UNGDOM – To årshjul i mediefag C-niveau

Med reformen i 2017 og de nye læreplaner for fagene, blev mediefag rykket op i en ny tidsalder. Fra primært at beskæftige os med de levende billeder i film og tv, blev vi nu introduceret for nye mediefaglige områder, der udvidede vores trygge felt. Begreber som tværmedialitet, platforme, nyere medier, distributionskanaler og kontekster blev nye faglige områder, vi skulle integrere i undervisningen.

Nogle har uden problemer taget alt det nye til sig, men for mange af os har det krævet, at vi skulle omtænke forløb og undervisningsmaterialer, tænke i helt andre baner og begive os ud i et medielandskab, der var fremmed for os i undervisningssammenhæng.

I det følgende vil vi derfor komme med to bud på forløb i mediefag, hvor vi har taget højde for at integrere de nye ting fra læreplanen. Vi har begge valgt at fokusere på et tematisk forløb med fokus på Ungdom, og de enkelte elementer fra forløbene kan selvfølgelig kombineres på kryds og tværs.

Kendetegnende for begge forløb er, at de kommer omkring både fakta, fiktion og blandingsformer samtidig med, at der inddrages alle de ‘nye’ ting fra læreplanen.

Det første forløb er konstrueret, så det passer til 1g kunstnerisk fag på c-niveau på STX (efter grundforløbet), mens det andet er lavet til turboforløb på HF.

ÅRSHJUL MEDIEFAG C-NIVEAU PÅ STX: Tema: Ungdom i fakta og fiktion

Tilrettelæggelsen af undervisningen er opdelt efter 50 % produktion og 50 % teori, idet der afsættes tid til mindre praktiske øvelser i såvel grundforløbet og undervejs i Ungdomsforløbet.

Dette forløb tager udgangspunkt i et ‘klassisk’ eller ‘traditionelt’ forløb, som vi kender det før den nye reform.

Holdet er i grundforløbet blevet introduceret til den grundlæggende filmiske terminologi, herunder filmiske virkemidler og dramaturgi. Forløbet i studieretningsklassen fokuserer derfor på tematisk arbejde med film, tv og nyere medier, hvor alle begreberne fra grundforløbet bringes i spil.

I dette kapitel vil jeg konkretisere det faglige indhold i de to overordnede teoretiske forløb:

1. Fiktion: spillefilm (værklæsning), korte formater og web-serier
2. Fakta: dokumentarfilm og tv-dokumentarer (værklæsning) og korte formater/ web-dok serier

Ungdomstemaet i fiktion

Udgangspunktet er bogen UNGDOM – FORLØB I MEDIER af Anders Lysne og Neel Schucany (L&R 2017), kapitel 1-3, og jeg indleder med to moduler, der fungerer som en introduktion til ungdom som tema, genretræk, historisk overblik og dramaturgi. Fokus i modulerne er derfor:

• Unge som målgruppe før og nu
• Elevernes kendskab til genren, hvad de ser - og hvor (streaming over for flow-tv og biograffilm)
• Ungdomsfilmens kendetegn – og forskel fra opvækstfilmen
• Forskel på danske og udenlandske ungdomsfilm
• Passagemodellen, karakterfremstilling og dobbeltsyn
• Forskellige citater som eksempler

Herefter går i vi gang med at se og arbejde med to værker, der hver repræsenterer to forskellige tilgange til genren - den danske ungdomsfilm og den amerikanske (og i dette tilfælde også indie-filmen).

Det giver eleverne mulighed for at arbejde med genreanalyse, med tematisk analyse og med næranalyse, idet vi i arbejdet med begge film går i dybden med

• den indholdsmæssige analyse (personkarakteristikker, udvikling og konflikter),
• den dramaturgiske analyse (herunder forskellige dramaturgiske modeller som berettermodellen, tre-aktermodellen, aktantmodellen og passagemodellen) samt selvfølgelig
• næranalyse af udvalgte, centrale scener.

