Karrierelæring i gymnasiet - rapport, idekatalog og videoer

Få viden, forståelse og konkrete værktøjer til at arbejde systematisk med karrierelæring på de gymnasiale uddannelser. Se eksempler på skolers erfaringer med virksomhedssamarbejde, besøg på videregående uddannelser og andre aktiviteter, der styrker elevernes karrierekompetencer.

I gennem tre år har projektet 'Karrierefokus i og efter gymnasiet' været gennemført på 17  gymnasier i Region Hovedstaden. Tilsammen har de lavet mere end 160 forsøg. Der kan være god brug af de erfaringer, projektet har gjort, når de unge i dag skal vælge deres karriere i en verden med større kompleksitet og forandringshast end for år tilbage. 

Rapporten fra CeFU, Aalborg Universitet, er den fjerde og afsluttende evaluering af en række forsøg med karrierelæring i gymnasiet. Publikationen gør status over forsøgene og stiller skarpt på elevernes valg og forløb i gymnasiet.

I pjecen præsenteres forskellige karrierelæringsaktiviteter og en karrierelæringsmodel, som kan inspirere til arbejdet med unges koblinger mellem fag, uddannelser, fritids-, arbejds- og samfundsliv.

De to publikationer fortæller blandt andet om fem forskellige aktivitetstyper, der kan hjælpe de unge på vej. Desuden viser tre videoer eksempler på, hvordan I kan gribe arbejdet an.

Tre korte videoer fra projektet 'Karrierefokus i og efter gymnasiet'

Filmene består af reportage og interviews med lærere, elever, ledere fra skoler, der har arbejdet systematisk med karrierelæring.

Projektet er fulgt af forskere fra Aalborg Universitet. Centerleder i CeFU, Noemi Katznelson, fortæller i filmene om at karrierelæring handler om elevernes håndtering af, og forståelse for, deres forløb og overgange i uddannelsessystemet. ved hjælp af viden om dem selv, om fagene, uddannelserne, arbejdsmarkedet og om samfundet.

Gamle elever kan fungere som rollemodeller -  erfaringer fra Espergærde Gymnasium. En alumnedag, hvor tidligere elever deler deres erfaringer med uddannelse og job, kan inspirere eleverne i deres karrierevej. 

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Lærerne har oplevet en ændring i deres lærerrolle, når de inkluderer karrierelæring i undervisningen. Eleverne tilkendegiver, at det kan virke som en lettelse, når lærerne fortæller om deres uddannelsesveje. Et gennemgående redskab blandt lærerne er reflektionsøvelserne, som har til formål at eleverne tager stilling til hvad et godt liv er for dem.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Besøg på videregående institutioner kan være en stor inspiration i karrierelæring. Videoen viser de refleksioner, som eleverne gør sig, når de har været på besøg på en videregående institution.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Om rapporten

I rapporten kan du…

  • nærme dig en forståelse af, hvad karrierelæring er.
  • blive klogere på unges valg af ungdomsuddannelse – særligt en gymnasial uddannelse
  • få indsigt i de unges tanker om tiden i og efter gymnasiet.
  • blive præsenteret for en række cases, der beskriver, hvordan arbejdet med karrierelæring kan tage sig ud i hverdagen på de gymnasiale uddannelser.
  • blive introduceret for en konkret model og et redskab, der gør det muligt at arbejde systematisk med karrierelæring.
  • blive præsenteret for en række resultater, der giver en indikation på elevernes udbytte af at arbejde med karrierelæring.

 

I rapporten indgår forslag til fem aktivitetstyper, som understøtter karrierelæring

 

1. Brancheforløb og virksomhedssamarbejde

Ved at besøge virksomheder eller brancher, eller ved at invitere folk fra erhvervslivet med relevans for studieretningen kan eleverne se gymnasiefagene blive bragt i spil på en konkret og håndgribelig sammenhæng. Samtidigt får de indblik i arbejdslivet.

 

2. Karriere som tema i undervisningen

Denne aktivitetstype inddrager karrierelæring som et element i den faglige undervisning i mange forskellige fag alt efter studieretning og gymnasietype. Sprogfag kan eksempelvis skabe rum for diskussion af en global karriere. Idræt eller biologi kan lægge op til en diskussion af sundt og usundt arbejdsliv, og samfundsfag kan give mulighed for at diskutere uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik eller koblingen mellem karriere og livsstil.

 

3. Karrieredage

I den tredje aktivitetstype ’karrieredage’ møder eleverne forskellige rollemodeller. For eksempel forældre eller tidligere elever, der kommer på besøg på skolen for at fortælle om egen karrierevej. Hensigten er, at rollemodellerne deler deres erfaringer med valg, tanker og følelser i deres valg, så eleverne får et indtryk af livet efter gymnasiet. Karrieredage kan gennemføres på mange forskellige måder, og har været gennemført under forskellige overskrifter – karrieredag, studieretningsdag eller alumnedag – og med varierende indhold, alt efter hvad der passede de enkelte skoler og lærere.

 

4. Refleksion

Gennem refleksionsøvelser, i blandt andet mindre grupper, kan elevene sætte ord på deres tanker og følelser omkring de forskellige dimensioner af karrierelæring. I den forbindelse kan de gøre sig overvejelser om fremtiden og værdien af forskellige valg i relation til uddannelse og beskæftigelse. Refleksionsøvelserne kan for eksempel handle om livskvalitet eller refleksion over, hvordan samfund, venner eller familie påvirker, hvilken uddannelse man vælger.

 

5. Uddannelsessamarbejde

Ved at samarbejde med en videregående uddannelse får elevernes bedre kendskab til mulighederne efter gymnasiet. Det kan forberede dem på de valg, de skal træffe. Desuden vil uddannelsessamarbejdet give eleverne en bedre forståelse af sammenhængen mellem kompetencer, faglig interesse og uddannelse. På den måde bliver livet efter gymnasiet konkretiseret og afmystificeret. Uddannelsessamarbejde kan tage udgangspunkt i mødet med studerende på videregående uddannelser, deltagelse i deres undervisning og besøg enten hos dem eller fra dem.

 

Karrierelæringsmodellen

Rapport og pjece arbejder ud fra et værktøj – en reflektionsmodel – der kan hjælpe i karrierelæringsarbejdet.

Karrierelæringsmodellen dækker de tre væsentligste videns- og erfaringsdimensioner af gymnasieelevernes karrierelæring og karrierekompetencer.

  • Den første dimension handler om elevernes viden om og erfaring med uddannelse, fag og job. Denne handler kort sagt om at opnå større bevidsthed om, hvilke muligheder der er, og hvad de forskellige muligheder indebærer.
  • Den næste handler om elevernes viden om og erfaring med sig selv. Gennem denne dimension arbejder eleverne med at opnå større indsigt i og kendskab til sig selv i samspil med de sammenhænge, de indgår i, hvad enten det er nære sammenhænge eller bredere samfundsmæssige sammenhænge.
  • Den sidste dimension handler om elevernes erfaringer med handlinger og beslutninger og retter sig dels mod elevernes måde at agere på i en karrierelæringsproces, men også om deres viden og erfaring i forhold til egne handlemønstre.

Faktaoplysninger

Rapporten er udgivet i 2016 af Aalborg Universitet, Center for Ungdomsforskning (CeFU): Noemi Katznelson, Astrid Lundby og Niels-Henrik Møller Hansen.

Siden er opdateret 14. maj 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.