Artikel

SRP i latin

Om SRP i latin på C- og B-niveau.

Siden 2017 har eleverne haft mulighed for at skrive SRP i latin på C- eller B-niveau i kombination med et fag på A-niveau.

Hvis latin C er et studieretningsfag, må eleverne således kombinere faget med både dansk og historie. Hvis latin C eller B er et valgfag er dette ikke er en mulighed - I det tilfælde skal latin C eller B kombineres med et studieretningsfag på A-niveau.

Formålet med projektet om SRP i latin C og B er dels:

  • at bidrage til videndeling i form af opgaveformuleringer i kombination med forskellige fag.
  • at give inspiration til, hvordan man kan inkorporere øvelser i sin undervisning med formålet om at inspirere flere elever til at skrive deres SRP i enten latin C eller B. - For selvom rigtigt mange elever vælger latin som valgfag, særligt på C-niveau, er det desværre ikke tilsvarende mange elever, som vælger at lade faget indgå i deres SRP.

 

Artiklens indhold

  • Latin i tal: Først i artiklen er der en kort gennemgang af latin i tal. Her fremgår det, hvor mange elever, der dimitterede med latin på C- eller B-niveau i 2022, samt hvor mange af dem, der valgte at lade faget indgå i deres SRP.

  • Opgaveformuleringen og bekendtgørelsen: Herefter pointeres enkelte nedslag i bekendtgørelserne for latin C og B med fokus på fagets rolle i en given SRP-sammenhæng.

  • Hvordan får vi flere elever til at skrive SRP i latin C og B?: På baggrund af indsendte inputs fra undervisere i latin, findes der derefter en oversigt over de årsager, som der kan være til, at flere elever ikke vælger at skrive SRP i latin C og B. Desuden præsenteres fire konkrete øvelser til at vise SRP-muligheder i faget for eleverne.

  • Eksempler på opgaveformuleringer: Dernæst findes eksempler på opgaveformuleringer med forskellige fagkombinationer: dansk A, engelsk A, historie A, matematik A og spansk A.

  • FAQ: Nederst findes en FAQ.

 

Latin i tal

I 2022 dimitterede mere end 4000 elever med latin C eller B. Antallet af elever med latin C og B har undergået en stor stigning siden 2017 – særligt latin C.
Men antallet af elever, der skriver deres SRP i faget, har desværre ikke fulgt med stigningen.

Ud af de mere end 4000 elever vælger således mindre end 50 elever, at skrive deres SRP i latin C eller B. Som lærer er der derfor god grund til at lægge en indsats i at få sine elever til at skrive deres SRP i faget. De elever, der vælger at skrive deres SRP i latin C og B klarer sig generelt virkeligt godt – ofte mere end to karakterer højere end gennemsnittet – så der er ingen grund til at frygte, at faget ikke kan indgå i stærke, tværfaglige opgaver, tværtimod! Der er masse af faglige argumenter for sådanne SRP ‘er.  

 

Opgaveformuleringen og bekendtgørelsen

Fra bekendtgørelsen for latin C om SRP står der følgende:
 

Studieretningsprojektet

  • Når latin indgår i studieretningsprojektet, skal der indgå materiale på latin, jf. læreplanen for studieretningsprojektet, stk. 4.2.3. Det må forventes, at der citeres relevant fra det latinske materiale, og at citaterne kommenteres og anvendes hensigtsmæssigt i besvarelsen. Det vil desuden være naturligt, at der indgår oversættelser af latinske tekster i projektet. Udvælgelsen af det latinske materiale bør ske under hensyntagen til, at faget er på C-niveau. 

Det er her værd at lægge mærke til, at der skal indgå tekst på latin i SRP ‘en, men at danske oversættelser også vil være naturlige at inddrage. Det forventes, at den latinske tekst citeres, anvendes og kommenteres, men der er ikke krav om, hvordan dette gøres. Det må afhænge af selve opgaven. Væsentligt er det også, at der er en markering af den forventede sværhedsgrad for teksterne. Eleverne har ofte kun haft faget i ret kort tid, både når de vælger SRP-fag, men også når de skriver opgaven, så det er vigtigt, at vejlederen hjælper eleven i forhold til at finde velegnet materiale. Latin B har næsten samme formulering som latin C, men uden markeringen af sværhedsgraden.