Samtidig åbnes der for, at eleverne bliver præsenteret for kontekstbegrebet, idet de to film kan perspektiveres til forskellige kontekster som fx genre og tema og forskellen på danske og amerikanske ungdomsfilm.

De to værker, vi arbejder med, er:

Nordvest af Michael Noer (2013)

Ladybird af Greta Gerwig (2017) eller Call Me By Your Name af Luca Guadagnino (2017)

Med afsæt i ungdomsfilmen bevæger vi os over i webserien. Denne del af forløbet giver anledning til at arbejde med de nyere medier, og samtidig får vi mulighed for at komme omkring begreber som:

• Korte formater, serieformatet og webserien
• Programforhold – herunder platforme og distributionskanaler
• Tværmedialitet
• Målgrupper – målgruppeanalyse (Gallups test)
• Streaming over for flow-tv

Vi ser et afsnit af den norske SKAM (NRK 2015-2017) og et afsnit af Doggystyle (DR3, 2018-) med udgangspunkt i det samme analysefokus som ved fiktionsfilmene.

Men derudover giver særligt SKAM anledning til at tale om distributionskanaler, platforme og tværmedialitet, da serien som bekendt også har sin egen hjemmeside, hvor der deles Messenger-beskeder karaktererne imellem, og hvor der også er knyttet både instagram- og facebook-profiler til hver karakter.

Desuden giver denne del af forløbet mulighed for, at eleverne selv kan vælge en webserie, vi skal arbejde med – eller for gruppearbejde med forskellige webserier med fremlæggelser eller videoessays.

Det er altså særligt i denne del, at de nye krav i læreplanen opfyldes, og medielandskabet udvides.

Ungdomstemaet i fakta

I forlængelse af webserien er det oplagt at inddrage den dokumentariske webserie. Der findes et utal af disse på DR3, der netop er målrettet den unge målgruppe. For at få blandingsformerne med ind i forløbet, laver jeg en overgang fra fiktions-webserien til den dokumentariske webserie ved at vise et eller flere afsnit af Se mig når du sover (Mads Salbæk & Tessa Hoder, SEIN, 2019).

Denne er særligt interessant, fordi den blander fakta og fiktion ved at lave små brud på virkeligheden og gennem iscenesættelse.

For at have et teoretisk fundament at analysere ud fra, indleder jeg denne del af forløbet med at gennemgå, hvad der kendetegner faktagenren, og hvordan den adskiller sig fra fiktionen.

Her kommer jeg ind på centrale begreber som faktakontrakt og autenticitetsmarkører og viser eleverne forskellige eksempler på, hvordan fakta og fiktion kan benytte sig af de samme virkemidler (se DOX, kapitel 2) - men med fokus på, hvordan et virkemiddel ændrer karakter alt efter konteksten og hensigten.

Efter arbejdet med Se mig når du sover som et eksempel på en blandingsform, går jeg i gang med at mere traditionelt dokumentarforløb. Det består af:

• Introduktion til fortælleformer og undergenrer med udgangspunkt i DOX – FORLØB I MEDIER af Dorte Granild og Mette Wolfhagen (L&R 2016), kapitel 1-4
• Små citater som eksempel på hver fortælleform (observerende, autoritativ, deltagende og poetisk)
• En praktisk øvelse, hvor eleverne laver små portrætter af hinanden - og i denne coronatid har de alle lavet et Human Postcard

Med udgangspunkt i de gennemgåede fortælleformer og undergenrer ser og arbejder vi med tre hele værker:

• Skjold og Isabel, Emil Næsby Hansen, 2018 (vi ser den som dokumentarfilm, men den findes også som webserie på DR)
• Mordet på Jannick, Kåre Bjerglund 2017 (DR3 - et bud på tv-dokumentaren)
• Limbo – når sabbatår er fucked 2019 (DR3 - som eksempel på den serielle web-dokumentar) + Instagram, hvor pigerne fra dokumentaren skildrer og kommenterer på tilblivelsesprocessen.

