Lav jeres eget korrelationsstudie

Få tips og ideer til et hurtigt korrelationsstudie, som klassen eller en forskningsgruppe kan skabe sammen. Med de sociale medier kan man samle store mængder data på kort tid.

 

Omfang: 1-4 timer.
 

  • Kort udgave: Undersøgelsen er primært lavet af underviseren og klassen er som lektier blevet bedt om at dele linket.
  • Længere udgave: Undersøgelsen sammensættes af eleverne med sparring fra underviseren.
Formål

At opleve forskellene på korrelationer og kausale forbindelser ved selv at finde korrelationer og diskutere, hvad der kan være årsag til hvad samt hvilke bagvedliggende faktorer, der kan være i spil.

 
Forberedelse:

Find noget, I gerne vil undersøge. I ethvert tema dukker der nogle spørgsmål op, som man ville kunne lave korrelationsundersøgelser på, fx

  • Er der sammenhæng mellem forbrug af voldelige computerspil og empati?
  • Er der sammenhæng mellem folks økonomiske frirum og køb af økologiske varer?
  • Er der sammenhæng mellem hvor meget søvn folk får og hvor mange energidrikke, de køber?

Alternativt vil undervisningen typisk komme forbi nogle korrelationsstudier, som man kan replicere i sit eget format.

For overskuelighedens skyld bør spørgsmålene være på samme intervalskala (fx 1-10). Forskellige datatyper har forskellige udregningsmetoder, så spørgsmålene kan med fordel formuleres enslydende (fx "Hvor enig er du i følgende udsagn.....").

 
Gennemførelse

Opret online spørgeskema. Fx kan man med et Google-login gå til "Google Drev" og oprette en såkaldt Google Analyse. Ved at oprette spørgsmålene her, kan spørgeskemaet deles via et simpelt link. Klassens elever kan derfor dele linket blandt deres netværk online og på kort tid indsamle tilstrækkelige mængder data til at kunne lave nogle interessante analyser.

 
Opfølgning
  • Arbejd med data i et regneark. De forskellige analysemetoder, herunder Google Analyse, giver forskellige muligheder for at se resultaterne opstillet i søjlediagrammer mv.
  • Ved at eksporere data til Excel eller lignende, kan man derudover undersøge korrelationerne mellem de forskellige spørgsmål. For at finde korrelationen mellem to spørgsmål på intervalskala, kan man bruge Pearsons "r", som angiver sammenhængen mellem -1 og +1.
  • Man kan som tilføjelse hertil se på, om ens korrelationsfund er statistisk signifikante.
  • Som afslutning kan eleverne fx bedes om at finde på overdrevne avisoverskrifter, som skævvrider fundene, så de virker mere sensationelle. Derudover er det fagligt relevant at diskutere undersøgelsen i et kritisk lys, hvor man fx ser på, hvordan respondenterne er fundet/udvalgt, hvordan spørgsmålene er med til at definere svarene og hvilken type data man arbejder med og ikke arbejder med.
 
Baggrundslæsning

Der er flest storke i landet i de år, hvor der fødes flest børn. Betyder det, at fødslerne skyldes storkene?

Medierne er fulde af overskrifter, som villeder læseren, så man tror man har fundet videnskabelige svar på en problemstilling. Det kan være en stor fordel at kunne skelne og se kritisk på de relevante undersøgelser, ligesom det træner elevernes metodeforståelse.

Det første link henviser til en række såkaldte spuriøse korrelationer, som viser et sammenfald af forekomster, som giver en tilfældig sammenhæng. Ved at vise disse statistikker synliggør man den pointe, at statistisk sammenhæng ikke er ensbetydende med en årsagssammenhæng.

De følgende artikler henviser til nogle undersøgelser, som er formidlet på videnskab.dk, og som diskuterer forskellen på sammenhæng og årsagssammenhæng. Kan man direkte påstå, at det er fordi man lever usundt, at man har dårligere sex? Eller er det omvendt? Kan en fodboldspillers mål virkelig være årsag til dødsfald blandt kendte mennesker?

Lad evt. eleverne diskutere, hvorvidt der er sammenfald, sammenhæng eller årsagssammenhæng mellem rygning og karakterer. Måske er der en tredje, skjult variabel gemt et sted.

 

Kreditering

Anders Fischer Riber, Horsens HF & VUC

Siden er opdateret 24. januar 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.