 

Fra bekendtgørelsen for latin b om SRP

  • Når latin indgår i studieretningsprojektet, skal der indgå materiale på latin, jf. læreplanen for studieretningsprojektet, stk. 4.2.3. Det må forventes, at der citeres relevant fra det latinske materiale, og at citaterne kommenteres og anvendes hensigtsmæssigt i besvarelsen. Det vil desuden være naturligt, at der inddrages oversættelser af latinske tekster i projektet. 

Om brug af materiale fra undervisningen: Der skal desuden gøres opmærksom på, at det ifølge SRP-læreplanen er helt acceptabelt at inddrage materiale, der allerede er blevet gennemgået i undervisningen, forudsat at SRP ‘en demonstrerer fordybelse, der strækker sig ud over undervisningens omfang i mindst ét af projektets fag. Som vejleder er det i den sammenhæng vigtigt at sikre, at eleven har mulighed for at udvise selvstændighed i håndteringen af det faglige indhold og ikke blot gentager undervisningspointer.

 

Hvordan får vi flere elever til at skrive SRP i latin C og B?

Der kan være flere årsager til, at eleverne ikke vælger at skriver deres SRP i latin C eller B. De årsager, som landets lærere har sendt til mig som forklaring, samler sig i følgende tre områder:

  1. Eleverne kender ikke selv til de emner, som de vil kunne skrive om
  2. ”De tror, at det er ren grammatik”
  3. De har ofte kun haft faget i kort tid, før de skal vælge fag”
     

Disse årsager er fuldkommen valide og afspejler problematikker, som jeg også kan genkende som latinlærer - men det er ikke uløselige problemer.

At eleverne ikke selv kender til emner og tror, at en SRP i latin C eller B er ren grammatik, forpligter os lærere til ikke blot at vise eleverne en række konkrete eksempler på SRP-formuleringer, men også til at indlægge øvelser i undervisningen, der viser eleverne noget andet. Dette skal gøres helt fra begyndelsen af året, for at imødekomme problematikken om, at eleverne kun har haft faget i kort tid, når de skal vælge SRP-fag. Det kan være en fordel at italesættes fagets metoder i øvelserne, så eleverne på den måde får kendskab til dem. Da mange latinhold er store, skal øvelserne gerne være konkrete og relativt afgrænsede i tidsforbrug.

Nedenfor er fire bud på øvelser, der viser eleverne, hvordan faget kan indgå i SRP – her sammen med engelsk A og dansk A.

unpublished

Fire øvelser til at vise SRP-muligheder for eleverne


Anslået tid

30-45 minutter.

 

Opgavebeskrivelse

Del 1: Læs: Hvordan elefanten fik sin lange snabel af britiske Rudyard Kipling (1865-1936) med fokus på fortællingens morale.

Del 2: Diskutér, hvorvidt Hvordan elefanten fik sin lange snabel kan ses som en videreudvikling af fabelgenren.


Anslået tid

20-30 minutter.

 

Opgavebeskrivelse

Læs: Epigram 1. Om Ole, den skrækkelige gnier (1749) af den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg og diskutér og svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvilken temamæssig sammenhæng ses hos Holberg og Martial?
  2. Hvilke ligheder og forskelle er der på Holbergs epigram og det romerske/Martials?
  3. Undersøg hvilke ligheder, der var mellem Holberg og Martials respektive samtid, der kan bruges til at forklare emnevalget i deres epigrammer.

Anslået tid

30-45 minutter.

 

Opgavebeskrivelse

Læs uddraget af ”Et beskedent forslag” (1729) af den irsk-britiske satiriker og forfatter Jonathan Swift og diskutér og svar på følgende spørgsmål:

  1. På hvilken måde kan elementer af den romerske humor ses Swift?
  2. Hvilke elementer af epigrammets opbygning ses hos Swift?
  3. Hvilken emnemæssig sammenhæng ses mellem Swift og Martial?