Disse er udvalgt, så det stadig er temaet Ungdom, der er gennemgående, og de giver samtidig en forståelse for forskellen på dokumentarfilmen, tv-dokumentaren og web-dokumentaren (og det korte format). Ud over den ‘almindelig analyse´, der fokuserer på form og indhold giver arbejdet med disse dokumentarer desuden anledning til at komme omkring centrale begreber og kontekster som:

• Ungdomstemaet
• Distribution og platform
• Målgrupper
• Webserien vs. dokumentarfilmen vs. tv-dokumentaren

Alt i alt giver dette forløb mulighed for at opfylde alle de faglige mål samt inddrage kernestof og supplerende stof.

Det skal dog nævnes, at der sideløbende med dette teoretisk/analytiske forløb afsættes tid til at lave både pilotproduktion og eksamensproduktion, så den praktiske del integreres og afvikles undervejs i årshjulet.

ÅRSHJUL MEDIEFAG C TURBOHOLD PÅ HF

Tilrettelæggelsen af undervisningen er opdelt efter 50 % produktion og 50 % teori.

Forløbet på HF mediefag C er et turboforløb, der kører parallelt med de øvrige kreative fag på 1.år. Perioden strækker sig over fire måneder fra august til eksamen i december.

Elevernes mediefaglige forudsætninger for at arbejde med mediefag udspringer af deres viden om faget fra folkeskolen. Det betyder, at holdet indledningsvist skal præsenteres for den grundlæggende filmiske terminologi, herunder filmiske virkemidler og dramaturgi. Herefter vil holdet løbende møde fagets øvrige krav i læreplanen til film, tv og arbejde med nyere medier, hvor alle relevante fagbegreber kommer i spil.

I dette kapitel vil jeg konkretisere det faglige indhold i de tre overordnede teoretiske forløb:

3. Korte formater (introforløb til værktøjskasse): kortfilm, reklame og kampagnefilm
4. Fiktion: korte formater, web-serier og spillefilm (værklæsning)
5. Fakta: korte formater, web-dok serier og film-dokumentar (værklæsning)

Stort set alt materiale i de tre overordnede forløb tager tematisk udgangspunkt i ungdomsfilm.

Korte formater

Til at introducere fagets terminologi arbejdes med Filmcentralens Filmleksikon. Her anvendes leksikonets to afsnit om filmiske virkemidler og filmens dramaturgi. I de indledende fire moduler gennemgår og træner vi de grundlæggende filmfaglige begreber og genrekendskab, mens de analyserer Lovefield af Matheiu Ratthe, 2008 og Drengen i kufferten af Esben Toft Jacobsen, 2006.

Efterfølgende tager vi hul på reklame- og kampagne-genren, hvor vi identificerer undergenrerne med primært fokus på den narrative reklame- og kampagne. Dette fokus giver anledning til at at åbne for en del af fagets øvrige fagbegreber:

• Korte formater med serie-formatet og webserien
• Kommunikationsmodellen (denne introduceres tværfagligt sammen med danskfaget på HF1.)
• Programindhold: herunder platforme og distributionskanaler
• Tværmedialitet
• Kontekstbegrebet
• Målgrupper og målgruppeanalyse (Gallups Minervamodel)

Indledningsvis ser og analyserer vi en Volvo-reklame med Zlatan. Herefter arbejder vi med reklamen Carlsberg - the danish way og inddrager desuden The making of the ad, hvor vi taler om rammerne for reklameproduktion. Til sidst ser og analyserer vi Bussen, Midttrafiks reklame. De tre forskellige reklamer giver anledning til at tale om platforme, kontekstbegreb, distributionskanaler og tværmedialitet. Allerede på dette tidspunkt i forløbet er holdet introduceret for mange af mediefags fagbegreber på c-niveau. Målet er herfra at de skal anvende og træne begreberne. Vi arbejder videre og lidt mere i dybden med analyse- og fortolkningsarbejde, når vi ser første afsnit af web-kampagnen FASTLAND fra Alkohol Selskabet. Kampagnen er lavet som webserie til unge, om unge og ligger på Facebook, hvilket gør det relevant at arbejde i dybden og anvende flere af de begreber vi har arbejdet med, tværmediale platforme, kontekstbegrebet og afsenderforhold - og målgruppe. Kampagnen fungerer som god overgang til temaet om ungdomsfilm som karakteriserer forløbet herfra.

