Aktivitet

Den Kolde Krig - Escape Room

Med et Escape Room kan man aktivere elever både virtuelt og i almindelig undervisning. Denne guide handler om, hvordan det gøres i OneNote med udgangspunkt i Den Kolde Krig.

Planlægning/overvejelser

Escape rooms er en god variation i historieundervisning og kan bruges både i den almindelige undervisning og i forbindelse med virtuel undervisning.

Ideen i Escape Room er, at eleverne skal løse en eller flere opgaver i ét rum, hvorefter de får en kode, som bringer dem ind i det næste rum. Tankegangen kommer fra underholdningsindustriens fysiske Escape Rooms, hvor deltagerne bliver lukket inde i et rum og først kommer ud, når de har løst en række gåder eller regnet opgaver ud.



I undervisningssammenhænge foregår tingene som regel online, uanset om der er tale om tilstedeværelsesundervisning eller virtuel undervisning. Eleverne er sammen i grupper og får en eller flere opgaver. Resultatet af opgaverne giver en kode, som kan bruges til at komme videre til det næste rum, hvor der venter nye udfordringer og opgaver.

Escape Rooms kan laves i flere forskellige systemer, fx i Google Analyse og MS OneNote. Det helt centrale element er, at man bruger systemernes kodefunktion. Bruger man - som i eksemplet i denne artikel - fx MS OneNote, laver man en sektions- eller mappestruktur på fx 5-10 mapper/sektioner.

Til hver sektion er der tilknyttet en kode, som man skal skrive for at komme ind i mappen/sektionen.

Når eleverne har løst opgaverne i første rum (den første sektion), får de koden til næste rum (den næste sektion), og på den måde bevæger de sig fra rum til rum, indtil de til sidst har løst alle opgaver.

Tilrettelæggelse og gennemførsel

I denne artikel/guide er rummet lavet til en 3g-klasse som repetition i et forløb om ideologiernes kamp og Den Kolde Krig. Det tager ca. 90 minutter for eleverne at gennemføre escape-rummet.

Man starter med at sende linket til det pågældende Escape Room ud til eleverne, som går i gang. Eleverne spørger efter hjælp, hvis de går i stå, og dette giver ofte anledning til nogle gode faglige samtaler.

Hvis man underviser virtuelt, kan eleverne ringe læreren op via systemet eller gå tilbage til hovedopkaldet, hvor læreren venter. Man kan med fordel hjælpe eleverne lidt på vej, hvis de sidder fast længe i en enkelt opgave.

Sektion 1 - åbning

Åbningen på et escape room - den første sektion - skal være uden kode. Gør det ligetil, så eleverne kommer godt i gang med escape-rummet. Stil eleverne et simpelt spørgsmål, som de nemt kan finde svar på. Man kan fx stille spørgsmålet:

Hvad er fornavnet på ham, som i 1946 udtalte følgende: “From Stettin in the Baltic to Trieste in the Adriatic, an iron curtain has descended across the Continent"?

Svaret er Winston, og dette bliver kodeordet til den næste sektion. Man låser en sektion ved at højreklikke på sektionen og vælge den nederste mulighed ”beskyt denne sektion med en adgangskode”. Man låser sektion 2 med koden fra sektion 1 og så fremdeles. Sektion 1 låses som tidligere nævnt ikke.

Se evt. videoen ”Escape room i OneNote” der viser, hvordan man teknisk opbygger et escape room.

Sektion 2

Kode til sektion 2: Winston

Opgaven i sektion 2 har paratviden som omdrejningspunkt - paratviden som er let at omforme til noget, der giver en kode. Øvelsen kaldes “mix and match”. Her skal man få sætningerne til at passe sammen ved at bytte rundt på rækkefølgen i højre spalte. Disse har alle et bogstav tilknyttet, og man får nu koden ved at skrive bogstaverne i den nye rækkefølge. Her er koden DAFCBE.

Den største forskel på Østblokken og Vesten var...

… økonomisk støtte, som de vesteuropæiske lande modtog (A)

Det som karakteriserer Marshallhjælpen var...

… en “balance”, som ifølge nogle historikere sikrede freden. (B)

Nogle vil omtale Trumandoktrinen som...

…oprettelsen af “the hotline” (C)

Resultatet af Cubakrisen var bl.a...

… forskellige ideologier. Kommunisme vs. liberalisme. (D)

Mutual Assured Destruction var...

