SIP 9: Overgangen ind i gymnasieskolen

V. Anne Sophie Madsen, områdechef, EVA.

EVA's undersøgelser af bl.a. unge i 8. klasse fra 2016 til i dag peger på, at næsten halvdelen af alle 8. klasses elever oplever et stort pres i forhold til at skulle vælge uddannelse. Presset kommer blandt andet af:

1. ikke at vide, hvad man vil
2. forventningen om, at man skal vælge rigtigt første gang
3. ens forældres forventninger
4. uddannelsesparathedsvurderinger
5. karakterer

Forestillinger om, at en gymnasial uddannelse 'holder alle muligheder åbne' og følelsen af ikke at være klar til at vælge en faglig retning, gør, at mange af de unge, der starter i gymnasiet, er relativt uafklarede og har lavere motivation for uddannelsen sammenlignet med elever på EUX og EUD.

Når den unge er startet på en ungdomsuddannelse, er der fire faktorer med betydning for at de trives:

1. At den unge finder uddannelsen interessant. 2. At den unge oplever det faglige niveau som passende. 3. At den unge kommer godt ud af det med andre elever på skolen. 4. At den unge har gode lærere.

EVA's seneste undersøgelser viser forskelle mellem de 4 gymnasiale uddannelser på netop elevernes oplevelser af pres, det faglige niveau og det sociale fællesskab.

V. Noemi Katznelson, professor og Mette Pless, lektor, Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aalborg Universitet.

CeFU peger på tre samfundstendenser, som har afgørende betydning for eleverne og deres møde med gymnasieskolen:

• tempoforøgelse
• præstationskultur
• psykologisering

CeFU fremhæver i denne sammenhæng lærernes store betydning for eleverne.

Lærerne kan således være med til at afdramatisere valget, være rollemodeller og anerkende, at tvivl er en naturlig del af livet.

Samtidig handler det om, at skolen og lærerne aktivt skal bekæmpe den uhensigtsmæssige flertalsmisforståelse, der hersker blandt unge, hvor de tror, at de fleste andre går og er gået af en ”snorlige karrierevej”. Det gør de færreste mennesker i praksis.

Derudover er det afgørende, at gymnasieskolen tilbyder eleven meningsfulde faglige og sociale relationer, robuste og meningsfulde læringsmiljøer med løbende feedback og nærværende lærere, som ikke kun interesserer sig for det lærende subjekt, men også møder den enkelte elev som menneske.

Hvis du vil vide mere

Find mere viden om CeFU’s forskningsprojekt Den gode overgang her (cefu.dk)

V. Kevin Kristensen, Landsammenslutningen af Handelsskoleelever, Kristoffer Elverkilde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Eskild Jansen, Erhvervsskolernes Elevorganisation.

Repræsentanterne fra de tre elevorganisationer præsenterede disse fire spørgsmål, som de ser som afgørende i gymnasieskolernes arbejde med at styrke overgangen ind i gymnasiet:

1. Hvordan laver skolerne et godt klassefællesskab i opstarten med tryghed til at lave fejl, plads til forskellighed og plads til at spørge om hjælp?
2. Hvordan inddrager og trækker skolerne på elevernes erfaringer fra grundskolen med eksempelvis projektarbejde og andre arbejdsformer?
3. Hvem tager hånd om den enkelte elev under opstart?
4. Har skolerne den nødvendige viden om diagnoser, SPS-støtte, udsathed m.v., og kompetencerne til arbejde hermed?

Hvis du vil vide mere

Find mere information og kontaktoplysninger på disse sider: handelselever.dk, www.gymnasieelever.dk og eeo.dk

V. Maja Bødtcher-Hansen, rektor, og Heidi Larsen, lektor på Frederiksberg Gymnasium.

På Frederiksberg Gymnasium oplever de naturvidenskabelige studieretninger større frafald, hvilket ifølge skolen skyldes en kombination af stor interesse, men også en oplevelse af de naturvidenskabelige fag som særligt vanskelige.

En udfordring er at skabe bro mellem det, som eleverne kommer med fra folkeskolen, og det, der forventes af dem i den naturvidenskabelige fagrække i gymnasieskolen.

Frederiksberg Gymnasium delte på den baggrund erfaringer og indsigter fra forskningsprojektet Mønsterbrydende Science (støttet af Villum Fonden), der har til formål at bygge bro mellem elevernes naturfaglige kendskab fra grundskolen og naturfag i gymnasiet.

Resultatet er blandt andet en nytænkende didaktik, som skal hjælpe med at fastholde eleverne i uddannelsen. Den nytænkende didaktik lader eleverne opleve, at deres forforståelse, nysgerrighed og interesser kommer i spil.

Erfaringen viser nemlig, at succesoplevelser er afgørende, og at intensiv stilladsering er essentiel. Det betyder at:

• opgaver inddeles i trin, der giver løbende mestringsoplevelser
• elevernes fagsprog udvikles ved at tage afsæt i deres før-faglige viden
• elevernes udfordringer skal løses på skolen
• der skal udvikles stilladsering og læsestrategier for det naturfaglige stof

Hvis du vil vide mere

Få mere viden om projektet og find undervisningsmateriale her: mbscience.dk

V. Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasieforskning, Syddansk Universitet, og Dorte Hena Mikkelsen, studie- og læsevejleder, Svendborg Tekniske Gymnasium.

