Forstå og løs problemer i historie

Der er mange nutidige problemer, du kan lade dine elever arbejde med. Nogle af de mest oplagte er de internationale konflikter, der fylder i mediebilledet, og som derfor også ofte finder vej til vores undervisning. Pt. kunne det eksempelvis være Syrien, Vesten og Rusland, Brexit, USA vs. Kina, Arktis, Korea, Iran og Israel-Palæstina. Men I kan selvfølgelig også arbejde med lokale eller nationale problemer, fx integrations- eller byudviklingsudfordringer i nærområdet.

At forstå konkrete problemer

Hvis dine elever skal arbejde med ”at forstå og løse problemer i nutiden”, kan en måde at tænke et forløb på være at bygge det op efter en grundstruktur med følgende elementer:

1. en indkredsning af et problem i nutiden
2. en historisk undersøgelse med henblik på at forstå fortidige forhold med relevans for problemet
3. udarbejdelse af bud på nutidige problemløsninger, der peger mod fremtiden.

I et forløb om Israel-Palæstina kunne I starte med en indkredsning af situationen i regionen i dag for derefter at undersøge udviklingen i konflikten over tid. Hvad der skal undersøges skal styres af hensynet til, at eleverne i forløbets tredje fase skal være i stand til at reflektere over mulige løsninger. En sådan refleksion kræver fx indsigt i: a) de centrale konfliktfelter, b) parternes kultur, selv- og verdensopfattelse, interesser og følelser, c) hvordan magt- og alliance-forholdene i regionen og globalt samt d) hvad der tidligere er gjort for at løse konflikten.

Forløbet kan afsluttes med et analytisk arbejde, hvor eleverne fx får til opgave at være ”et historisk råd”, der skal rådgive politiske beslutningstagere. Alternativt kan et rollespil, hvor elevgrupper spiller de forskellige konfliktparter, der sammen skal finde en løsning, være en glimrende måde at arbejde i tredje fase.

At spejle nutiden i fortiden og finde mønstre

At bruge historisk viden i nutiden handler ikke kun om at forstå de unikke omstændigheder ved en enkelt historisk sammenhæng. Lige så vigtigt er det at fokusere på muligheden for at spejle nutiden i fortiden og derigennem finde mønstre eller sammenlignelige eksempler, der kan tjene som inspiration. Sådanne spejlinger kan anvendes didaktisk i designprocesser, hvor udviklingen af et produkt eller en løsning på samfundsmæssige udfordringer sker ved at undersøge, hvad andre har forsøgt, og hvilke erfaringer de har gjort sig i lignende situationer.

Eksempelvis kan man forestille sig forløb, hvor eleverne skal designe løsninger til et boligområde med integrationsproblemer. Her vil historiefaget kunne bidrage med undersøgelser af, hvilke andre byer der har haft tilsvarende problemer, hvilke løsninger de har forsøgt, og hvad forskellige interessenter mener er konsekvenserne af initiativerne.

Altafgørende ikke at glemme refleksionen

Som sagt står der i det faglige mål, at eleverne skal ”opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden”. Vi har set, at en del af den indsigt, som eleverne skal opnå, består i at undersøge fortidige forhold og at spejle nutiden i fortiden for at forsøge at trække en lære ud.

Men som bekendt er hele spørgsmålet, om og på hvilken måde vi kan lære af historien, omdiskuteret. Grundlæggende er problemet, at det at finde et mønster eller at udpege relevante paralleller mellem begivenheder altid vil bygge på en fortolkning af, hvad der væsentligt at hæfte sig ved. Og netop fordi det er en fortolkning, kan vi ikke være sikre på, hvilke analogier vi skal lægge til grund for vores handlinger.

Disse vigtige erkendelser er det vigtigt også at inddrage i undervisningen, således at den indsigt, som eleverne opnår, også består i en mere reflekteret omgang med fortidsanalogier og en forståelse for, at sådanne paralleller nok kan tjene som inspirationskilder for handlinger, men ikke er udtryk for sikker viden.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Nikolaj Petersen, Egaa Gymnasium