Læsning i historie

Tekster i historie er ofte relativt lange. For at eleverne kan forstå dem, må de undervejs i deres læsning få overblik over mange informationer. Heldigvis kan eleverne anvende en række strategier og teknikker. Det er vigtigt, at læreren starter med at anvende redskaberne på klassen, så eleverne på forhånd får vist, hvordan de skal bruges.

Start med overblikslæsning

Det er vigtigt for læseprocessen, at elever på forhånd har dannet sig et overblik over den tekst, som de skal læse. På den måde bliver det mere tydeligt, hvad forfatterens formål med teksten er. Det kan gøre den efterfølgende læsning nemmere og bedre. Lærere kan overveje at præsentere eleverne for følgende fremgangsmåde:

Læs titel og overskrifter i teksten.
Læs fotos, figurer og illustrationer.
Skim faktabokse
Tænk over, hvad hver del siger dig om tekstens emne og indhold.

Arbejd med teksten

Jo mere en tekst bearbejdes, jo flere ting kan læseren huske. Men det kan også være meget tidskrævende at tage noter og arbejde med teksten. I sin undervisning kan læreren derfor med fordel præsentere elever for en pallette af redskaber, som elever efterhånden kan blive bedre og bedre til selv at vælge ud fra:

Elevspørgsmål til teksten

Det mest simple redskab er elevspørgsmål til teksten. Det går ud på, at eleven selv stiller 3-7 spørgsmål til teksten – som de selv besvarer. Nogle læseforskere mener, at eleverne skal stille spørgsmålene, inden de har læst teksten, da det kan styrke læseformålet. Alternativt kan læreren stille fokusspørgsmål til teksten, men det svækker elevens involvering i processen. En form for progression kan derfor være god. I de første par måneder giver læreren et læsefokus, hvorefter eleverne selv må overtage processen.

Mindmaps, begrebskort og flowcharts

Hvis eleverne får til opgave at udarbejde mindmaps, begrebskort eller flowcharts til deres læsning styrkes ikke bare elevernes overblik over teksten. De får også et synligt udbytte af læsningen, som tilmed kan evalueres og drøftes af de øvrige elever eller læreren.

Mindmap til læsning i historie går ud på at forbinde begivenheder, begreber og personer med hinanden ved hjælp af pile eller streger. Et elevproduceret mindmap over menneskerettigheder kan ses i filen ”Menneskerettigheder”.

Begrebskort er en lidt mere avanceret udgave af mindmappet. I stedet for blot at sætte streger mellem begivenheder, personer, temaer og begreber forklares årsagssammenhængen i begrebskortet. Der findes et fint eksempel på side 132 i ”Historiedidaktik” af Vollmond og Ahle (red), Columbus 2017.

Flowcharts er oprindelig udviklet af ingeniører til at beskrive arbejdsgange og processer, men har især i USA vundet udbredelse i historieundervisning til at vise historiske processer, sammenhænge og kausalitet. På hjemmesiden Flow of History kan ses en lang række af historiske flowcharts.

Historienotater – begivenheder

Elever kan have vanskeligheder med sammenhænge mellem begivenheder over tid. I USA har historieundervisere i et større udviklingsprojekt udviklet et historie-notat-ark, der dels skærper forståelsen af de enkelte begivenheder, men som også giver mulighed for at identificere sammenhænge - se filen ”Historienotater til kortlægning af processer og begivenheder”.

Tidslinje til kronologiforståelse

I forbindelse med læsning af tekster, hvor der er mange begivenheder, og hvor indholdet tidsmæssigt strækker sig over lang tid, kan elevernes forståelse styrkes gennem udfyldning i en simpel tidslinjeskabelon – se filen ”Tidslinje til udfyldning”.

Der er mange muligheder for at styrke læsning og forståelse i historie. Det handler bare om at få redskaberne introduceret i praksis. Gerne så hurtigt så muligt i 1g. I de angivne kilder nedenfor beskrives og kommenteres endnu flere gode redskaber.

Kilder:

Arnbak, Elisabeth: ”Indhold og metoder i faglig læseundervisning – eksemplificeret ved historiefaget” i Vollmond, Christian og Ahle, Allan (red): ”Historiedidaktik”, Columbus, Kbh. 2017.

Butler, Chris: The Flow of History. A Dynamic and Graphic Approach to Teaching History. (hjemmeside)

Heimbürger, Hanne: ”Faglige læsestrategier”. EMU-artikel 2019.

McDaniel, Caleb W: ”How to Read for History” 2008.