Forløb

Aktivt arbejde med modus i verbalformer i Lysias’ 1. tale

Grammatikarbejdet bliver tydeligt og elevaktiverende, når eleverne skal koble, når eleverne skal koble formbestemmelse direkte med tekstanalyse. Et aktivt arbejde med modus i prooimion til Lysias’ 1. tale viser, hvor tæt form og indhold hænger sammen. Forløb til græsk i 3.g på 4 moduler à 60 minutter.

Det styrker elevernes sprogbevidsthed at arbejde med at forstå modus i verbalformerne i prooimion til Lysias’ 1. tale. Ud over at oversætte til dansk på baggrund af deres grammatiske analyse skal de også diskutere brugen af modus på græsk, dansk og deres andre fremmedsprog. Øvelserne lægger desuden op til en retorisk analyse af Lysias’ 1. tale.

 

Der arbejdes bl.a. med følgende faglige mål/kernestof (stx A):

  • oplæse og oversætte ubearbejdede græske originaltekster med brug af fagets hjælpemidler,
  • anvende viden om græsk morfologi, syntaks og semantik til at beskrive og analysere græsk, især attisk.

 

Planlægning/overvejelser

Læreren planlægger, hvordan skemaerne med verbalformer skal bruges i forbindelse med tekstlæsningen af Lysias’ 1. tale: ”Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes”. Det er bedst at fordele opgaverne, så den enkelte elev ikke skal lave alle formbestemmelserne, men kun nogle af dem. Derefter deler eleverne resultaterne.

Til øvelsen hører fire skemaer med verbalformer fra forskellige dele af prooimion:

Skema 1-2 kan bruges som introduktion til prooimiet og lægge op til en gennemgang af potentialis. Skema 3 kan bruges som afvekslende aktivitet i forbindelse med læsningen af den midterste del af prooimion, og skema 4 kan anvendes som oplæg til gennemgang af eventualis. Alternativt kan skema 4 anvendes som skriftlig opgave i tilknytning til den videre tekstgennemgang af talen.

 

Øvelsens opbygning/gennemførsel

Læreren kan med fordel dele de to første skemaer ud på tre grupper af elever, så gruppe 1 formbestemmer de fire verbalformer i skema 1, gruppe 2 de fire første verbalformer i skema 2, og gruppe 3 de fire sidste verbalformer i skema 2.

Grupperne arbejder med skemaerne i ca. 30-40 minutter, hvorefter øvelsens resultater udnyttes, når eleverne oversætter den tilhørende tekst under den fælles tekstgennemgang. I forbindelse hermed skal der særligt sættes fokus på anvendelsen af optativ (i potentialis).

Skema 3 dækker verbalformerne i den midterste del af prooimion, hvor der særligt anvendes indikativ (om faktuelle forhold), mens skema 4 dækker sidste del af prooimion, hvor teksten glider over i eventualis. Læreren skal her regne med i hvert fald 5-10 minutter pr. verbalform alt efter holdets skarphed og niveau.

 

Evaluering og videre arbejde

Opsamling på gruppearbejdet og refleksionen over brug af modus sker i plenum under den fælles tekstgennemgang. Her analyserer, oversætter og præsenterer eleverne på skift arbejdet med de pågældende verbalformer. De knytter formbestemmelserne sammen med oversættelse af verbalformerne og indholdsforståelse.

Som nævnt ovenfor kan skema 4 eventuelt gemmes til den videre tekstgennemgang af Lysias’ 1. tale og fungere som en skriftlig aflevering.

Hvis læreren gerne vil arbejde videre med emnet modus knyttet til en retorisk tekst, kan eleverne med fordel læse Odysseus’ tale til Nausikaa i 6. sang af ”Odysseen”. Det giver eleverne god tryghed og dygtighed at se samme grammatiske fænomen illustreret flere gange i forskellige tekster, især når det kan føres over fra ren formbestemmelse til indholdsforståelse.

 

Kreditering

Elisabeth Nedergaard, Nørresundby Gymnasium & HF

Siden er opdateret 04. maj 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.