Forløb

Vikingetid og Danmarks tilblivelse

Kom omkring vikingetiden, og sæt fokus på Danmarks tilblivelse - og bring samtidig andre centrale faglige mål og kernestof i spil.  

Forløb til historie på 8 moduler à 90 minutter.

Vikingetiden er en  central og omdiskuteret periode i Danmarkshistorien - også set i forhold til eftertidens forståelse af perioden. Spørgsmålet om Danmarks tilblivelse i samme periode har ofte været genstand for heftig debat internt mellem historikere og arkæologer.
Dette forløb har bl.a. disse aspekter som omdrejningspunkt, og formålet er i videre forstand at give eleverne forståelse for historie som et dynamisk fagområde med forskellige tilgange og perspektiver. 

Der arbejdes især med følgende faglige mål/kernestof:

  • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
  • sammenhænge mellem den nationale og globale udvikling 

Desuden berøres læreplansaspekter såsom populærhistorie vs. faghistorie, periodiseringsprincipper, historiebevidsthed og historiebrug.

 

Planlægning/overvejelser

Forløbet er lavet til at blive gennemført som et af de første forløb i 1g, men det kan med mindre justeringer anvendes på alle niveauer på ungdomsuddannelser. Det er meningen, at eleverne ud over at opbygge viden om vikingetiden og Danmarks tilblivelse også skal kvalificere deres metodiske tilgang og syn på, hvad historie er og kan være. Derfor - og for at aktivere eleverne på forskellige måder - arbejdes der med en del forskelligartet materiale i forløbet: samtidige kilder, nutidige synspunkter, billedmateriale og både populærvidenskabelige og fagvidenskabelige videoer. Forløbet er skarpt skåret, men kan nemt udbygges med flere moduler, hvor der opbygges mere viden. 

 

Forløbsplan

Modul 1 - Introduktion og forforståelse

Problemstilling/fokus: Hvilken viden om - og forforståelse af - vikingetiden har eleverne?

Materiale
Lærebogsmateriale om populærhistorie og faghistorie.

Nedenfor nævnte videoer.

Aktiviteter
Eleverne starter med individuelt at skrive 3-4 ting ned, som de forbinder med vikingetiden. Dernæst sættes eleverne i grupper, hvor grupperne i et online dokument i stikord skal skrive ting ind, som gruppen mener kendetegner vikingetid. (Dokumentet gemmes til sidst i forløbet, hvor den bruges i forbindelse med evaluering).
Som afslutning på denne del drøftes og uddybes de forskellige kendetegn i plenum.   

I anden halvdel af modulet arbejder eleverne med populærhistorie vs. faghistorie. Eleverne ser i grupper nedenstående tre videoer:

Opgaven går nu ud på, at eleverne skal placere de forskellige videoer på en skala med populærhistorie i en ene ende af skalaen og faghistorie i den anden. De skal kunne begrunde deres valg. Desuden skal grupperne kunne sige noget om de enkelte videoers fremstilling af vikinger til brug for en opsamlende og afsluttende drøftelse i klassen.
 

Modul 2 - Årsager til vikingetid og ekspansion

Problemstilling/fokus: Hvilke forudsætninger/årsager var der til vikingetiden og vikingeekspansionen?  

Materiale
Lærebogsmateriale, der omhandler vikingetiden og vikingeekspansionen.

Aktiviteter
Lad eleverne i grupper arbejde med årsager og forudsætninger for vikingetiden og for vikingernes ekspansion. Overblikket kan stilladseres gennem anvendelse af et årsagsnet, som elevgrupperne skal udfylde. Efter gruppearbejdet trækkes der lod om hvilken gruppe, der skal fremlægge deres årsagsnet.
Modulet afsluttes ved, at klassen i plenum ser ”Horrible Histories (BBC) - Attack on Lindisfarne” (halvandet minut), som er en humoristiske udlægning af plyndringen af Lindisfarne kloster. Giv eleverne til opgave at identificere de årsager, som bliver nævnt samt vurdere fremstillingen af vikinger. Hvis tiden tillader det, kan det være en god idé at drøfte periodisering i forbindelse med angrebet på Lindisfarne.

 

Modul 3 - Kristendommens indførsel

Problemstilling/fokus: Hvordan og hvorfor blev kristendommen indført?

Materiale
Lærebogsmateriale om kristendommens indførsel plus kilder: “Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand”, Nationalmuseet og “Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen” - uddrag fra “De Hamburgske ærkebispers historie og Nordens beskrivelse”. Findes i diverse kildesamlinger. 

Aktiviteter
Start med et kildearbejde, hvor eleverne skal finde ud af, hvad hhv. Widukinds beretning og Adam af Bremens beretning siger om indførelsen af kristendom i Danmark. Saml op i plenum, og lad så eleverne sammenligne krucifikset fra Åby Kirke (ca. 1050-1100) med en senere fremstilling af Jesus på korset. 