Anslået tid

40-45 minutter.

 

Opgavebeskrivelse

Del 1: Skriv en kort introducerende tekst til Catul som digter og som repræsentant for de neoteriske revolution.

Del 2: Marker de latinske nøgleord i Carmen 5, der understreger Catuls fremstilling af kærlighed og kvindesyn. (Du gør her brug af den filologisk-autoptiske metode, der er en af fagets centrale metoder).

Del 3: Læs Shakespeares Sonnet 18: Shall I Compare Thee To A Summer’s Day? og sammenlign beskrivelsen af kærlighed og kvindesyn med Catuls Carmen 5. Overvej desuden fremstillingen af forholdet til livet i de to digte. (Du gør her brug af den social- og kulturhistoriske metode, der er en af fagets centrale metoder).


unpublished

Eksempler på opgaveformuleringer

Alle opgaveformuleringer kan som udgangspunkt anvendes til latin på c- og b-niveau, medmindre andet fremgår direkte i opgaveformuleringen.


Opgaveformulering:

Hvordan lever Pia Busks Cougar (2019) litterært op til en moderne version af Ovids Ars Amatoria (dansk Elskovskunsten)?
 

  • Redegør kort for litterære tendenser og genrekonventioner for særligt didaktisk poesi på Ovids tid. 
     
  • Analyser og fortolk Pia Busks Cougar (2019) og Ovids Ars Amatoria (dansk Elskovskunsten) med fokus på forskelle og ligheder, bl.a. i deres behandling af køn og seksualitet, samt receptionen af Ovid i Busks digt.
     
  • Diskuter på baggrund heraf om Cougar kan betegnes som en moderne version af Ars Amatoria bl.a. hvad angår de to værkers genrer og fremstillinger af køn og seksualitet.  

Opgaveformulering:

  • Redegør kort for ”Carpe diem” som epikuræisk motiv.
     
  • Analyser og fortolk digtene Catul 5 og Martial 5.20 med henblik på at belyse deres udsagn om tid og deres bud på det gode liv.
     
  • Analyser og fortolk filmen ”Dead Poets’ Society” med særligt fokus på karakteristik af de centrale personer, deres udvikling og hvilken rolle Carpe diem-motivet spiller i filmens tema og budskab.
     
  • Vurder ligheder og forskelle i brugen af ”Carpe diem” som motiv i hhv. de to latinske tekster og filmen ”Dead Poets’ Society”, og diskutér kort formålet med og effekten af den antik-reception, der optræder i filmen. Inddrag i diskussionen yderligere selvvalgt materiale.

Opgaveformulering:

Hvordan fremstilles gudinden Venus hos digterne Ovid og Shakespeare? 

  • Redegør for Shakespeares kendskab til og brug af græsk-romerske forfattere i sin egen digtning.
     
  • Analyser og fortolk Ovids Metamorfoser 10. sang vv. 529-559 + 719-731 (andre passager kan inddrages i oversættelse efter eget valg) og Shakespeares episke digt Venus and Adonis med særlig vægt på fremstillingerne af Venus.
     
  • Vurder ligheder og forskelle mellem Ovids og Shakespeares fremstillinger af Venus, og i hvilken grad især Shakespeare er præget af sin samtid. Overvej desuden, med udgangspunkt i Jeanne Gerlach, Rudolph Almasy og Rebecca Daniels artikel (bilag), hvilket kvindesyn Shakespeare portrætterer i sin version.

 

Bilag:

Artikel af Jeanne Gerlach, Rudolph Almasy og Rebecca Daniels


Opgaveformulering:

Hvordan skildres kvinder i henholdsvis Catuls elegiske digte og Shakespeares sonetter?
 

  • Redegøre for elegiens og sonettens form og genre samt kvindebilledet og synet på kvinder i det antikke Rom og det elizabethanske England.
     