Ungdom i fiktion og fakta

Udgangspunktet for fiktionsforløbet er bogen UNGDOM – FORLØB I MEDIER af Anders Lysne og Neel Schucany (L&R 2017), kapitel 1-3. Jeg indleder med at introducere en udvalgt del af bogens teori under temaet ungdom: genren, herunder begreberne ungdoms- og opvækst film og giver et historisk rids af ungdomsbegrebet. Fokus for modulerne er efterfølgende:

• Unge som målgruppe.
• De unges platforme: biograffilm/flow-tv vs. streaming og nye medier, SoMe.
• Ungdomsfilmens kendetegn
• Forskel på spillefilm og korte formater - særligt fokus på dramaturgi
• Udvalgte begreber der karakteriserer genren: passagemodellen, dobbeltsyn, karakterfremstilling.
• Inddragelse af forskellige citater som eksempler på faglige pointer
• Værkanalyse af spillefilm.

Værkanalyse

For at introducere fiktion- og faktagenren starter jeg med at vise både en spillefilm og en dokumentarfilm - og arbejde med dem i en komparativ analyse:

Nordvest af Michael Noer, 2013

Bandekrigerne - en insider åbner op af Thomas Heurlin, 2013

Vi arbejder med en værkanalyse og fortolkning af Nordvest, hvor eleverne i grupper går i dybde med filmens fulde dramaturgi, laver næranalyse af udvalgte passager og til sidst undersøger filmen i forhold til ungdomstemaet som “oprørsfilm”. Herefter introduceres eleverne for fakta- og fiktionskoder og generelt til faktagenren: herunder autenticitetsmarkører. Efterfølgende ser og analyserer vi dokumentaren Bandekrigerne - en insider åbner op og laver en komparativ analyse med fokus på tema om ungdom og “oprørsfilm”.

Formålet med at arbejde sammenlignende med de to “oprørsfilm”, en spillefilm og en dokumentar, er at skabe en overordnet forståelse for forskellene på fakta- og fiktionsgenren - og få en fornemmelse på forskellen mellem de korte formater og fakta- og fiktion af spillefilmslængde.

Fiktion

Med udgangspunkt i forståelsen af forskellen i fakta - og fiktionsgenren bevæger vi os nu over i fiktionsgenren med særligt fokus på webserier, stadig med afsæt i ungdomsfilmen. I denne del af forløbet åbner vi yderligere op for de begreber eleverne mødte allerede i det introducerende forløb og går i dybden med dem. Begreberne er:

• Korte formater, serieformatet og webserien
• Programforhold, herunder platforme og distributionskanaler
• Tværmedialitet
• Kontekstbegreb
• Målgruppe
• Streaming og SoMe.

Indledningsvis ser og analyserer vi et afsnit af SKAM, NRK 2015-17. Eleverne kender denne serie og er fortrolige med den. Men de kender den ikke i en mediefaglig sammenhæng, hvor der er mulighed for at åbne for snak om og repetere flere af de fagbegreber faget har fået tilført med de nye læringsplaner: tværmediale platforme, lancering på sociale platforme, målgruppekendskab og kontekstbegreb. Seriens egen hjemmeside har som bekendt Instagram- og facebook-profiler på seriens karakterer. Herefter går vi videre med en analyse af DRs store ungdomssatsning Doggystyle, DR3 2018-. Her undersøger vi seriens brug af sociale platforme. Desuden introduceres eleverne til DRs public-service forpligtigelse, og vi taler om DRs platforme med flow-tv og DR3 som streaming kanal for unge. SKAM og Doggystyle bliver repræsentative eksempler på ungdomsfilmen som webserier i dag.

