyd.

Når de filmiske virkemidler er identificeret, kan man begynde at tolke på, hvordan man eksempelvis kan afkode brug af nærbilleder, brug af en bestemt lyssætning, brug af en specifik editeringsteknik osv.

Ud fra en sådan analyse og fortolkning, kan man begynde at beskrive en scenes generelle æstetik, og måden hvorpå instruktøren/dokumentaristen/kunstneren formidler sit budskab.

Dramaturgisk metode

I den dramaturgiske analyse kigger man på, hvordan værkets fortælling konstrueres og fungerer. Til analysen benytter man en række modeller og begreber, med hvilke, man forsøger at afkode filmens/medieproduktionens fortællestruktur.

Man kan eksempelvis bruge berettermodellen, tre-aktsmodellen, aktantmodellen, bølgemodellen (primært til dokumentar) eller en kombination af disse.

De fleste dramaturgiske modeller benytter en række dramaturgiske punkter (eller plotpunkter), med hvilke man opdeler og rubricerer filmfortællingen. Punkter, som ”point of no return”, ”1. vendepunkt” og ”anslag”, identificeres, og ud fra deres beskaffenhed søger man at afkode, hvordan fortællingen har en effekt på tilskueren. Hvis en fiktionsfilm eksempelvis virker træg i sin fortælling, kan begrundelsen sandsynligvis findes i, at et af disse plotpunkter er svagt defineret, eller helt mangler.

Hermeneutik og hermeneutiske metoder

Både næranalyse og dramaturgi er hermeneutiske metoder. Kernen i hermeneutisk metode er, at vi hele tiden fortolker en tekst/medieproduktion via den viden, vi indtil videre har opnået. Når vores fortolkning har gjort os klogere på teksten, er vi i stand til at foretage endnu en tolkning, denne gang med ny viden i rygsækken.

Under hermeneutikken bruger man en række hermeneutiske redskaber. Næranalyse og dramaturgi kan beskrives som variationer af måden, hvorpå man i andre hermeneutisk orienterede fag arbejder med ”tekster”. Vi er på jagt efter et kvalitativt indhold, der i sidste ende kan fortolkes og vurderes.

I mediefag, kan man, som i andre humanistisk-hermeneutiske fag, benytte sig af en række andre forskellige hermeneutiske analysemetoder. Alt efter hvad det er man kigger efter, og hvilke medieprodukter man analyserer, kan man finde forskellige variationer frem fra den metodiske værktøjskasse.

Man kan eksempelvis benytte sig af genreanalyse, tematisk analyse, komparativ analyse og lignende. En af disse hermeneutiske metoder: Auteuranalysen, er særligt vigtig i mediefag. I auteuranalysen undersøges film og medier på baggrund af skaberens andre værker og disses særegne stil.

Samfundsfaglig metode

Selvom mediefaglig metode altså primært er humanistisk-hermeneutisk orienteret, kan samfundsfaglige metoder også inddrages. Det gøres eksempelvis, når mediesociologiske vinkler diskuteres, og når forholdet mellem medier og samfund undersøges.

I sådanne undersøgelser kan man inddrage en række samfundsfaglige metoder af både kvantitativ og kvalitativ art. Ønsker man eksempelvis at undersøge ændringerne i familiemønstret i amerikanske sitcoms i 1980’erne og 90’erne, kan man med fordel inddrage kvantitative data, såsom nøgletal for økonomiske konjunkturer i perioden.

Afslutningsvis

Kort fortalt består den mediefaglige metode altså af en god del hermeneutik med et stænk af den samfundsfaglig metode. Grundelementerne i det metodisk-analytiske arbejde udgøres af dramaturgi og næranalyse.

Kreditering

Rasmus Rosengaard, Borupgaard Gymnasium.