Forløb

Nu bliver det farligt!

Forløb til kemi C. I USA er det blevet populært med sikkerhedsadvarsler ved brugen af alle instrumenter og alt udstyr efter en person puttede sin kat i mikrobølgeovnen. I Danmark opererer vi med det selvtænkende menneske, men er dog stadig underlagt at advare om sikkerhed ved brug af kemikalier, da de kan være direkte farlige og dødelige ved forkert brug. Omfang: 10 lektioner á 90 minutter.

Leveret af fagkonsulenten som supplement til vejledningen for faget.

Elevernes opgave er i forløbet at vise, hvorfor det udleverede stof er farligt. De skal lave en plakat og en video til oplysningskampagne om stoffet til “den almene dansker”.

Formål

I forløbet dækkes følgende:

Faglige mål:

  • Tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser.
  • Omgås og reegøre for farlig forsvarlig brug af kemikalier.
  • Formidle kemisk såvel skriftlig som mundtlig i både fagsprog og dagligsprog.
  • Anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat, samt at udvikler og vurderer løsninger.

Kernestof:

  • Laboratoriesikkerhed: Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentel arbejde.
  • Mængdeberegninger
  • Titrering

Introduktion og baggrund

Den organiske kemi sættes ind i en narrativ ramme og tematiseres. Forløbet er lagt an på gruppearbejde som den dominerende arbejdsform.

Der er følgende skriftlige produkter i forløbet:

To øvelsesvejledninger til forsøg, der opfylder følgende krav:

  1. illustrerer hvorfor stoffet er farligt (evt blot hvilke kemiske principper er på spil)
  2. karakteristik af stoffet (lav et forsøg, der siger et eller andet om, hvad det er for et stof)

Efterbehandling af forsøg med koncentrationsbestemmelse og sikkerhedsmærkning

Oplysningskampagne indeholdende:

  1. kampagnefilm (3-4 minutter, beskrivelse af hvorfor stoffet er farligt, hvor det forekommer og hvordan kan skade undgås)
  2. plakat (Lav noget der kan hænges op i kemilokalet og minde elever om at huske sikkerhedsudstyr.

Forløbet kan differentieres på følgende måde:

Svage elever

  • Får et salt
  • Får hjælp til titreringen og beregningen af koncentrationer

Mellemstærke elever

  • Får syre/base
  • Får titreringsmetode med tilhørende simpel vejledning

Stærke elever

  • Får et redoxaktivt stof
  • Får kun titreringsmetode

Gennemførsel

Modul 1

Intro: Hvornår er kemi farlig?

Kemis image. Artikler og reklamer inddrages.

Eleverne får uddelt et kemikalie, og de starter research om deres stof.

Modul 2

De planlægger to forsøg, der skal vise noget om hvilken slags stof det er, samt om hvorfor det er farligt. Udarbejdelse af forsøgsvejledninger

Modul 3

Eleverne udfører de to forsøg og forbedrer dem evt.

Modul 4

Udarbejdelse af øvelsesvejledninger

Modul 5

Øvelsesvejledninger testes af en gruppe, der kommenterer.

Vejledningerne rettes til og afleveres.

Modul 6

Koncentrationsbestemmelse: Eleverne får deres stof i en ukendt koncentration. Find ud af hvilken - og hvilken sikkerhedsmærkning opløsningen skal have.

Modul 7

Hver gruppe kommenterer to andre gruppers koncentrationsbestemmelser og sikkerhedsmærkning.

Grupperne retter deres efterbehandling efter kommentarerne

Modul 8

Kampagnefilm. Drejebog til filmen udarbejdes.

Modul 9

Hver gruppe giver peer feedback på to andre gruppers drejebøger.

Filmene optages.

Modul 10

Vi ser kampagnefilm og vælger den bedste

Kreditering

Udarbejdet af Anne Boie Johannesson ud fra forløb lavet af:

Julie Nørgaard Hostrup, NEXT - Uddannelse København

Kenneth Ebert, EUC Nordvestsjælland

Magnus Bugge, EUC Sjælland

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.