  • Analysere selvvalgte elegier og sonetter af Catuls og Shakespeares sonetter med fokus på skildringen af tidens kvindesyn. Det er tilladt at inddrage andre elegikers syn på kvinden, men ikke påkrævet.
     
  • På baggrund din redegørelse og analyse skal du diskutere, hvordan Catul og Shakespeare skildrer kvinden i forhold til deres tid samt vurdere om kvindebilledet hos de to forfattere kan sammenlignes.

Opgaveformulering:

Hvordan er det latinske og engelske sprog brugt til at afspejle hovedpersonernes karakter i Joanne K. Rowlings Harry Potter-serie?
 

  • Redegør for latinens rolle i fantasygenren.
     
  • Giv en personkarakteristik af Hermione og Ron.
     
  • Giv en analyse af udvalgte trylleformularer af hhv. Hermione og Ron med henblik på præcision i latinsk sprogbrug. Det indebærer udtale, morfologi og syntaks.
     
  • Der ønskes endvidere en personkarakteristik af Hermione og Ron med særligt fokus på deres sprogbrug.
     
  • Vurder på baggrund af analyserne og latinens rolle i fantasygenren, hvordan karakterernes personligheder afspejles i deres sprog. Inddrag eventuel viden om det britiske skolesystem.

Opgaveformulering:

I hvor høj grad er der forbindelse mellem karaktererne Trimalchio og Gatsby i hhv. Satyricon og The Great Gatsby?

 

  • Der ønskes en redegørelse for plottet for F. Scott Fitzgeralds The Great Gatsby samt for de dele af Petronius’ Satyricon, der beskriver festen hos Trimalchio. Herunder ønskes en vurderende oversættelse af afsnit 36, bl.a. med fokus på ordvalget og de forskellige bud på oversættelser af madvarer, musikbegreber og mytologiske referencer hos hhv. Voetmann (bilag) og Ørberg og disses betydning i forhold til iscenesættelsen af Trimalchio.
     
  • Desuden ønskes der en sammenlignende personkarakteristik af Trimalchio og Gatsby, herunder hvordan de to figurer forholder sig til deres samtids normer og værdier. I denne forbindelse skal det vurderes, i hvor høj grad Trimalchio og Gatsby er repræsentative for deres historiske samtid.
     
  • Til sidst ønskes en diskussion af, i hvor høj grad Fitzgerald er blevet inspireret af Satyricon, herunder i hvor høj grad Fitzgeralds historiske samtid kan have haft indflydelse på, at han hentede inspiration i Satyricon.

 

Bilag:

Petronius: Satyricon. På dansk ved Harald Voetmann. (Gyldendal 2009). S. 37f


Emne:

The Picture of Dorian Grey og Narcissus.

 

Opgaveformulering:

  • Der ønskes en kort redegørelse for kønsnormer, især maskulinitet, i hhv. det victorianske England og det antikke Rom.
     
  • Dernæst ønskes en analyse og fortolkning af selvvalgte nedslag i Oscar Wildes "The Picture of Dorian Gray" (1890) samt en analyse af myten om "Narcissus og Ekko" i Ovids Metamorfosers 3. bog (år 8 evt.) med fokus på, hvordan samtidernes kønsnormer afspejles i værkerne. Vers 3.413-429 (bilag) skal indgå i den latinske analyse.
     
  • Til sidst ønskes en diskussion af, hvordan værkerne bryder med deres respektive samtider.

Emne:

The rape of Lucrece.

 

Opgaveformulering:

  • Der ønskes en kort redegørelse for myten om Lucretia.
     
  • Dernæst ønskes en analyse og fortolkning af Ovids Fasti II, vers 761-826 (år 8 evt.) og selvvalgte nedslag i Shakespeares ”The Rape of Lucrece” (1594) med fokus på de to forfatteres fremstilling af Lucretia og Tarquin. I dan latinske analyse skal vers 2.793-812 (bilag) indgå.
     
  • Til sidst ønskes en vurdering af Shakespeares brug af det antikke forlæg samt en kort perspektivering til et andet selvvalgt værk af Shakespeare.

