Forløb

Skjulte problematikker i moderne oversættelse af græske tekster

Forløbet giver en indgang til, hvordan man gennem oversættelsesvurdering med fokus på semantik kan opøve elevernes evne til at forholde sig kritisk til oversættelser.

 

Forløbet er udarbejdet til et 3g græsk A hold og har været brugt i forlængelse af den obligatoriske Homer-læsning.
 

Anslået tidsforbrug: Forløbet består af 4 moduler á 95 minutter.

 

Det anbefales at læse artiklen "Oversættelsesvurdering som interkulturel didaktik" som forberedelse til forløbet.

Om forløbet

I forløbet arbejder eleverne med oversættelsesvurdering med fokus på semantik. Det tydeliggøres, at en oversættelse altid er en fortolkning, og eleverne lærer at forstå nødvendigheden af at kunne gå direkte til originalteksten.

Forløbet giver desuden et bud på, hvordan oversættelsesvurdering kan fremme elevernes interkulturelle kompetencer og uddanne eleverne til aktivt medborgerskab.

Udgangspunktet for forløbet er korte uddrag af Homers Odyssée og Otto Steen Dues og Emily Wilsons (og Christians Wilsters) oversættelser af uddragene.

I forløbet bevidstgøres eleverne altså om det semantiske niveau i oversættelse og oversættelsesvurdering. På baggrund af semantiske analyser vurderer eleverne oversættelser. De foretager komparativanalyser af oversættelser af forskellige tekstuddrag og kommenterer på oversættelsesvalget. På baggrund af deres analyser diskuterer de, hvor tidsbundet de forskellige oversættelser er og om man som oversætter af græske tekster har et særligt ansvar.

Formålet med forløbet er ikke, at eleverne skal vurdere en oversættelse som bedre end en anden, men derimod at de skal prøve at reflektere over oversættelsesvalg og egen oversættelsespraksis.

 

Forberedelse inden forløbet

Inden du går i gang med forløbet, anbefales det at læse artiklen "Oversættelsesvurdering som interkulturel didaktik", der introducerer og diskuterer:

  • Almendidaktisk teori om kategorialdannelse og interkulturel didaktik
  • Fagdidaktisk teori om oversættelse
  • Homers Odyssé som case, som dette forløb drejer sig om

 

Homers Odyssé som case

I forlængelse af debatten, der omtales i artiklen, er det fornyeligt blevet påpeget, at der i Otto Steen Dues oversættelse af Odysséen er nogle skjulte strukturelle problematikker (Bloch & Sevelsted 2020).

Derudover udgav Emily Wilson den første kvindelige oversættelse af Odysséen til engelsk i 2018. Udover det faktum, at Wilson er kvinde, er hendes oversættelse særlig interessant, fordi hun, ifølge hende selv, har været ekstra opmærksom på køn. Dette udtaler hun sig blandt andet om til onlinemagasinet Omnia (2018).

Dues og Wilsons oversættelser af Odysséen danner derfor et interessant analysegrundlag for sammenligning og vurdering af de to oversættelser, relevante faglige og metodemæssige overvejelser, og er et udgangspunkt for en diskussion af oversætterens ansvar.

 

Forløbets opbygning og didaktiske overvejelser

Forløbet er tilrettelagt således, at det i indhold, opgaver og i arbejdsformer træner elevernes evner til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Forløbet giver eleverne mulighed for at vise og bruge deres potentielt opnåede nye kritiske bevidsthed til at handle selvstændigt både skriftligt og mundtligt, individuelt, i grupper og i plenum.

Det interkulturelle didaktik bygger i høj grad på Wolfgang Klafkis dannelsesbegreb, som introduceres i den nævnte artikel. 

 

Klafkis principper i dette forløb

I forløbet er Klafkis principper indarbejdet på følgende måde:

  • Den eksemplariske undervisning: Jeg har udvalgt få og korte tekststykker, som eleverne skal foretage en oversættelsesvurdering af. Tekststykkerne er valgt, fordi de repræsenterer den større problemstilling.
     
  • Den metodeorienterede undervisning: Vi har fokus på, hvordan vi kan vurdere oversættelser, herunder på semantikkens rolle. Eleverne udvikler således en ny metodik til vurdering af oversættelser.
     
  • Den handlingsorienterede undervisning: Eleverne producerer på baggrund af deres viden om semantik og skjult diskrimination flowcharts i form af guide til vurdering af oversættelser og udformning af oversættelser.
    Derudover er der gennem forløbet et krav om aktiv stillingtagen til de problematikker, som de møder i oversættelserne.
     