...et forsøg på at knække Sovjet gennem teknologi (E)

SDI (Strategic Defense Initiative) kan ses som

…begyndelsen på vedvarende amerikansk aktiv indblanding i Vesteuropa (F)

Sektion 3

Kode til sektion 3: DAFCBE

Her er der fokus på at huske rækkefølgen i de store og vigtige begivenheder under Den Kolde Krig ved hjælp af illustrationer. Her er valgt 10 billeder og hvert billede har et tal. Sætter man billederne i den rigtige rækkefølge får man koden: 10314927568

Det er ikke sikkert, at eleverne lige med det samme kan finde rækkefølgen. Det er meningen, at de først skal tænke over og undersøge, hvad de ser. Billederne til de enkelte billeder finder læreren selv (kan ikke gengives hér pga. copyright).

1

Billede: Koreakrigen

6

Billede: Berlinmuren falder

2

Billede: Vietnamkrigen

7

Billede: Krigen i Afghanistan

3

Billede: Atombomben over Hiroshima



8

Billede: Bush og Gorbatjov

4

Billede: Berlinmuren bygges

9

Billede: Cubakrisen

5

Billede: Reagan og Gorbatjov i Reykjavik

10

Billede: Jaltakonferencen

Sektion 4

Kode til sektion 4: 10314927568

Her er det tid til en lidt mere analyserende og vurderende tilgang, og det er meningen, at eleverne løbende får respons og bogstaver til at danne koden, der gives af læreren. Eleverne forventes ikke at opnå samtlige bogstaver på én gang.

Dette er hjælpsomt, hvis der er ”kø” hos læreren. Så kan eleverne arbejde videre og ”samle op”, når der er tid hos læreren. Koden gives som nævnt til eleverne, når man synes, at der svaret tilstrækkelig godt - eller der kan gives ét bogstav ad gangen.

Koden er LENIN0 (0’et er tilføjet, så eleverne ikke bare kan regne koden ud)

Ting eller begivenheder man skal tænke over, svare og analysere på:

Eleverne kunne fx tænkes at svare:

Kode

bogstav

Hvorfor var Sovjet ivrig efter at gøre de østeuropæiske lande kommunistiske?

Udbredelse af kommunisme jf. ideologien

Militær bufferzone

Fremtidige handelspartnere

Stalins paranoia

L

Kunne Den Kolde Krig have været undgået?

Svært med ideologiske forskelle

“Forbrødringen” under 2. verdenskrig var kun midlertidig.

USA undervurderede Sovjets svaghed og behov for bufferzone.

E

Hvordan kan det være, at der var mange stedfortræderkrige under Den Kolde Krig?

Faldt sammen med afkolonisering

Ideologiske forskelle

Dominoteorien (Eisenhower)

Terrorbalancen umuliggjorde direkte konfrontation

N

Kan Sovjets manglende politiske frihed alene forklare Østblokkens sammenbrud?

Flere gange i løbet af DDK fik Sovjet slået effektivt ned på kritik - og regimet levede videre.

Nej, der var meget varemangel i Østblokken

Kina er et eksempel på et kommunistisk land, som ikke er brudt sammen på trods af massiv politisk undertrykkelse.

I

Hvorfor har den vestlige historieskrivning om Den Kolde Krig (historiografien) ændret sig med tiden?

Nye materialer er fundet i arkiverne

Gamle fjendebilleder er forsvundet

Ungdomsoprøret gjorde op med autoriteter (herunder etablerede historikere)

Historikernes fokus ændres med samfundets udvikling

N(0)

Sektion 5

Kode til sektion 5: LENIN0

Så er det tid til en lille lytteøvelse. Her er valgt en YouTube video, hvor Kennedys berømte “Ich bin ein Berliner” udtales. Opgaven er følgende:

Se denne film fra YouTube og indsæt de manglende ord i teksten nedenunder. Dan koden ved at sætte ordene sammen og koble det til årstallet for talen.

All____men, wherever they may live, are _____of Berlin, and, therefore, as a free man, I take___ in the words "Ich bin ein Berliner".

Hvis man har løst opgaven rigtigt får man koden: allfreecitizenspride1963

Sektion 6

Kodet til sektion 6: allfreecitizenspride1963

Dette er den sidste sektion, og dér går det ud på, at I skal se og høre Elton Johns Nikita på YouTube 1985. Over for jeres lærer skal I synge omkvædet og sige et par ord om sangens tendens.

Tillykke!

Skynd jer hen læreren og syng Nikita - sig også gerne lidt om historiebrug og tendens.

Kode for at vinde og undslippe rummet: ELTON (Gives af læreren)



Kreditering

Lars Due Arnov, Gribskov Gymnasium, i samarbejde med CFU.

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.