Elever styrker museumsformidling

Eleverne arbejder i grupper, og undervisningsformen er mest projektarbejde. Forløbet er til historie på A-niveau og tager ca. 7 moduler à 90 minutter.

Dette forløb får eleverne til at tænke historie ud af klasselokalet. Eleverne arbejder med lokalhistorien, samtidig med at et lokalt museum får ideer til, hvordan lokalhistorien kan formidles. Der arbejdes bl.a. med følgende faglige mål:

• Indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

• Remediering af historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrundelse for de formidlingsmæssige valg.

1. Planlægning/overvejelser

Start med at tage kontakt til et lokalt museum og spørg, om de vil være med i et projekt, hvor elever kommer med forslag til, hvordan (lokal)historien kan formidles endnu bedre - evt. til yngre eller ældre målgrupper.

Sørg for at lave præcise aftaler (evt. en samarbejdskontrakt). Lav også gerne, hvis det er muligt, en aftale om, at en medarbejder fra museet kommer forbi og fortæller om museet, dets roller og evt. lokalhistorien.

Bed desuden en museumsmedarbejder om at være med ved en afsluttende præsentation og evaluering. Det gør, at det ikke lærerens evaluering, der er den centrale. Herved styrkes elevernes engagement og ansvarsfølelse.

2. Forløbets opbygning

Undervisningsforløbet er bygget op den måde, at der startes med læreroplæg, hvorefter eleverne laver research og udarbejder deres produkt, som er et forslag til, hvordan et eller flere aspekter af lokalhistorien kan formidles.

Del 1: Introduktion og baggrundsviden (ca. 2 moduler à 90 minutter)

Eleverne præsenteres for projektet. Læreren (eller en museumsmedarbejder) fortæller om lokalhistorie kontra den store historie. Inddrag evt. Holstebros lokalhistoriske arkivs hjemmeside om lokalhistorie, som giver et fint indblik i, hvad lokalhistorie handler om.

Eleverne deles dernæst ind i grupper, hvorefter de vælger forskellige aspekter/temaer (fx arkæologiske fund, kendte personer fra lokalhistorien, mindesmærker, statuer mv. i lokalområdet), som de vil undersøge nærmere og gå i dybden med. Hér kan det være en fordel, hvis læreren på forhånd har lavet en liste over relevante aspekter.

Del 2: Produktion (ca. 4 moduler à 90 minutter)

Eleverne udarbejder en "screencast/video-præsentation" inden for deres tema med fx følgende spørgsmål som retningslinjer:

• Hvad indeholder jeres valgte tema/aspekt/mindesmærke? 

• Hvad er det historisk spændende ved det - også for folk, der normalt ikke er historisk interesserede?

• Hvordan kunne temaet/aspektet/mindesmærket tematiseres/formidles bedre? Og hvordan til forskellige målgrupper?

• Hvordan kan denne formidling gøres på en måde, som er realiserbar, økonomisk fornuftig og interessant?

Præsentationen udarbejdes/indtales som en screencast - med mindre man vil lave en decideret video - der uploades til en online platform fx YouTube. Vær opmærksom på privatlivsindstillinger mv. i YouTube.

• Send dernæst links med præsentationerne til samarbejdsmuseet og bed museet om at give en kort feedback. Bedst er det selvfølgelig, hvis man kan få en museumsmedarbejder ud på skolen og give feedback.

• Lad eleverne se hinandens præsentationer på den måde, at grupperne ser en eller to af de andre gruppers præsentationer og giver feedback på disse.

• Hvis der er mere tid til rådighed, kan det være en god idé at give eleverne mulighed for - på baggrund af feedback - at redesigne deres præsentationer/screencast.

3. Evaluering

Et afsluttende besøg fra samarbejdsmuseet med tilhørende evaluering af produkterne vil være en supergod afslutning og evaluering. Det vil styrke elevernes indtryk af at arbejde med en relevant problemstilling fra den virkelige verden.

Ellers vil det være naturligt at spørge ind til, hvad eleverne har lært om lokalhistorie og historieformidling samt problemfelter, der knytter sig til historieformidling.

Kreditering 

Produceret af Lars Due Arnov, Gribskov Gymnasium