Innovation i græsk og latin

Om at åbne udsynet

Innovation i græsk og latin skal ikke munde ud i et egentlig projekt, men mere lære eleverne at få fat på noget af det interessante i et fagligt univers, som de ikke på forhånd ved sig sikre på: at komme komfortabelt ud af komfortzonen og ind i innovationen.

Denne form for inkrementel innovation kan man igangsætte ved hjælp af to simple processer hentet fra Edward de Bono’s Thinking Course - Powerful Tools to Transform your Thinking (2006). I bogen (s. 18-32) formulerer de Bono blandt flere andre to processer, der er indbyrdes afhængige af hinanden i bevægelsen hen mod innovativ tænkning. Den første kalder han PMI.

PMI

Eleverne har til opgave at udforske deres egen oplevelse og sætte ord på den ved skriftligt at udpege tre oplevelser af emnet. De skal altså i mødet med en latinsk eller græsk tekst (gerne i oversættelse) gennemløbe overvejelser om egne:

• plus-oplevelser (P)
• minus-oplevelser (M)
• interessante-oplevelser (I)

Det er en simpel opgave, og det er en del af pointen. Der er ingen forkerte svar på dette plan, for det hele bygger på elevens oplevelse af emnet. PMI åbner en positiv, en negativ eller en interessant vej ind i emnet, som eleverne får mulighed for at undersøge nærmere.

Lad eleverne forklare

Eleverne vil ofte have gavn af mundtligt at formidle til hinanden, hvor de ser plus, minus og mulige interesser. På den måde er de ikke begrænset til deres egne oplevelser, men møder også andre(s) veje. Endnu mere vidtrækkende bliver elevernes åbenhed, hvis de desuden bagefter skal forklare andres oplevelser til nogle helt tredje elever, hvad de Bono kalder OPV (Other People’s Views).

Mere PMI, nu med benspænd

Som en senere udvidelse af PMI, kan man lægge benspænd ind i form af et snævrere blik på enkelte dele af PMI’en. Benspændet har til formål at lære eleverne at se, hvordan de forskellige dele i PMI’en fungerer i praksis, og hvor de kan føre hen: Når eleverne først møder et fagligt emne og har dannet deres egne oplevelser af dette emne, er det nemlig en normalrespons at lukke sig om disse oplevelser. Det skal helst forhindres, når de arbejder innovativt, fordi innovation ikke er at stivne i det kendte, men at flyde med det ukendte. Eleverne bør ikke endnu være færdige med at undersøge egne oplevelser.

Et eksempel: Læs Senecas Medea vv. 1-55, gennemfør en PMI (med valgfrihed i kombinationen) og skriv den ned.

En yderligere PMI-proces med et beslægtet, men ikke helt ensartet emne bringer eleverne til at opholde sig længere tid i det ret usikre rum, hvor de overvejer mulige oplevelser af emnet. Det er den bagvedliggende begrundelse for benspændet. På dette punkt er det undertiden en god idé også at lade eleverne arbejde mere kreativt. For eksempel:

• Hvad ville Senecas Medea fra vv. 40-55 sige til Euripides’ Medea vv. 265-272?
• Begrund hendes synspunkt

Egentlig svarer dette til, at eleverne udvikler egne idéer og udpeger videre problemfelter, hvilket jo er en væsentlig del af arbejdet med innovation.

APC

Når eleverne har været igennem en PMI, har de ofte et bredere udvalg af forskellige synspunkter på emnet, og ofte nogle gode udsyn til videre undersøgelser. Et videre skridt i processen er at arbejde med en APC. Det forkorter blot tre mulige tilgange, der udfordrer deres hidtidige syn på emnet, nemlig:

• Alternatives
• Possibilities
• Choices

For eksempel: Overvej nu alternativer til din(e) opfattelse(r) af Euripides’ Medea, vv. 214-272.

Det drejer sig ganske enkelt om at få eleverne til at overveje alternativer til deres PMI (en slags iterativ proces). Det er ofte svært at være lige hér i det innovative arbejde, og eleverne vil ofte være ivrige efter at komme videre. Formålet er at få eleverne til at definere deres foretrukne problemfelt skarpt og afgrænse det imod andre muligheder. Det kan være en fordel at bløde denne fase op og lade eleverne udveksle alternative synspunkter på PMI’ens forskellige vinkler i nye grupper her.

Læreren griber måske rattet

Efter denne overvejelse skal eleverne afveje APC’ens videre muligheder: de skal spørge sig selv, hvad de kan gøre med deres arbejde herfra? Den almindelige erfaring er her, at mange elever løber tør for idéer til det videre arbejde. Det kan skyldes, at arbejdet rent taksonomisk når et højdepunkt, og derfor kan det i sådanne tilfælde være oplagt, at læreren tager styringen og stiller eleverne over for nogle mulige tilgange:

• Sammenlignende tilgang mellem Euripides og Seneca og …
• Perspektiverende tilgang fra Euripides til Seneca til …
• Receptiv tilgang til Euripides’ og Senecas’ senere modtagelse
• Transformativ tilgang: remedialisering eller rekontekstualisering af Euripides og Seneca …

Når eleverne har mødt PMI og APC nogle gange, er det ikke længere nødvendigt at styre denne del af arbejdet. Eleverne begynder selv at finde mulige tilgange.

Til slut overvejer eleverne altså mulighederne og foretager et foreløbigt valg, deres choice. Det er vigtigt, at eleverne fortsat holder PMI’ens udsyn åbent. Ofte er det nemlig muligt at bruge tidligere idéer i arbejdets senere stadier. For eksempel i arbejdet med deres foreløbige valg af tilgang og emnefelt. Mind dem derfor om deres tidligere syn på sagerne.

Med lidt øvelse kan man ret snart indføre de to forkortelser stort set hvor som helst i et forløb og få noget nyttigt ud af det, og således bliver eleverne trænet i en innovativ proces, mens det sker.

Kreditering

Lars Vilhelm Sloth Eskesen, Odder Gymnasium