Formativ feedback - eksempler fra fire skoler

Skolernes erfaringer

En del gymnasier landet over har arbejdet med formativ feedback og gjort sig brugbare erfaringer indenfor metoder og værktøjer. Det kan for eksempel være, hvordan elever bedst giver hinanden feedback, hvordan man som skole kan arbejde med feedback for at give eleverne mod til at turde fejle, eller som Fredericia Gymnasium, der har arbejdet med elevernes skriftlige processer i et redskab kaldet Skrivemetro.

Fredericia Gymnasium - Skrivemetro

Fredericia Gymnasium var i 2013 med i et netværk om formativ feedback og har siden haft en lang række projekter i relation hertil i gang, særligt med fokus på elevernes skriftlige arbejde.

Skolens arbejde med formativ feedback udsprang blandt andet af, at man på skolen oplevede et udviklingspotentiale i forhold til elevernes skriftlighed og fastholdelse af feedback.

Arbejdet med formativ feedback er indfaset i løbet af nogle år gennem en række projekter, efteruddannelse og samarbejde både internt og med eksterne samarbejdspartnere.

Skolen prioriterer ressourcer til indsatsen og har blandt andet haft udnævnt skriftlighedsambassadører, gjort en lærer til projektleder samt afsat timer til alle lærere til arbejdet med feedback.

På den baggrund har skolen har blandt andet udviklet en Skrivemetro, som er et redskab, der kan hjælpe eleverne videre i deres skriveprocesser, og som lærerne underviser eleverne i at bruge og kan henvise til i forbindelse med deres feedback til eleverne.

Skrivemetroen indeholder introduktioner til og øvelser i forskellige temaer i relation til skriftligt arbejde.

Viborg Gymnasium og HF - feedback giver eleverne mod til at fejle

Viborg Gymnasium og HF igangsatte for nogle år tilbage et projekt på skolen, som fokuserer på at styrke læringskulturen, blandt andet ved hjælp af formativ feedback.

Arbejdet med læringskulturen er inspireret af den amerikanske psykolog Carol Dwecks mindset-tankegang, som sætter elevernes lyst til at udfordre sig selv og mod på at turde forsøge og fejle, for på den måde at lære, i centrum.

Projektet blev igangsat med et slogan, der hed ’Vil du blive bedre, eller vil du se godt ud?’, idet ønsket var at skrue ned for elevernes præstationsfokus og op for et trygt læringsmiljø. Skolens arbejde kommer til udtryk i to fokusområder:

1) Fokus fjernes fra tests og karakterer og rettes i stedet mod proces og læringskultur, hvor det er godt at kaste sig ud i noget nyt.

2) Der rettes opmærksomhed mod, hvordan der bliver givet feedback, og hvordan feedback kan bidrage til elevens faglige udvikling. Nogle lærere arbejder med formativ feedback inden for mindset-rammen, mens andre lærere arbejder med formativ feedback på anden vis. Hovedfokus er formativ feedback, mens mindset blot er én mulig måde at arbejde med det på.

Lærerne arbejder blandt andet med processkrivning, elev til elev-feedback, karakterfrie afleveringer, fokuspunkter i feedbacken, logbøger og portfolio, som du kan se i videoen nedenfor (8.35 min.)

Kalundborg Gymnasium - selvevalueringsværktøjet CLARA

Det webbaserede selvevalueringsværktøj CLARA (Crick Learning for Resilient Agency) genererer en individuel, personlig læringsprofil for eleverne. Værktøjet er udviklet af forskere fra University of Bristol, og gymnasiet er knyttet til et forskningsprojekt. Det foregår ved at eleverne svarer på 49 spørgsmål og får på den baggrund en profil, der viser, hvad der karakteriserer dem i relation til otte egenskaber, der relaterer sig til læring. Selvevalueringen er ikke fagfaglig, men drejer sig om læringsdimensioner på tværs af fag.

Med udgangspunkt i elevernes læringsprofiler holder lærerne CLARA-samtaler med de enkelte elever, hvor eleverne skal reflektere over, hvorfor deres profil ser ud, som den gør, og hvad de har brug for at arbejde med med hjælp fra læreren.

Lærerne ser samtidig et potentiale i, at profilerne kan bruges til at tegne et billede af de enkelte klasser, og hvad der er brug for, at læreren sætter fokus på dem på klasseniveau.

Fra at være afprøvet i udvalgte klasser er CLARA-læringsprofilerne ved at blive udrullet på hele skolen. I den forbindelse sender ledelsen løbende lærerne på kompetenceudviklingskurser i relation hertil, som de fortæller i videoen nedenfor (8.18 min.)

Odder Gymnasium - karakterfri klasser kan styrke læringskulturen

På Odder Gymnasium oplevede lærere og ledere oplevede en bevægelse mod en performancekultur og væk fra en læringskultur. Derfor har skolen lavet en karakterfri forsøgsklasse.

For at rette fokus mod den langsigtede læring har den karakterfri klasse alene fået de obligatoriske standpunkts- og årskarakterer. De involverede lærere har spredt erfaringerne ud på skolen i forbindelse med pædagogiske dage og i faggrupper, hvor der arbejdes med at anvende og implementere konkrete værktøjer fra projektet i øvrige klasser.

Indsatsen har til formål at udvikle en læringskultur, hvor performance og fokus på det færdige produkt erstattes af et fokus på progression og proces med plads til at fejle, undersøge og afsøge ny viden.

Der prioriteres tid til formativ evaluering, hvor læreren som læringsvejleder giver eleven sparring, så eleven bliver aktiv i sin læringsproces og får det, der i Carol Dwecks mindset-teori kaldes et growth mindset. Det sker konkret ved at arbejde med delmål, elevsamtaler, porteføljearbejde samt adskillelse af performancerum og træningsrum. Se hvordan projektet påvirkede skolen i videoen nedenfor (8.23 min.)

Elevernes erfaringer

Mød to 17-årige gymnasieelever, der fortæller om deres erfaringer med karakterer og formativ evaluering.

Hvordan er det at få mange karakterer?

Julie Tilling Niemann er 17 år og går i 2.g på Nørre Gymnasium. Hun er også regionssekretær i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

I videoen (1.53 min.) fortæller hun om, hvordan det er at gå i en klasse, hvor man får mange karakterer.

Esther Emborg Bünemann er 17 år og går i 2.g på Sankt Annæ Gymnasium. Hun er også aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

I videoen (2.28 min.) fortæller hun om, hvordan det er at gå i en stort set karakterfri klasse.