Artikel

Undersøgelsesbaseret undervisning i idræt – et uforløst potentiale?

Skab engagement i idrætsundervisningen ved at bruge principperne fra undersøgelsesbaseret undervisning. Hvilke potentialer er der, og hvad er udfordringerne?

En elevcentreret aktiv læringstilgang med fokus på spørgsmål, kritisk tankegang og problemløsning udvikler både elevernes kognitive og fysiske kompetencer. Eleverne bliver bedre i stand til at håndtere udfordrende opgaver i og uden for idrætsundervisningen.

 

Potentialet ved undersøgelsesbaseret undervisning

Når man arbejder med undersøgelsesbaseret undervisning, er det særligt opstarten, der virker både som en emotionel- og kognitiv motivation. 

Den undersøgende og elevcentrerede tilgang i idrætsundervisningen har potentialet til at gøre emnet relevant og meningsfuldt for eleverne. Det kan initiere lyst, motivation og engagement. Der kan her skabes et trygt og samarbejdende læringsrum med plads til undersøgende fejl.

Men det kræver, at man som underviser indtager en medierende rolle, er nysgerrig på metoden og har tid til forberedelsen.

 

En undrende tilgang til idrætsundervisningen

Hvordan kommer Eric ”the Eel” med til OL igen? Sådan lyder indledningen til en undersøgelsesbaseret undervisning i idræt. Forhistorien til den efterhånden legendariske svømmer fra Ækvatorial Guinea fortælles til eleverne: han lærte først at svømme 8 måneder før OL, og han har aldrig svømmet i et 50 m. bassin før. Videoen af svømmeren, der febrilsk kæmper sig igennem de 100m fri vises.

”Alle eleverne kigger op på lærredet og følger intensivt med, ingen snakker. Flere begynder at grine. ”Hvad er hans udfordringer?” Nærmest alle elever har en hånd i vejret”.

Elevernes interesse er fanget. Der er skabt en energi i rummet. Som underviser har man nu mulighed for at gøre det relevant og motiverende for eleverne at søge ny viden om Eric ’the Eel’, og hvordan han kommer til OL igen. Elevernes tankegang indstilles på lektionens tema: træningsplanlægning og intensitet.

 

6F-modellens faser

Den overraskende og fascinerende video er med til at fange elevernes interesse for forløbet. I Forudsætning-fasen får man gennem spørgsmål indsigt i elevernes eksisterende forståelse af de sammenhænge, der er nødvendige for at kunne arbejde i Forsk-fasen. Elevernes forudsætninger skabes ikke her, de afdækkes.

I Forsk-fasen er det centrale, at eleverne selv gør sig erfaringer med det faglige indhold, udvikler idéer og afprøver dem. Eleverne efterprøver et træningspas, udarbejdet til Eric ’the Eel’, og undersøger med pulsure på egen krop om deres tilsigtede træningsintensitet opnås.

Erfaringerne skal kobles med termer fra træningslære. De afprøves derfor i dialog med læreren og de andre elever i Forklar-fasen. Målet er at samle og konsolidere den viden, som klassen har på nuværende tidspunkt, så det bliver synligt for alle.

Den konstruerede viden anvendes nu i nye sammenhænge i Forlæng-fasen for at forståelsen bliver dybere, fx ”ville træningsprogrammet være det samme til en maratonløber?"

Gennem hele forløbet får man feedback på, hvor eleverne er, og deres faglige udfordringer. Eleverne får ligeledes under hele forløbet formativ feedback på deres arbejde, fx gennem spørgsmål fra læreren.

Modellen har altså 6 faser: forudsætning, fang, forsk, forklar, forlæng og feedback. Heraf 6F-modellen. Undervisningsmodellen kan være meget fleksibel med mange runder af de forskellige faser, så længe man har fokus på læringsmålene.

 

Struktur kan være med til at opfylde læreplanen

6F-modellen er udviklet med udgangspunkt i international forskning om undersøgelsesbaseret undervisning (Inquiry Based Science Education, IBSE). Men i modsætning til mere åbne typer af undersøgelsesbaseret tilgange, er undervisningen i 6F-modellen tilrettelagt et forudbestemt fagligt indhold. Der skal skabes en struktureret ramme med tydelige læringsmål for lektionen og forløbet, så eleverne undersøger dét, der er hensigten med undervisningen.

Formen lægger op til, at eleverne kan gå flere veje og kræver derfor en hel del forberedelse - særligt de første gange, for at få styret og stilladseret processen, så eleverne ikke farer "vild". Introducer derfor formen i et mindre forløb eller i et afgrænset delforløb.

 

Udfordringer ved selvbestemmelse

Gennem selvbestemmelse er det muligt at gøre idrætsundervisningen meningsfuld for eleverne og fremme motivation ved en følelse af mestring.

Men selvbestemmelse giver også eleverne mulighed for at prioritere. For nogle elever betyder det, at målet opprioriteres på bekostning af processen. Deres indre lyst til at udføre træningspasset, medfører en nedprioritering af bevægelseskvaliteten. Det er derfor nødvendigt, at gøre det tydeligt for eleverne, at processen er vigtig. Dette medfører, at de skal fejlrette hinanden og selv har fokus på at forbedre bevægelseskvaliteten for at leve op til eksamenskravet i idræt. Her kan videoanalyse være et middel. Både som selvstændigt fokus i en hel lektion eller som en del af en forlæng-fase.

 

Få mere inspiration

  • Madsen, L. M., Evans, R. H., & Bruun, J. (2020). Undersøgelsesbaseret undervisning: 6F modellen, dens tilblivelse og udvikling i Danmark. Mona-Matematik-Og Naturfagsdidaktik, 1, 26-45.
     
  • Wright, J., Macdonald, D., & Burrows, L. (2004). Critical inquiry and problem-solving in physical education. University of Wollongong. Research Online. Faculty of Education.
     
  • Østergaard, L. D. (2016). Inquiry-Based Learning Approach in Physical Education: Stimulating and Engaging Students in Physical and Cognitive Learning. Journal of Physical Education, Recreation & Dance 87(2), 7-14.
     
  • Emu.dk: Undersøgelsesbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag (Podcastserie).
     
  • Emu.dk: Undersøgelsesorienteret undervisning

 

Kreditering

Casper Borup Frandsen, Øregård Gymnasium, i samarbejde med CFU.  

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.