Artikel

Den sproglige metode i græsk og latin

Eleverne skal have indsigt i de klassiske fags sproglige metode. De skal vide, hvad man vinder ved at læse en tekst på originalsproget. De skal også lære at forbinde det sproglige analysearbejde med andre tilgange til den græsk-romerske kultur. Men hvordan får man den sproglige metode i spil?

Faglige metoder og tilgange

I tekstarbejdet kan man allerede fra 1.g. tydeliggøre arbejdet med tekst og kontekst (forfatter, genre, epoke). Man kan lære eleverne at tage udgangspunkt i deres egne iagttagelser og ikke læse med forudfattede meninger: Autopsi introduceres som faglig metode. 

Læreren kan tale med eleverne om, hvorvidt de læser en originaltekst statarisk, kursorisk eller med paralleloversættelse. Tal oversættelsesteori med eleverne, og diskutér gerne eksempler på håbløse, ældgamle eller sjove oversættelser.

 

Hermeneutik og tekstarbejde

Tekstarbejdet vises som en trappe: sproglig analyse og oversættelse, indholdsmæssig analyse og fortolkning, perspektivering til moderne tekster. I den forbindelse henvises til beskrivelsen af det hermeneutiske grundproblem i metodeartiklen til oldtidskundskab. [Her skal være et link til Roars metodeartikel i old.] Det samme problem gør sig gældende for græsk og latin, men her fylder arbejdet med tekstens eget niveau meget.

 

Sproglig analyse

Ros eleverne,for sproglig analyse tager længere tid i de klassiske fag end i fx dansk. Til gengæld opnår de ved statarisk læsning studiekompetencer som udholdenhed og selvmotivation - samt en særligt velfunderet viden. 

Begrund, hvorfor det er vigtigt at nyoversætte: Viden fra en autoptisk læsning er sikrere end ’andenhåndsviden’. Fagbøger og oversættelser forældes, men Homer og Vergil består.

Det er helt centralt, at eleverne øver sig i at sætte ord på sproglig analyse. De skal kunne forsvare det grammatiske afkodningsarbejde som grundmetode. Hvad adskiller deres viden fra den viden, som elever i oldtidskundskab har? Det er oplagt at diskutere sproglig analyse som grundmetode i arbejdet med skriftlige afleveringer, på C-niveau efter læsning af en kort tekst både statarisk og i oversættelse.

 

Arbejde med konteksten og metoder fra andre fag

I næste trin af tekstanalysen inddrages konteksten. Lever teksten op til sin genre? Kan teksten passe med det, vi ved om forfatteren og den litteraturhistoriske periode? Her henter eleverne en forståelse uden for teksten. De græsk-romerske tekster står os fjernere end en moderne tekst. Derfor kræver det megen viden at forstå en antik tekst. Men samtidig skal eleven være opmærksom på ikke at læse noget ind i teksten, som ikke står der. Læsningen er nu også hermeneutisk.

På dette punkt kommer andre fags tilgange i spil, og en teori eller metode fra et andet fag vil kunne være et tværfagligt element i et SRP:

  • Hvad er fx forskellen på græskfaget og historiefagets tilgang til Herodot eller Livius? 

  • I fortolkningen kan der inddrages litteraturteori fra danskfaget som fx feministisk eller narratologisk læsning. Når man læser antikke eller efterantikke perspektiverende tekster, kan man nævne receptionshistorie, intertekstualitet og begreberne eksplicit og implicit brug.

 

Monumenter

Også monumenterne skal beskrives, analyseres og dateres samt fortolkes. Monumentanalyse præsenteres som en selvstændig metode eller faglig tilgang, der i mange tilfælde kan supplere et SRP. Det er en god idé at tale om nærheden til billedkunst samt muligheden for, at tekst og monument supplerer hinanden.

Forslag til problemstillinger, man kan drøfte med eleverne i undervisningen:

  • Efter læsning af teksten har læreren fortalt jer om tekstens forfatter, epoke og genre. Hvilke pointer åbner det op for i vores forståelse af teksten?

  • Hvorfor kan du ikke læse hele Iliadens niende sang statarisk i dit SRP?

  • Hvad går man glip af, når man læser kursorisk eller kun i oversættelse?

  • Hvad vil det betyde for dansk kultur, hvis danskerne kun kan dansk og engelsk?

  • Er der en fare ved at læse en antik tekst på baggrund af en ny teori?

  • Blev du præsenteret for konteksten først og skulle dernæst se, hvordan teksten forholder sig til sin kontekst (deduktiv eller lukket læsning), eller skulle du efter læsningen af en række tekster selv slutte dig til nogle generelle karakteristika (induktiv eller åben læsning)?

  • Er det muligt at være objektiv, selv når man tilstræber det? Kan en læser fraskrive sig sit subjektive udgangspunkt?

  • Er al viden i græsk og latin idiografisk – hvad med viden fra discipliner som grammatik, sproghistorie eller arkæologi, er den ikke snarere nomotetisk?

 

Forslag til videre læsning

Vejledningen til Studieretningsprojektet og til Græsk og Latin.

Høghøj, F. & Laursen, S. (2009). Metoder – et debatoplæg om tekstlæsning i de klassiske fag. Klassikerforeningens Kildehæfter.

Jensen, J.P. (1995). Tekstanalyse i faget oldtidskundskab. En bibliografisk vejledning. Klassikerforeningens kildehæfter.

Juul, L.O. & Kristensen, A.M. (2019). Metoder i oldtidskundskab, græsk og latin. Ribe Katedralskole

 

Kreditering

Andreas Hjort Møller, Herning Gymnasium.

Siden er opdateret 06. august 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.