Artikel

Slapt og skarpt i historie

Gør eleverne mere bevidste om faglige begreber i historie -  og få dem til at skærpe deres begreber og udtrykke sig mere præcist i historietimerne. Læs om hvordan, og brug det vedhæftede skema i din undervisning. 

”Enevælde, det er noget med, at kongen bestemmer det hele, ik?” Tjah,  helt forkert er dette tænkte svar måske ikke, men det er heller ikke særlig præcist. Eleven har givetvis en forståelse af begrebet og forventer måske et anerkendende nik, men til sin store overraskelse rynker læreren brynene på den der ”jeg-er-ikke-helt-tilfreds måde”. Og til en eksamen vil eksaminator eller censor nok kræve at svaret uddybes. 

At redegøre fyldestgørende for enevælden er naturligvis en større opgave, men et mere præcist svar kunne lyde: ”Enevælde er en styreform, hvor kongen har den absolutte magt, men hvor det samtidig hedder, at han er indsat af Guds nåde. Magten går i arv, således, at kongen ikke skal vælges eller kåres, og dermed er adelens magt reduceret betragteligt.” Andre eksempler fra klasselokalet kunne være: ”Columbus koloniserede Amerika”, ”Marshall-hjælpen var en masse penge til Europa”, ”vi fik demokrati i 1849” etc. 

Historiefaget stiller store krav til elevernes sprogbrug og brug af begreber. Men hvordan tilvejebringes et mere korrekt og præcist begrebsapparat, hvordan får man vist, at nogle svar er mere fagligt begrundede end andre, og hvordan får vi eleverne til at anvende de faglige begreber frem for at kredse om betydningen? Det handler naturligvis ikke kun om at kunne gøre rede for en masse begrebers indhold, men også om at kunne anvende fagterminologien korrekt. Den skarpe elev vil således også vise sin faglighed på flere planer: Gennem præcision, refleksion og en detaljeret viden.

Indholdsbegreber er begreber, som siger noget om deres indhold: hoveri, kold krig, frihandel, nation, republik, slave og renæssance. Mange af disse kan synes fjerne, men de er vigtige til at vise kendskab til særlige fortidige forhold. ”Feudalsamfund” er fx en mere præcis beskrivelse af middelalderens samfund end ”det var et meget ulige samfund”. Desuden bruges begreberne til at skabe orden og til at kunne orientere sig i verden. 

En fagterminologi bruges, fordi den letter kommunikationen og forståelsen. Hele analyseapparatet bygger jo på faglige begreber (primærkilde, førstehåndskilde, levn, tendens, proveniens etc.), som skal gøre analysen enklere og lettere at forstå.

For at skabe overblik over, hvilken slags viden, sprog- og begrebsbrug, som er præcis, nuanceret og informationsmættet, og hvad der er mindre skarpt, kan man i undervisningen bruge vedhæftede skema ”Slapt eller skarpt i historie”. 

Skemaet skal selvfølgelig vises til - og drøftes med - eleverne, så de får bedre indsigt i historiefagets begrebslige krav og forståelse for, hvorfor nogle svar er bedre end andre

 

Kreditering

Morten Lassen, KVUC, i samarbejde med CFU

Siden er opdateret 22. juli 2021 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.