Slut af med at lade eleverne se videoen “Trosskiftet - da vikingerne blev kristne” Nationalmuseet 2013. Bed eleverne på baggrund af videoen at forholde sig til Poppos historie om Harald Blåtand - især med henblik på historiens troværdighed og formål med historien. 
 

Modul 4 - Kongemagt og stat i Danmark? (del 1)

Problemstilling/fokus: I hvilket omfang kan man tale om en kongemagt/stat i Danmark i vikingetiden?

Materiale: Anders S. Dobat “Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark” og Niels Hybel “Det danske riges tilblivelse”. Begge i ”Vinkler på Vikingetiden”, Nationalmuseet 2013.

Aktiviteter

Lad eleverne læse og identificere forskelle i Dobats og Hybels udredning af spørgsmålet om dansk kongemagt og forekomsten af en central statsmagt. Forkort evt. Dobats og Hybels tekster, og lad eleverne læse dele af dem som lektie. Ifb. med kildearbejdet i modulet kan man hjælpe eleverne ved at angive, hvad de skal fokusere på. Se opgaveeksemplet “Danmark som stat? - Dobat vs. Hybel”. Der sluttes af med opsamling i plenum.
 

Modul 5 - Kongemagt og stat i Danmark? (del 2)

Problemstilling/fokus: I hvilket omfang kan man tale om en kongemagt/stat i Danmark i vikingetiden?

Materiale
Tv-udsendelsen “Historien om Danmark - Vikingetiden”, DR 2017 og læserbrevet Knud Sørensen “Hvornår blev Danmark en nation?” Kristeligt Dagblad 2017.

Aktiviteter 

Eleverne starter med at se “Historien om Danmark - Vikingetiden”, hvorefter de skal læse læserbrevet “Hvornår blev Danmark en nation” og i grupper sammenligne det med tv-udsendelsen og debatten mellem Dobat og Hybel fra foregående modul. 

Afsluttende opsamling, hvor læreren desuden med fordel kan ridse op, hvad der normalt kendetegner en stat.  

 

Modul 6 - Vikingetogter

Problemstilling/fokus: Hvor drog vikingerne hen og hvorfor? Hvilke forskelle var der på togter? Hvilke spor har togterne sat?

Materiale
Lærebogsmateriale om vikingetogter.

Aktiviteter

Modulet har fokus på følgende togter: Plyndring, handel og kolonisering. Opdel klassen i 6 grupper. Lad to grupper beskæftige sig med plyndring, to med handel og to med kolonisering. Giv dem til opgave at lave en lydfil (max 2-3 min.), hvor de fortæller om deres tema. I efterfølgende matrixgrupper afspiller eleverne lydfilerne for hinanden, og gemmer dem på klassens fælles elektroniske platform. I det følgende modul kan læreren evt. starte modulet med at afspille de bedste lydfiler. 

 

Modul 7 - Historiebrug og opfindelsen af vikingetiden

Problemstilling/fokus: Hvordan er vikinger og vikingetid blevet brugt senere i historien og i dag? Og hvorfor kan man tale om, at vikingetiden blev opfundet i 1800-tallet?

Materiale
Lærebogsmateriale om vikingetiden i eftertiden og navngivningen af vikingetiden i 1800-tallet. Plus “Forskeren der opfandt vikingetiden”, Morten Mikkelsen, Kristeligt Dagblad 2018.

Aktiviteter

Tag en drøftelse med eleverne af, hvad de forbinder med ordet “viking”. Giv dem dernæst til opgave i grupper at gå på nettet og finde eksempler, hvor ordet viking eller vikingebilleder indgår i forskellige sammenhænge. Bed eleverne undersøge, hvordan og hvorfor disse vikingetemaer/ikoner bruges. Som del af en opsamling kan læreren vise/fortælle om, hvordan danske nazister under 2. verdenskrig brugte vikingetiden som propaganda for deres politiske holdninger. 

I modulets anden del sættes på baggrund af artiklen “Forskeren der opfandt vikingetiden” fokus på vikingetiden som konstruktion. Lad eleverne læse artiklen, og saml op med et lærerforedrag med fokus på historiebevidsthed og på, hvordan historie skabes løbende i samfundet.

 

Modul 8 - Evaluering

Problemstilling/fokus: Hvad har vi lært i forløbet?

Aktiviteter

Lad eleverne udfylde et elektronisk dokument med alt, som de synes, at de har lært igennem forløbet. Sammenlign med dokumentet fra modul 1. Giv dernæst eleverne til opgave i grupper at se på, hvilke områder/mål i læreplanen, som forløbet har arbejdet med/opfyldt. Forklar evt. svære ord i læreplanen.
Slut af med at se og vurdér John Greens The Vikings! - Crash Course World History 224 (2015).

 

Kreditering

Lars Due Arnov, Gribskov Gymnasium og HF,  i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.