Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten. Historie. December 2019

Nyhedsbrevet rummer nyheder om program for FIP 2020 (30.-31.1.2020), om basal videnskabsteori i forbindelse med SRP og historiefagets metoder samt nyt fra ministeriet.

Program for FIP 2020

Programmet for FIP-kurserne i historie er ved at være på plads, og er at finde på GLs tilmeldingsside. Jeg kan allerede afsløre, at det vil være organiseret således at formiddagens fokus vil være på innovation, mens der efter frokost udbydes en række sessioner med forskelligt fokus. Her vil man bl.a. kunne høre mere om at arbejde med computerspil i undervisningen og om, hvordan man træne eleverne i problemorienteret arbejde og i at opstille problemstillinger. Der vil også – i lighed med de foregående år – være en session med fokus på eksamen efter de nye regler. Kurserne ligger allerede 30. og 31. januar, så skynd jer at få dem i kalenderen og meldt jer til!

Basal videnskabsteori og SRP

Grunden til at kurserne i år er placeret tidligere er at der også skal være mulighed for den sidste afklaring, før at den første store runde SRP skal afvikles efter de nye regler. Jeg vil dog allerede i det nedenstående forsøge at indkredse regler og rammer omkring inddragelse af videnskabsteori i relation til historiefaget i SRP.

Som en del af studieretningsprojektet, inkl. de tilhørende flerfaglige forløb, arbejder eleverne med basal videnskabsteori, der på grundlæggende niveau skal lære eleverne at reflektere over, hvordan man arbejder indenfor forskellige fag og hovedområder. Der skal ifølge læreplanen indgå arbejde med basal videnskabsteori i et omfang af minimum 20 timer i forbindelse med forløbene forud for at eleverne selvstændigt skal udarbejde deres SRP. Dette aktiveres særligt i forbindelse med det faglige mål om, at elever skal ”gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling” og bedømmelseskriteriet ved den mundtlige prøve, hvor der lægges vægt på ”eksaminandens evne til at foretage metodiske, tværfaglige og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med projekter og valg af indgående fag, herunder argumentation for eventuelt valg af ét fag.

Det er ikke et krav at sådanne overvejelser fremgår af det skriftlige produkt, så længe de indgår ved den mundtlige prøve. Eleven kan dog vælge, fx i et metodeafsnit, at inddrage deres overvejelser i opgaven, hvilket kan danne udgangspunkt for drøftelserne herom ved den mundtlige prøve. Der ligger på emu’en et skriv herom, som med fordel kan distribueres lærere, der er involverede i arbejdet med SRP. Det ligger under ’stx’->’studieretningsprojektet’->’om faget’->’fagkonsulenten’, hvor det også præciseres at ”Det er væsentligt, at overvejelserne er relevante for det projekt, som eksaminanden har arbejdet med, og kan knyttes konkret til projektets faglige fokus, problemstilling og metoder.

Historiefagets metoder

Men hvad er historiefagets metoder? Og hvilke videnskabsteoretiske overvejelser knytter sig hertil? Man kan med udgangspunkt i læreplanen pege på, at fagets genstandsfelt er fortid og brug af fortid, hvilket bør være afgørende i forhold til elevernes valg af fag. Metodisk er faget på nogen måder vanskeligere end andre at få styr på, da videnskabsfaget har været meget eklektisk og over tid har indoptaget metoder og tilgange fra en række tilstødende videnskaber og fag i historiefaget. Og da historiefaget i de gymnasiale uddannelser tillige inddrager historiebrug og nutidige forhold som et centralt element, er der tale om et fag med en meget stor metode-palette! Eleverne skulle gerne i undervisningen, forud for at de skal i gang med at skrive SRP, have stiftet bekendtskab med et udvalgte af fagets metoder,(Jf. læreplanens faglige mål om at eleverne skal ”demonstrere viden om fagets identitet og metoder” (historie A, stx, 2017 – min understregning), men der er intet til hinder for, at eleven vælger at inddrage en metodisk tilgang, der ikke er behandlet i undervisningen – eller er blevet behandlet i et andet fag. Det kunne fx være at eleven i samfundsfag har arbejdet med diskursanalyse, men at denne tilgang ikke havde været inddraget i historieundervisningen. Eleven vil flere steder kunne finde relevante introduktioner til historiefaglig diskursanalyse (som også dækker over flere ting!) og skulle på den baggrund gerne kunne omsætte sine erfaringer med metoden til historiefaget.

Det vil være en lokal diskussion hvorvidt de forskellige metoder bedst videnskabsteoretisk systematiseres og forstås ud fra fx opdelingen i forskellige fakulteter, skellet mellem idiografiske og nomotetiske tilgange eller ved at eleverne har arbejdet med fagenes forskellige vidensformer, som Nikolaj Petersen i Historiedidaktik (3. udg.) foreslår.

En del skoler anvender den af SDU udviklede ’videnskabelige basismodel’, som bl.a. kan findes præsenteret på youtube ( - søg på ”Den videnskabelige basismodel” hvilket gerne skulle resultere i en video med Esben Nedenskov Petersen, der forklarer modellen). Denne kan være relevant i forhold til at understøtte elevernes arbejde med selv at indkredse hvilken tilgang, der er relevant at anvende for at besvare deres spørgsmål, samt hvilke muligheder og begrænsninger den valgte tilgang måtte have.

Søger man yderligere inspiration eller afklaring udfoldes fagets identitet og metoder på s. 9-10 i vejledningen til læreplanen, mens der fx i den førnævnte Historiedidaktik (3. udg.) tillige er flere andre relevante artikler om, hvordan det metodiske arbejde i faget kan gribes an og hvad metode i faget er. Herudover er der de senere år udkommet en hel stribe af nye bøger med fokus på netop dette – formidlet til eleverne.

Da der formentlig vil være en vis forskel i, hvordan arbejdet med metoder og videnskabsteori i forhold til SRP er håndteret rundt om, vil det være en god idé at eksaminator og censor taler herom forud for afviklingen af den mundtlige prøve.

Nyt fra ministeriet

Af nyt fra ministeriet kan nævnes at der netop har været et lovudkast i høring omkring elevfordeling, som har været et omdiskuteret emne i længere tid. Lovudkastet er baseret på en aftale mellem alle Folketingets partier undtaget Nye Borgerlige og åbner for at ”fordelingsudvalg vil kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler for at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter på grund af elevsammensætningen. En institution, som oplever sådanne udfordringer, kan kræve, at fordelingsudvalget fastsætter lokale elevfordelingsregler. Hvis man ikke kan blive enigt i fordelingsudvalget om det, vil der være klageadgang til regionen, som herefter vil have mulighed for selv at fastsætte de fornødne lokale elevfordelingsregler.”

Herudover har ministeren udtalt et ønske om forenkling af optagelsesregler, og at dette skal tages op med forligskredsen bag gymnasieloven. Ministeren har tillige varslet at den sidste ministers fraværsbekendtgørelse skal ændres. Der vil formentlig være mere nyt herom når vi ses til januar.

 

Christian Vollmond

 

[2] Søg på ”Den videnskabelige basismodel” hvilket gerne skulle resultere i en video med Esben Nedenskov Petersen, der forklarer modellen.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.