  • Forbindelse mellem faglig og social læring: Der er en sammenhæng mellem arbejdsformer, indhold og mål. Evnen til medbestemmelse og solidaritet fordrer samarbejde og diskussion mellem eleverne, hvilket også afstedkommer en social læring.
unpublished

Forløbets opbygning: Beskrivelse af moduler

Forløbet består som tidligere beskrevet af 4 moduler á 95 minutter.

Her uddybes de 4 moduler. De omtalte opgaver kan findes i bilaget lige overfor (PDF).


Modulet begynder med en individuel refleksionsskrivning. Eleverne får 4 minutter til at besvare følgende spørgsmål:

  1. Hvorfor skal vi lære græsk og latin?
  2. Hvad berettiger fagene?

Når tiden er gået, diskuterer eleverne deres svar med deres sidemakker. Herefter introducerer læreren til debatten om afskaffelse af de klassiske studier og eleverne får lov til at summe over problematikken 

I den forbindelse kan jeg opfordre til at se optagelsen af paneldebatten fra Golden Days 2021: ”ER ANTIKKEN EN ANTIKVITET? – OM LEGITIMITET, REPRÆSENTATION OG IDENTITETSPOLITIK I ANTIK-FORSKNINGEN ANNO 2021”).

Gennem øvelsen bliver eleverne formodentlig konfronteret med et nyt syn på de klassiske fag, som strider mod deres eget (og med den forherligende tilgang til fagene, som de hidtil har mødt i undervisningen).

Herefter introduceres eleverne kort for oversættelsesvurdering med fokus på semantik og laver opgaver (se bilaget). Gennem hele forløbet bliver eleverne bedt om at vurdere og sammenligne mindst to oversættelser med hinanden.

Flere oversættelser af samme passage er med til at tydeliggøre og give eleverne en fornemmelse for, at oversættelse ikke er en eksakt videnskab, og at alle oversættelser er præget af oversætteren og samtiden. Den komparative analyse af oversættelserne giver anledning til refleksion over, hvilke faktorer der påvirker oversættelsesvalg.

Eleverne bliver derfor gennem forløbet også bedt om at kommentere på oversættelsesvalgene. Skrivehandlingen – kommentere – er vigtigt, da den giver eleverne mulighed for at fremsætte personlige bemærkninger, der udtrykker en holdning til den givne oversættelse og således opøver deres evne til selvbestemmelse. Samtidig tillader den også læreren at følge elevernes udvikling i forløbet.

Se bilaget.


Som optakt til oversættelsesvurdering arbejder eleverne med semantisk analyse af udvalgte ord og passager fra 6. sang af Odysséen (opgave 1-3) i oversættelse. Afhængigt af holdets størrelse inddeles de enten i to eller fire grupper.

  • Den ene gruppe arbejder med de nedenstående ord fra Dues oversættelse.
     
  • Den anden arbejder med de nedenstående ord fra Wilsons oversættelse.

På baggrund af gruppernes semantiske analyser laver hver gruppe en personkarakteristik af Nausikaa, som de derefter sammenligner.

Herefter går eleverne til originalteksten og læser den og foretager selv ordbogsopslag. Tilgangen er således induktiv.

Formålet er at illustrere hvor stor betydning semantik har i forbindelse med fx en personkarakteristik (og hvor stor variationen der kan være på dette niveau i oversættelser).

På den baggrund foretager de endnu en oversættelsesvurdering, og som et ekstra lag bedes de om at vurdere, hvor tidsbundet de to oversættelser er.

I denne opgave skal eleverne altså også påtænke den kulturhistoriske kontekst for oversættelserne.

Se bilaget.


I dette modul arbejder eleverne i mindre grupper. De skal producere et flowchart over to processer:

  1. En guide til, hvordan man laver en oversættelse uden at inddrage sine egne forudindtagede meninger
  2. En til guide til at afklare, hvordan en oversættelse er farvet af den kultur den er et produkt af.

Som lærer kan man med fordel vise eleverne eksempler på forskellige flowcharts. De to flowcharts afspejler således elevernes refleksion over den proces, de har selv har arbejdet med i de første opgaver med oversættelsesvurdering og deres syn på egen og andres oversættelsespraksis.

Flowchartet lader dem i fællesskab reflektere over og udforme en metode til, hvad man bør overveje, når man oversætter, hvilket giver dem en form for medbestemmelse for egen og andres oversættelsespraksis. Samtidig lader den eleverne opstille og illustrere deres metodik for oversættelsesvurdering med fokus på semantik.

