Aktivitet

Første dag med kildekritik

Find ud af, hvor meget eleverne kan om historisk metode og kildekritik fra folkeskolen og styrk denne viden.

Anslået tidsforbrug: ca. 180 minutter fordelt på to moduler.

I denne aktivitet skal eleverne lave et kompendium om kildekritik, som de kender den fra folkeskolen.

Kompendiet skal dels få eleverne til at genkalde og ordne deres viden om kildekritik, dels tjene som et springbræt videre til næste niveau, som er historisk metode og kildekritik på ungdomsuddannelser.

Desuden giver aktiviteten læreren god viden om, hvad eleverne metodisk kan og ikke kan.

Gem computerne væk til senere

Aktiviteten fungerer bedst, hvis de bærbare computere gemmes væk indtil sidste halvdel af aktiviteten, hvor elevernes arbejde med kildekritik skal munde ud i et elektronisk minikompendium om kildekritik.

Aktivitetens opbygning

Sæt eleverne i grupper af 4 personer og lad dem brainstorme på alle de begreber om kildekritik, som de kan huske fra folkeskolen.

Bed dem drøfte og forklare begreberne og dernæst skrive dem ned på papir.

Hjælp eleverne i gang

Måske skal eleverne have lidt hjælp til at komme i gang.

Så kan man gå rundt og drøfte begreber med grupperne. Eksempler på begreber kan fx være: “funktionelle kildebegreb”, “primær kilde”, “sekundær kilde”, “tendens”, “førstehåndsvidne”, “kontekst” og “ophavssituation”.



Få dernæst grupperne til at skrive deres begreber på tavlen. Lad gerne 2-3 grupper skrive samtidigt.

Når tavlen er fuld med kildekritiske begreber, udvælger og fordeler læreren 1-3 begreber, som hver gruppe skal arbejde videre med.

Gruppearbejde med begreberne

Hvert af de 1-3 begreber skal beskrives nærmere gennem brug af abstraktionsstigen (tekstr.dk), som er et redskab, der hjælper med at forstå og formidle begreber på forskellige abstraktionsniveauer.

Brug fx gymnasielærer Leena Haastrups handout “Kravl på abstraktionsstigen” (emu.dk)

  • På første niveau skal eleverne forklare selve begrebets generelle og overordnede betydninger (fx begrebet “tendens”)
  • På næste niveau skal eleverne forklare begrebet med egne ord (fx “at noget er farvet”)
  • På sidste niveau kan eleverne komme med konkrete eksempler (fx “Putins taler”, “politikeres syn på skat” osv.)

Lav et fælles kompendium

Når elevgrupperne har behandlet deres begreber via abstraktionsstigen og skrevet nogle forklaringer ned, er det tid til, at eleverne kan tage deres bærbare computere frem.

Lav et fælles digitalt dokument, hvor eleverne kan præsentere deres begreber som formidlende definitioner.

Understreg vigtigheden af at skrive korrekt, tilpas kort og formidlende, evt. med velvalgte eksempler.

Bed desuden eleverne om at finde et fagligt relevant billede til deres begreb/definition.

Peer-feedback

Fordel dernæst begreber/definitioner mellem grupperne, sådan at de kan give peer-feedback på definitionerne og evt. rette småfejl. Understreg vigtigheden af, at man skal tale pænt til hinanden. Læs mere om gruppebaseret peer feedback her (Google Docs)

Opsamling og evaluering

Inden det efterfølgende modul har læreren set begreber og definitioner igennem.

Det kan desuden være en god idé at gøre det elektroniske kompendium delbart via et link, så det altid kan findes frem til fremtidig brug og være det sted, hvor eleverne søger hen, hvis de er i tvivl om kildekritik.

Under det efterfølgende modul præsenteres kompendiet.

Læreren kan evt. præcisere sprogbrug og kompleksitetsniveau i forhold til, hvordan der arbejdes med kildekritik på netop den aktuelle ungdomsuddannelse.

Læreren kan desuden give kompendiet et passende navn, fx “basiskompendium”, for at tilkendegive, at der kommer mere hen ad vejen.

Kreditering

Lars Due Arnov, Gribskov Gymnasium og HF, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.