Fakta

Herefter går vi videre til web-dokumentaren, der findes i et væld af udgaver og åbner for et slaraffenland af gode eksempler i disse år. Ikke mindst DR3, som eleverne nu allerede kender, har fine små web-doks, der sætter fokus på ungdomstemaer, som eleverne kan spejle sig i. Inden vi ser en håndfuld web-doks repeterer vi fakta - og fiktionskoder og autenticitetsmarkører, som vi skal bruge gennem vores analysearbejde.

I forløbet ser vi afsnit fra følgende titler:

Limbo – når sabbatår er fucked, Line Flugt Juhl, Stine Winther Johansen, Ciliane Stubkjær (DR3, 2019)

Se mig når du sover, Mads Salbæk & Tessa Hoder (SEIN, 2019)

Skjold og Isabel, Emil Næsby Hansen (2018)

Hvad så, Cecilie, DR3 spot

Forløbet åbnes med introsekvensen til Limbo – når sabbatår er fucked, Her taler vi fakta- fiktionskoder - og undersøger anslagets virkemidler, der er eksemplarisk, fordi det anvender både fakta- og fiktionskoder. Herefter introduceres begrebet genreblanding, som bliver gennemgående for analyse af de øvrige web-doks: Skjold og Isabel og Se mig når du sover.

I fakta-forløbet har vi fokus at anvende de begreber det samlede forløb har introduceret. Vi arbejder med næranalysen som omdrejningspunkt for den metodiske analysetilgang af citaterne og sætter konsekvent citaterne ind i kontekst. Således arbejder vi med både DR3 platformen og SEINmag., der er et ungdomssite lavet af unge, til unge, om unge. Helt parallelt til ungdomsfilmens mantra: “film om unge, til unge af unge”. Desuden taler vi om målgrupper. Alt sættes ind i ungdoms temaet. Til sidst har vi en særlig opmærksomhed på genreblandingerne i de udvalgte web-doks. Dokumentarens brug af autenticitetsmarkører kombineret med en stærk brug af iscenesættende virkemidler gennem fiktionskoder. De udvalgte titler i forløbet er alle kendetegnet ved i sin form at være genreblandinger. Til sidst kan vi repetere kampagnen FASTLAND, som vi introducerede med - og ser nu denne i det nye lys vi har med fra faktagenren. Parallelt til FASTLAND ser vi en web-dok kampagne fra DR3, Hvad så, Cecilie? En kampagne spot med fokus på unge og trivsel. Begge kampagner er karakteriseret ved brugen af både fakta- og fiktionskoder. Dog er den ene i sin overgenre fiktion, mens den anden er fakta. Dermed falder kampagne genren også på plads. Undervejs har vi arbejdet hands-on med mindre øvelsesopgaver samt pilot- og eksamensproduktion.

Herfra er vi klar til eksamen.

Eksamen på STX og HF

Inddragelsen af arbejdet med de nye medier med særligt analyse af webserien giver et godt grundlag for udvalg af citater til eksamen. Dette gælder både for årshjulet for STX og HF, som det er beskrevet i denne artikel. Vi bruger andre afsnit af nedenstående titler, som eleverne vil kende fra undervisningen. På STX indgår der desuden eksamenscitater fra fiktionsfilm:

Me and Earl and the Dying Girl, Alfonso Gomez-Rejon (2015)

Ladybird af Greta Gerwig (2017) eller Call Me By Your Name af Luca Guadagnino (2017) - afhængig af, hvilken af dem, vi har set i undervisningen

SKAM, Julie Andem (NRK 2015-2017)

FASTLAND, kampagne for Alkohol selskabet

Doggystyle, Anne Emma Haudal Nielsen (DR3, 2018-)

Se mig når du sover, Mads Salbæk & Tessa Hoder (SEIN, 2019)

Skjold og Isabel, Emil Næsby Hansen (2018)

Limbo – når sabbatår er fucked, Line Flugt Juhl, Stine Winther Johansen, Ciliane Stubkjær (DR3, 2019)

Serieformatet i både fakta - og fiktion åbner op for at genbruge de titler eleverne er stødt på i forløbet og naturligvis anvende afsnit vi ikke har set i undervisningen. Dette gør det muligt for eleverne at læse op til eksamen - og for de fleste er det også muligt at klare eksamen på trods af den korte periode som ikke mindst turboholdet på HF gennemgår.