Opgaveformulering:

  • Med udgangspunkt i en redegørelse for de romerske gladiatorkampes opståen og udvikling ønskes en analyse og fortolkning af mindst to relevante antikke kilder med fokus på synet på gladiatorer.
     
  • På baggrund af en redegørelse for centrale amerikanske værdier ønskes dernæst en analyse og fortolkning af Ridley Scotts film Gladiator (2000) med særligt fokus på fremstillingen af hovedpersonen, miljøbeskrivelse og de værdier filmen illustrerer.
     
  • Diskutér forskelle og ligheder mellem antikkens syn på gladiatorer og fremstillingen af gladiatorer i filmen, og vurdér i hvilket omfang filmen afspejler sin samtid. Inddrag i den forbindelse relevant engelsksproget materiale.

Opgaveformulering:

Hvilken rolle spillede slaveriet i antikkens Rom?

 

  • Redegør for slavernes leve- og arbejdsforhold i det antikke Rom under republikken og den tidlige kejsertid.
     
  • Redegør desuden kort for den romerske stoicisme. Analysér og fortolk Senecas 47. brev til Lucilius kap. 1 + 10-15 (se bilag; andre passager kan inddrages i oversættelse) med fokus på det filosofiske syn på slaver, og analysér hele brevet som historisk kilde.
     
  • Analysér desuden andre selvvalgte historiske kilder. 
     
  • Vurdér på baggrund af redegørelsen og tekstanalyserne, hvilken betydning slaveriet havde i det antikke Rom.

 

Bilag:


Opgaveformulering:

  • Redegør for Cæsar og Tacitus og deres samtid. Præsenter desuden kort værkerne De bello gallico og Germania.
     
  • Lav en sproglig analyse og indholdsfortolkning af Cæsars (De bello gallico 6.21-28) og Tacitus’ (Germania kap. 14-17) beskrivelse af germanerne.
     
  • Sammenlign de to teksters skildringer af germanerne og vurdér deres syn på disse; herunder hvordan teksterne skildrer forskellene på barbarer og romere; og hvorvidt der er tale om en positiv eller negativ skildring af barbarerne. Inddrag her Allan. A. Lund, De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie s.9-26.
     
  • Diskutér på den baggrund, hvordan de to tekster kan anvendes som kilder til henholdsvis det romerske og det germanske samfund.

Emne:

Kirkens forfølgelse af katharerne.

 

Opgaveformulering:

  • Der ønskes en redegørelse for den katolske kirkes magt og autoritet over det enkelte menneske i perioden 1200-tallet til begyndelsen af 1300-tallet, samt en redegørelse for katharernes religion og situation i samme periode. Bl.a. vedlagte kilde Om den katolske tro (bilag 1) bedes inddraget i redegørelsen.
     
  • Desuden ønskes en undersøgelse, af hvilke motiver den katolske kirke havde til forfølgelse af katharerne, og af hvordan kirkens magtudøvelse foregik i praksis med udgangspunkt i vedlagte uddrag fra Bernard Guis Practica inquisitionis heretice pravitatis (bilag 2) samt selvvalgte historiske kilder.
     
  • Der ønskes endeligt på baggrund af den katolske kirkes magtudøvelse over for katharerne, en diskussion af kirkens succes med at opretholde sin position i de følgende århundreder i Europa.

Emne:

Syntektisk vs. analytisk sprog og hypotesetest.

 

Opgaveformulering:

Hvilke udfordringer har man, hvis man skal lære et syntetisk sprog og selv taler et analytisk sprog?
 

  • Der ønskes en kort redegørelse af, hvad der forstås ved hhv. et syntetisk og analytisk sprog.
     
  • Der ønskes først en tekstnær oversættelse af Cæsar: De bello Gallico 7. bog kap. 4 (Simili ratione … expellit ex civitate.) og dernæst en syntaktisk analyse med fokus dels på de adverbialled i tekststykket, hvor kernen står i ablativ, og dels på, hvordan adverbialleddene kan oversættes til dansk.
     