Se bilaget.


Modul 4 er det sidste modul i forløbet.

I modulet har eleverne en afsluttende opsamling og diskussion, og de evaluerer forløbet. Modulet begynder med en individuel refleksionsskrivning. Derefter har eleverne en klassediskussion i form af en dialogcirkel, hvor de på baggrund af den viden og metodik om oversættelsesvurdering, som de har opnået i de tidligere moduler, diskuterer, om man som oversætter af græske tekster har et særligt ansvar over for vores fælles kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold.

I diskussionen skal de således bruges deres evner til selv- og medbestemmelse, idet de påtænkte de mennesker, som helt eller delvist er afskåret fra sådanne selv- og medbestemmelsesmuligheder. De skal altså anvende evnen til solidaritet.

Se bilaget.


 

Konklusion

Det er mit klare indtryk, at eleverne synes, det er mere spændende og motiverende at arbejde med det semantiske niveau end det grammatiske niveau i forbindelse med oversættelsesvurdering.

I vejledningen til læreplanen for græsk A står følgende om oversættelsesvurdering: ”Eleverne skal forstå nødvendigheden af at kunne gå direkte til originalteksten, og de skal opøve deres evne til at forholde sig kritisk til en oversættelse, herunder også vurdere, hvor tidsbundet enhver oversættelse er, og hvor hurtigt oversættelser forældes. Eleverne skal altså ikke blot trænes i at vurdere oversættelsens gengivelse af originalens grammatik, men også vurdere, i hvor høj grad oversættelsen dækker forlæggets stil og sprogtone (Vejledning til læreplanen for Græsk A (2022) stk. 3.1.5.)”.

Jeg mener, at oversættelsesvurdering med fokus på det semantiske niveau i særdeles høj grad træner eleverne i det ovenstående. Derudover er det interessant at arbejde med et epokalt nøgleproblem og herigennem aktualisere og inddrage græskfaget i en moderne problemstilling. Det kan være med til at åbne faget op for eleverne på en hel ny måde og bidrage til et øget engagement og begejstring.

Ydermere kan det være gavnligt at strukturere forløb eller dele af forløb ud fra et erfaringsmæssigt læringssyn. Erfaringsperspektivet anvendes ofte i naturvidenskabelige fag, men kan sagtens inddrages i et humanistisk fag som latin.

Problemorienterede undervisning kan fungere som et frisk og givende indspark i græskundervisningen og få eleverne til at forholde sig til deres viden, fag og omverden på en ny og medskabende måde.

 

Kreditering

Forløbet og den dertilhørende artikel: "Oversættelsesvurdering som interkulturel didaktik" (emu.dk) er skrevet af Stine Marie Bøttern, Thisted Gymnasium


Denne referenceliste er den samme som til artiklen "Oversættelsesvurdering som interkulturel didaktik" (emu.dk)

Bloch, D. & R. Sevelsted (2020). “Nausikaa og Odysseus: Skønhed og køn i Otto Steen Dues oversættelse af Odysséen”, Aigis 20.2. Pp. 1-32.

Frisch H. (1940). ”Faget Oldtidskundskab”, i Vor Ungdom. Pp 1-12.   


Klafki W. (2001). Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Århus.


Lundquist L. (2010). Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Frederiksberg.


Neutzsky-Wulff C. (2008). Kunsten at oversætte. Et hæfte om oversættelsesvurdering.


Pollock S. (2014). ”Philology in three dimensions”, i Postmedieval: a journal of medieval cultrural

studies 5.4. Pp. 398-413.


Poser R. (2021). “He Wants to Save Classics From Whiteness. Can the Field Survive?”, The New York Times, Feb. 2, opdateret Feb. 12.

Wilson, E. (2018). Homer: The Odyssey, New York.


Zuckerberg, D. (2018). Not All Dead White Men: Classics and Misogyny in the Digital Age, Cambridge, Mass. & London.

 

Links:

Paneldebat fra Golden days (2021): ”ER ANTIKKEN EN ANTIKVITET? – OM LEGITIMITET, REPRÆSENTATION OG IDENTITETSPOLITIK I ANTIK-FORSKNINGEN ANNO 2021” https://www.youtube.com/watch?v=BPRXRepYjKU&t=1275s

Omnia (2018):”Emily Wilson Is the First Woman to Translate Homer's Odyssey Into English” omnia.sas.upenn.edu [30.3 2018] https://omnia.sas.upenn.edu/story/emily-wilson-first-woman-translate-homers-odyssey-english


Siden er opdateret 05. september 2023 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.