Kompetenceudvikling

SIP 5 – hvad er god karaktergivning

Karaktergivning og dens betydning for mestring, læring og præstationer.

Karaktergivning og vurdering er en central del af skolernes opgave og elevernes hverdag. I Gymnasiereformens fokus på styrket faglighed indgår også opmærksomhed på, hvordan evaluering kan bruges til at vurdere elevernes standpunkt og præstationer. Ved SIP 2 i 2017 var der fokus på den formative evaluering og feedback.

Ved SIP-konferencen belyste vi karaktergivningen, som fortsat er en vigtig del af evalueringen på gymnasierne. Undersøgelser har vist, at der er begrænset fælles praksis om, hvordan karaktergivningen gribes an, og at lærere ofte føler sig alene om den vigtige opgave. Samtidig er karakterer noget, der fylder meget for eleverne - både for deres muligheder senere og for deres oplevelse af læring og mestring.

På SIP-konferencerne var der oplæg om, hvordan karaktergivningen i højere grad kan gøres til et fælles skoleanliggende, hvordan elever oplever karaktergivningen og om praksis på skolerne med den summative evaluering.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.