  • Der ønskes en kort introduktion til brugen af og teorien bag hypotesetest i matematik med udgangspunkt i chi-i-anden-test for uafhængighed. Specielt skal der gøres rede for betydningen af stikprøvens størrelse.
     
  • Undersøg med udgangspunkt i Bo Grønbechs oversættelse fra 1967 af Cæsars Gallerkrig, hvordan en chi-i-anden-test kan bidrage til en statistisk analyse af adverbialled, hvor kernen står i ablativ.
     
  • Ud fra dine resultater ønskes en vurdering af, hvor store udfordringer man, som analytisk sprogbruger, har ved at lære det syntetiske sprog latin.

Opgaveformulering:

  • På baggrund af Latinsk grammatik (Hyllested og Østergaard 1966) §§188-194 (pp 135-139) og Latinsk grammatik på dansk (Jo Hermann 2001) §§2.0-2.4 (pp 16-18) og §§13.0-13.1.5 (pp 107-109) gøres der rede for anvendelsen af imperfektum indikativ og perfektum indikativ på latin.
     
  • På bagggrund af ”La gramática” (Gyldendal, 2002), pp.160-62 og 165–174, samt evt. andre selvvalgte grammatikker, gøres der rede for anvendelsen af fortiderne (imperfektum, præteritum og førnutid) på spansk.
     
  • Der gøres endvidere rede for fortidernes morfologiske udvikling fra latin til spansk.
     
  • Der foretages en analyse af udvalgte (highlightede) finitte verber i vedlagte passage af Petrons Satyricon 75-76.
     
  • Der foretages en analyse af anvendelsen af XXX i Fernando Alonso: ”El hombrecito vestido de gris” _(http://www.cervantesvirtual.com/obra-visor/el-hombrecito-vestido-de-gri…) samt en selvvalgt spansk tekst med henblik på en påvisning af fortidernes brug.
     
  • Der foretages en opsamlende sammenligning.

unpublished

FAQ

Gennem arbejdet med projektet blev det klart, at der var en del ubesvarede spørgsmål og forkerte opfattelser omkring SRP i latin C og B, så her følger en FAQ om emnet.


Ifølge bekendtgørelsen og vejledningen er der ikke noget krav om, at der skal vedlægges latinsk tekst. Dog kan det være en god ide at gøre det, for at sikre, at elevens analyse ikke bliver for overfladisk, og fordi vi ikke kan forvente, at eleverne kan finde den rigtige latinske tekst (og udgave) selv.

Der er opstået en kutyme omkring, at en sides latinsk tekst i så fald er passende, når eleven bliver bedt om at lave en sproglig- og indholdsmæssig analyse af en passage, men det må afhænge af konteksten og kan altså variere fra opgave til opgave.

Det er ligeledes god skik at vedlægge en dansk oversættelse af den latinske tekst ved opgaveformuleringen, så eleven har en bedre chance for at orientere sig i den latinske tekst. Denne oversættelse behøver ikke at være autoriseret, da det ikke er denne tekst, eleven er til eksamen i.


Ifølge bekendtgørelsen og vejledningen er der ikke noget krav om, at læreren skal vedlægge gloser til den latinske tekst. Det er vigtigt at vide, da det potentielt ville være et kæmpe arbejde for lærerne at glosere alt, og tanken om dette, ville måske kunne afholde en lærer fra at vise alle de mange muligheder, der er i faget. Dog kan det være god ide at sikre sig, at eleven vil kunne få adgang til gloser i enten en bog eller på nettet.


Ifølge bekendtgørelsen og vejledningen er der ikke noget krav om, at der skal indgå hverken syntaktisk og/eller morfologisk analyse af en latinsk tekst i opgaven. Det vil ofte være nødvendigt for eleven at lave hele eller dele af begge analyser for at kunne orientere sig i teksten og kunne udlægge nøgleord mm., men disse analyser skal ikke nødvendigvis med i opgaven. Dog er det vigtigt at pointere, at opgaver kan være meget forskellige, og behovet af analyse i latin kan derfor også variere ganske meget.


Kreditering 

Ann Bolbjerg Øe, Skt. Annæ Gymnasium

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.