Rollespil om lockouten i september 1899: Historisk empati på spil

På en workshop på årets FIP-kurser blev deltagerne selv spillet tilbage til lockouten i september 1899.

En praktisk tilgang: Undersøgende og problemorienteret historieundervisning

Workshoppen på FIP-kurset var en hands-on indføring i de læringsmæssige potentialer, der knytter an til historiske rollespil, når de spilles i historieundervisningen. Som metode er rollespil velegnede til at understøtte elevernes forståelse for fortidens mennesker og deres handlinger. Eleverne møder fortidige dilemmaer – ikke som sig selv men i roller som fortidige aktører med tidstypiske livssyn og perspektiver på verden. Når eleverne møder dilemmaerne igennem spillet, får de en oplevelse af ”selv” at stå over for et fortidigt problem og oplever et behov for at løse det på vegne af deres rolle.

John Deweys undersøgelsesproces

Læringsteoretisk knytter dette an til den amerikanske filosof John Deweys pragmatiske perspektiver på læring. For Dewey handler læring om at skabe erfaringer igennem praksis. Erfaringer skabes igennem en undersøgelsesproces (eng. inquiry), hvor det har afgørende betydning, at undersøgeren netop selv oplever situationen som problematisk. Hvis det modsatte er tilfældet, altså at undersøgeren ikke oplever at stå overfor et problem, udebliver behovet for at gå undersøgende tilværks og finde en løsning.

Rollespillet Septemberforliget 1899

På workshoppen spillede deltagerne rollespillet ”Septemberforliget 1899” – i tråd med metodens grundlæggende tanke om at skabe erfaringer gennem praksis. Deltagerne fik roller som forskellige aktører fra perioden og blev præsenteret for dilemmaer. Spillet tager udgangspunkt i den storkonflikt på det danske arbejdsmarked, der i 1899 førte til, at 40.000 organiserede arbejdere blev lockoutet af deres arbejdsgivere i over 100 dage. Rollespillet iscenesættes som et møde hos Axel Heide, som var direktør for Privatbanken og repræsentant for finansverden. Han er mødeleder og mægler mellem parterne. Til mødet er også formændene for de to hovedorganisationer. Derudover er repræsentanter fra forskellige grupperinger i samfundet ”inviteret” med til mødet.

Virkelige og fiktive roller

Nogle roller baserer sig på virkelige aktører, mens andre er fiktive. Rollebeskrivelserne skildrer typisk navngivne personer, der levede i den pågældende tid, eller fiktive personer, der kan siges at repræsentere grupper i samfundet med betydning for den historiske begivenhed og dermed spilscenariet. Jeg vægter i de spil, jeg udvikler, at både ”oprøreren”, der kæmper for de rettigheder, vi har i dag, såvel som den ”etablerede orden” og de (fra et nutidsperspektiv) mindre progressive aktører, er repræsenterede.

Udvikling af historisk empati gennem perspektivskifte

Når historieundervisningen i gymnasiet tager udgangspunkt i historiske rollespil, understøtter det elevernes arbejde med den del af historiefaget, der særligt handler om at forstå fortiden på dens egne præmisser. Dette er et led i elevernes udvikling af historisk empati, som drejer sig om, at eleverne forsøger rationelt at forklare, hvad der lå til grund for fortidige menneskers handlinger, og emotionelt tillader sig selv at blive rørt af mennesker og forhold i fortiden. Eleverne sætter sig ud over deres egne forestillinger om verden med det formål at undgå at forstå (og dømme) fortidens mennesker med afsæt i deres egne nutidige værdier.

Tilbagemeldinger

Det var en udsøgt fornøjelse at spille spillet med så engagerede gymnasielærere! De levede sig fuldstændig ind i rollerne, og flere efterspurgte materialet med henblik på at spille det i deres klasser. Materialet kan virke omfattende og tidskrævende, men hele forløbet kan gennemføres på 4 timer – som, flere sagde, ville være godt givet ud.

Kreditering:

Marianne Dietz

Ph.d., spiludvikler, lærerbogsforfatter, faglige leder på Brønshøj Skole