Nyhed

Fagdidaktisk udgivelse til mediefag

Hvert år bliver der skrevet opgaver i Teoretisk Pædago­gikum, der giver unik indsigt i, hvordan fag praktiseres, fordi de handler om, hvad lærerne gør, hvorfor de gør det og hvordan de reflekterer over dette.

Fagdidaktiske formidlingsartikler om mediefag - Undersøgelser i fag i Teoretisk Pædagogikum

Hvert år bliver der skrevet hundredevis af opgaver i Teoretisk Pædago­gikum. Opgaver, hvor kandidaterne fordyber sig i et overordnet tema, som de kaster lys på fra et fag- og almendidaktisk perspektiv. Opgaver med empiriske undersøgelser baseret på design og gennemførelse af undervisningsforløb og aktioner, didaktisk teori, evalueringer og refleksioner. Og derfor også opgaver, der giver stor og unik indsigt i, hvordan fag praktiseres, fordi de grundlæggende handler om, hvad lærerne gør, hvorfor de gør det og hvordan de reflekterer over deres gøren.

De viser, hvordan og med hvilke begrundelser læreplanerne omsættes til daglig praksis, hvordan lærerne handler i klasserummet i interaktion med eleverne.

Det ligger derfor lige for at forsøge at få den viden i omløb og spil, som det undersøgende fordybelsesarbejde i Teoretisk Pædagogikum rum­mer. For kandidaternes analyse af, hvordan teoretisk refleksion kan styrke deres praksis, har et perspektiv langt ud over deres eget klas­serum og deres egen skole. Den har også værdi for os andre.

Fagdidaktiske formidlingsartikler om mediefag - Undersøgelser i fag i Teoretisk Pædagogikum er et bud på, hvordan opgaver i Teoretisk Pæ­dagogikum kan få et videre liv. Her er 6 opgaver, som er skrevet af kandidater i mediefag over de seneste år, blevet omformet til formid­lingsartikler. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem BUVM og de fem univer­siteter, AAU, AU, SDU, RUC og KU, der i samarbejde udvikler Teoretisk Pædagogikum. Jeg håber, at I vil tage godt imod det.

Indhold

1. Introduktion

Mimi Olsen

2. Stilladsering og fæstnelse i det virtuelle produktionsarbejde

Mia Egander Skov

3. Mundtlighed i mediefag

Kasia Køhler Larsen

4. Læremidler i den mediefaglige produktionsproces

Rasmus Moesby Sørensen

5. Fra klasseværelse til teenageværelse: Den virtuelle kobling mellem teori og praksis i mediefag

Simon Maarupgaard Christiansen

6. Mestring og motivation i mediefag

Line Arlien-Søborg

7. Multimodalitet, distribution og dannelse i mediefag

Maiken Kate Christensen

8. Perspektiverende efterord: Mediefagsunderviser i den digitale transformation

Mie Buhl

Hent og læs udgivelsen her og tryk på "Læs hele tidsskriftet her": Fagdidaktiske_formidlingsartikler - Syddansk Universitet (sdu.dk)

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.