Alle elever er sendt hjem som følge af de aktuelle skolelukninger. Eleverne skal også i denne ekstraordinære situation undervises og have mulighed for faglig udvikling hjemmefra. På disse sider har vi samlet inspiration og vejledning til hvordan undervisere og ledelse i fællesskab kan støtte op om og bidrage til elevernes undervisning og læring.

Under skolelukningen er det skolernes og institutionernes ansvar at sikre, at elever og studerende med særlige behov kan følge undervisningen, selv om den foregår hjemmefra. Dette kræver forskellige former for foranstaltninger, alt afhængig af den enkeltes specifikke udfordringer. Du kan læse mere om, hvordan de enkelte elevgrupper kan støttes bedst muligt på spsu.dk

I kan finde svar på ofte stillede spørgsmål om coronavirus på uvm.dk/corona. Børne- og Undervisningsministeriet opdaterer løbende denne side med relevant information.

Til undervisere og ledere