Qvortrup og Mikkelsen tager udgangspunkt i empiriske studier af elevernes overgang fra grundskole til gymnasiet. Empirien er kvantitative og kvalitative data fra alle gymnasieretninger og er gennemført på en lang række skoler ad flere omgange.

De viser bl.a. vigtigheden af forældreinddragelse i arbejdet med elevernes overgange.

Qvortrup identificerer fire elevgrupper, som oplever overgangen forskelligt. Det sociale er den enkeltfaktor, som fylder mest i forhold til de elevoplevede udfordringer.

Forskningen viser desuden, at den faglige trivsel faldt fra marts 2020 til nu, formodentlig på grund af Covid 19. Desuden fremhæves det, at mange undervisere ikke opfatter eleverne som fagligt parate, hvilket kunne være en af årsagerne til den faldende faglige trivsel.

Eleverne bliver ikke mødt i forhold til de evner og kompetencer, de har, men i stedet af undervisere, som forventer noget andet af dem, særligt i forhold til fagfaglige begreber, metoder og teorier.

Ovenstående analyse indikerer, at der stadig er meget arbejde at gøre i samarbejdet mellem grundskole og gymnasium, herunder i den gensidige forventningsafstemning om elevkompetencer og -krav.

Hvis du vil vide mere

Find flere artikler om overgange på emu.dk

V. Morten Smith-Hansen, lektor på Ørestad Gymnasium.

Ørestad Gymnasium delte deres positive erfaringer med elev-elev mentorordning, hvor elever hjælper hinanden med gode studievaner.

Det handler om, hvordan elever kan støtte hinanden i en bevidsthed om, hvordan man kan passe godt på sin motivation, planlægge og prioritere sin tid, styrke koncentrationen og sætte mål for egne processer frem for resultater.

Smith-Hansen fortæller, at det er afgørende for mentorordningens succes, at:

• mentorerne klædes godt på ved et fire timers kursus, hvor samtale- og coachingteknik gennemgås
• mentorerne holder mentee op på de aftaler, der indgås
• ordningen handler om studievaner og således er afgrænset fra de social-psykologiske elevudfordringer, som studievejlederen/SPS-resurser stadig står for
• der er opbakning fra ledelse, medarbejdere, studievejledning og elever
• ordningen er frivillig
• der er klare forventninger om ca. 6-8 møder à 5-15 minutter hver uge i en periode

Ordningen har kørt på Ørestad Gymnasium siden 2014 med stor succes. En tilsvarende succesfuld elev-elev mentorordning blev etableret i 2020 på Roskilde Gymnasium til stor gavn for eleverne.

Hvis du vil vide mere

Kontakt Morten Smith-Hansen på mail, hvis du vil vide mere: mos@oegnet.dk.

Du kan høre Morten Smith-Hansen fortælle mere på P4: Mentorer (YouTube.com)

Du kan læse denne artikel i gymnasieskolen: Nedlukning skaber mentor-boom: ​Liva hjælper Cecilie (gymnasieskolen.dk)

V. Birgit Riedel Langvad, vicerektor, Virum Gymnasium.

Virum Gymnasium har en bred vifte af samarbejder med grundskolerne, der alle understøtter overgangen ind i gymnasiet.

Nogle af aktiviteterne knytter sig direkte til brobygning for eleverne, og andre bygger bro mellem lærere og ledelser fra grundskole og gymnasier i den indsats, som Virum Gymnasium har organiseret som læringscirkler.

Læringscirkler

Læringscirkler foregår som anderledes tilrettelagte dialogmøder, hvor formålet er fokus på elevernes ’lange’ faglige progression, styrkelse af overgangen, sikring af systematisk og organisatorisk understøttet videndeling og konkret samarbejde mellem lærere- og skoleledelser på skolerne.

Erfaringerne fra Virum Gymnasium med at etablere meningsfulde samarbejder er blandt andet, at de skal bygges op over tid, fx ved at starte med et pilotprojekt og bygge videre derfra.

Ligeledes er det vigtigt med en overordnet tovholder, at proces, information og rammer er på plads samt at aktiviteterne i god tid integreres i årsplaner og opgavefordelinger.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om grundskolesamarbejdet på Virum Gymnasium her (virum-gym.dk)

V. Steffen Thybo Drostgaard, direktør, Raido, og Lea Bergstedt, kvalitetschef, Roskilde Tekniske Skole.

Raidos undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem en negativ oplevelse af studiestarten og overvejelser om at droppe ud af uddannelsen.

I en analyse af studiestartforløb med 500 elevsvar viser det sig, at 58% af eleverne med en negativ oplevelse af studiestarten har overvejet at droppe ud.

Raido peger på, at elevernes førstehåndsindtryk og tidlige indsatser er vigtige, og at videns- og aktivitetstilbud derfor skal designes til at styrke elevernes forudsætninger, motivation og trivsel.

De afgørende elementer i en positivt oplevet studiestart er dygtige undervisere, der skaber god undervisning og tryghed, samt en oplevelse af fællesskab på holdet.

Raido arbejder ud fra en model for den gode skolestart, der rummer aktiviteter inden for 5 tematikker: kulturelt, socialt, personligt, fagligt og praktisk.

Hvis du vil vide mere

Læs mere om aktiviteter, der understøtter den gode skolestart (raido.org)