Nyt fra fagkonsulenten i Mediefag - november 2024

Kære mediefags-lærere,

Inden jeg går i gang med at kortlægge, hvad der sker i mediefag lige nu, vil jeg indledningsvist benytte lejligheden til endnu en gang at takke Mimi Olsen for hendes enorme indsats som fagkonsulent gennem de forgangne ti år. Hendes indsats i og for mediefag er vi mange, der har haft utrolig stor glæde af. Så tusind tak for det, Mimi.

Den 1. august overtog jeg depechen som ny fagkonsulent og her er, hvad der har været fokus på i den første periode af indeværende skoleår.

Mediefag A: Ny 2024-læreplan og vejledning

Inden Mimi forlod posten som fagkonsulent blev såvel en nye læreplan som en nye vejledning til mediefag A færdiggjort. Den nye 2024-læreplan og vejledning er tilgængelige på ministeriet hjemmeside:

Læreplaner til stx | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

De store ændringer på A-niveau er, at den skriftlige eksamen er faldet bort. I stedet er kommet en ny mundtlig eksamensform med skriftlig rapport. Pga. disse ændringer er der bl.a. foretaget væsentlige ændringer i følgende afsnit:

• 2.1 Faglige mål (afsnittet ”Skriftlighed”)
• 3.2 Arbejdsformer (afsnittene ”Skriftlighed” og ”Eksamensprojektet”)
• 4.2 Prøveform
• 4.3 Bedømmelseskriterier

I forbindelse med eksamensprojektet i Mediefag A skal eleverne udfærdige en skriftlig rapport som skal afleveres til censor sammen med eksamensprojektet. I vejledningens pkt. 4.2 finder man en rapportskabelon, som eleverne kan tage udgangspunkt i. Man finder også her en vejledning til, hvordan rapportskabelonen kan anvendes i forbindelse med eksamensprojektet.

Den nye eksamensform på mediefag A har betydning for karaktergivning og eksamensudtræk på A-niveau. Reglerne er som følger:

1. Skriftlighed er stadig en del af undervisningen i mediefag A og der skal fortsat gives både en skriftlig og en mundtlig standpunkts- og årskarakter i faget, men
2. Det er fremover KUN muligt at blive udtrukket til en mundtlig eksamen. Det betyder at det IKKE længere er muligt at aflægge en skriftlig prøve efter den gamle ordning, og at omgængere skal aflægge prøven efter den nye ordning.
3. Den nye prøveform har en såkaldt samlet bedømmelse som vi allerede kender fra mediefag på C- og B-niveau. Dvs. at der kun gives én karakter til prøven. Det nye for A-niveau er, at den samlede karakter også dækker den skriftlighed, der bl.a. ligger i rapporten. Karaktergivningen ved prøven skal således være en samlet vurdering af
   1. Eksamensprojektet OG den skriftlige rapport samt elevernes fremlæggelse heraf, og
   2. den individuelle præstation ved den teoretisk-analytiske del af eksamen.

Ovenstående forandringer i mediefag A vil løbende blive evalueret i tæt samarbejde med lærerne på A-skolerne.

Justeringer af eksamensguide og tjekliste på EMU

På EMU ligger allerede en række lærer- og elevrettede hjælpedokumenter og skabeloner til eksamen i mediefag. Disse er en god hjælp til både eksaminator censor og er til fri afbenyttelse, så brug dem endeligt. Der ligger blandt andet en guide og tjekliste til eksamen i mediefag, som netop nu, er i gang med at blive opdateret, særligt med hensyn til at eftergå at censor og eksaminator sikrer

1. at gruppestørrelsen i eksamensproduktionerne ikke overstiger 5 personer (der er den maksimale gruppestørrelse ifølge læreplanen, jf. pkt. 3.2 i læreplanen),
2. at det fremgår klart af eksamensmaterialet (fx UVB), hvilke kontekster, der har været arbejdet med i et givet forløb og
3. at eleven gives mulighed for at ”perspektivere til selvvalgt mediefaglig kontekst” i den individuelle, teoretiske del.

Når hhv. den justerede eksamensguide og tjeklisten til censor og eksaminator er klar lægges de på EMU.

Censor-opgaven

Når man sendes ud som censor – hvad enten det er på a-, b- eller c-niveau – er ens opgave at sørge for eleverne/kursisternes retssikkerhed ved en ensartethed i gennemførelsen af eksamen på landsplan.

Man skal således sikre, at der ikke sker regelbrud ved eksamen, så elever/kursister på en skole ikke har andre vilkår end elever på en anden skole.

Det er censors opgave – og selvfølgelig også eksaminators – at eksamen foregår i overensstemmelse med de gældende regler for eksamen, herunder, hvad der står i læreplanen og i de gældende bekendtgørelser. Det står på ministeriets hjemmeside formuleret som følger:

”Af almen eksamensbekendtgørelsen § 29. fremgår det, at censor skal:

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag,

2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og

3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.”