LITTERATURLISTE

Litteratur

DOX – FORLØB I MEDIER af Dorte Granild og Mette Wolfhagen (L&R 2016), kapitel 1-4

UNGDOM – FORLØB I MEDIER af Anders Lysne og Neel Schucany (L&R 2017), kapitel 1-3

Filmleksikon, Filmcentralen, Filmleksikon

Den gode filmfortælling, Filmcentralen, Den gode filmfortælling

Levende billeder – grundbog til mediefag, Mimi Olsen, Hans Oluf Schou, Systime, e-bog.

Det nye mediefag, et inspirationsmateriale, red. Mette Wolfhagen Linnebjerg og Michael Højer,

Kommunikation, målgrupper og sociale medier i mediefag, Medielærerforeningen, 2017. Claus Scheuer – Larsen og Per Størup Lauridsen, s. 66-79 (i udvalg)

Håndbogen til dansk, Litteratur, sprog, medier, Systime, Dansklærerforeningen, Om lyriske, oplysende og narrative reklamefilmtyper. Håndbogen til dansk: reklamefilm

Citater

Boyhood, Richard Linklater (2014)

Ginni & Georgia, Sarah Lampert (2021)

Stranger Things, Matt og Ross Duffer (2016)

Lækre til vi dør, Marie Sørensen (2013)

Drømmen, Niels Arden Oplev (2006)

You and me forever, Kaspar Munk (2012)

The Selfish Giant, Clio Barnard (2014)

TV2s Moskeerne bag sløret, Irene Thyrri (1:3), YouTube,

Pigerne i Vestre fængsel, Lars Engels, YouTube

Ambassadøren, Mads Brøgger, Filmcentralen

Det perfekte menneske, Jørgen Leth, Filmcentralen.

Dømt til behandling, Lars Engels (DR, 1997)

På ubestemt tid, Maria Lyhne Høj (TV2, 2015)

Advokaternes tag-selv-bord, Mads Nilsson og Troels Kingo (DR1, 2015)

Gerningsstedet - Amagermanden (TV2, 2014)

Twinster, Samantha Futerman (2015)

Finanskrisen forfra - business as usual (DR, 2015)

Film, serier og dokumentarer

Korte formater, kortfilm, reklame- og kampagnefilm

Lovefield, Matheiu Ratthe (2008)

Drengen i kufferten, Esben Toft Jacobsen (2006)

Hvad så, Cecilie, DR3 spot

Fastland, Alkoholpartnerskabet, FASTLAND afsnit 1

Volvo, Made by Sweden. Volvo Made by Sweden

Carlsberg, The Danish Way, Carlsberg

Fiktionsfilm og webserier

Nordvest, Michael Noer (2013)

Ladybird af Greta Gerwig (2017)

Call Me By Your Name af Luca Guadagnino (2017)

SKAM, Julie Andem (NRK 2015-2017)

Doggystyle, Anne Emma Haudal Nielsen (DR3, 2018-)

Dokumentarer og webdoks-serier

Bandekrigerne - en insider åbner op, Thomas Heurlin, (2013)

Se mig når du sover, Mads Salbæk & Tessa Hoder (SEIN, 2019)

Skjold og Isabel, Emil Næsby Hansen (2018)

Limbo – når sabbatår er fucked, Line Flugt Juhl, Stine Winther Johansen, Ciliane Stubkjær (DR3, 2019)

Mordet på Jannick, Kåre Bjerglund (DR3, 2017)

Kreditering

Line Arlien-Søborg, lektor i dansk og mediefag, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

Mette Wolfhagen Linnebjerg, lektor i dansk og mediefag, Sct. Knuds Gymnasium