Hvis man som censor oplever, at der er sket regelbrud ved eksamen (fx at der er eksamensgrupper på 6 personer eller at eleven/kursisten ikke har mulighed for at lave en ”perspektivering til en selvvalgt mediefaglig kontekst”) skal man overveje, hvorvidt der skal laves en censor-indberetning.

Det er alene censors vurdering, hvorvidt der skal laves en indberetning.

På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside er rammerne for en indberetning beskrevet:

Censorindberetning | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

På siden findes også den formular til censorindberetninger, som det anbefales, at man bruger ved indberetninger.

Selvom en censorindberetning er en formel indberetning med en sagsbehandling og tilbagemelding - og selvom mange censorer, naturligt nok kan være tilbageholdende med at indberette, da det kan være en svær situation at stå i i forhold til en fagkollega, så er det vigtigt, at en indberetning primært opfattes som et værktøj til at sikre den faglige kvalitet i mediefag.

Når det er sagt, så går det generelt godt ude ved eksamensbordene i mediefag, hvor eksaminator og censor i langt de fleste tilfælde kan tale tingene til rette uden de store problemer.

Der kommer dog stadig henvendelser og spørgsmål om eksamensformen, enten pga. generel tvivl eller fordi censor og eksaminator fortolker konkrete elementer i faget forskelligt, selv efter at have konsulteret læreplan og vejledning.

Generelt kan det siges, at hvis der er uoverensstemmelser, problemer, tvivlsspørgsmål eller lignende – inden, under eller efter eksamen – er det meget vigtigt at I kontakter fagkonsulenten i jeres fag hurtigst muligt.

Det skal som sagt gøres for at sikre elever og kursisters retssikkerhed via en ensartethed i gennemførslen af eksamen på landsplan.

Det er et klart ønske fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test, at man afdramatiserer, ikke bare sådanne henvendelser, men også selve censorindberetningerne, netop fordi de er til for at sikre vores elever og kursisters retssikkerhed.

Udviklingsprojekt: Kontekst-forløb

I forlængelse af ovenstående, så oplever en del mediefagslærere desværre stadigt udfordringer med ”perspektivering til selvvalgt mediefaglig kontekst” ved eksamensbordet.

Derfor er der netop påbegyndt et mindre udviklingsprojekt, der har som mål at udvikle 3-4 konkrete (og forskellige) kontekst-forløb til mediefag.

Opdraget til projektet vil være den artikel om kontekst, der ligger på EMU, ud fra hvis grundprincipper gruppen vil generere let omsættelige mediefaglige kontekstforløb som er lige til at bruge ude i landets mediefagslokaler, og som andre lærere kan bruge som inspiration til at udvikle eller justere deres egne forløb i faget.

Projektet søger netop nu tre lærere, der vil være med til at komme med bud på, hvordan man didaktisk kan konstruere et godt forløb med kontekst-tanken som udgangspunkt.

Hvis man er interesseret i at være med i projektet, er det vigtigt, at man har gode og konkrete erfaringer med anvendelsen af ”kontekst”-begrebet i den daglige undervisning og til eksamen – og helst at man har et eller flere helt konkrete forløb fra undervisningen med i tasken, uden at de(t) nødvendigvis behøves at være helt perfekte eller gennemarbejdede.

Man skal desuden være pligtopfyldende og have lyst til at indgå i et åbent samarbejde med mediefagskolleger om at udvikle, justere og finpudse forløb, ligesom det er nødvendigt at man har gode skriftlige formidlingsevner.

Arbejdsgruppen forventes etableret i løbet af november 2024 og der vil være et honorar til deltagerne i projektet.

Hvis ovenstående har interesse, eller hvis man har brug for at få noget uddybet inden man melder sig, skal man kontakte undertegnede på mail eller telefon senest fredag d. 8. november.

Man kan også træffe mig på Medielærerforeningens årskursus i begyndelsen af november. Når man kontakter mig, må man meget gerne beskrive de(t) kontekstforløb man overvejer at tage med ind i projektet.

Regeringens udspil til reform af ungdomsuddannelserne

Afslutningsvis skal det selvfølgelig nævnes, at regeringen netop har fremlagt et udspil til en reform af ungdomsuddannelserne i Danmark. Det skal understreges, at der er tale om et regeringsudspil, og at der nu venter en forhandlingsperiode folketingets partier imellem.

Der kan derfor endnu ikke siges noget konkret om struktur eller indholdet af de enkelte ungdomsuddannelser, ej heller hvilken betydning en kommende reform af ungdomsuddannelserne vil få for fx mediefag. Hvis man vil vide mere henvises derfor til selve regeringsudspillet som man finder her.

FiP i marts

Det sidste lille pip skal omhandle årets FIP-kursus, der afholdes onsdag den 26. marts på Fredericia Gymnasium.

Temaet for årets FIP-kurser er ’Faglig Trivsel’. Jeg kan endnu ikke løfte sløret for hele kursets indhold, men det vil selvfølgelig indeholde både en status for faget, samt faglige oplæg, workshops og forhåbentligt nogle passionerede mediefaglige diskussioner. Jeg håber på at se rigtigt mange af jer i Fredericia.

Ellers er der bare tilbage, at sige tak for nu og god arbejdslyst derude.