Lær eleverne fysik med deres egen krop

Tre elever får udleveret en tennisbold. Tennisbolden skal illustrere en foton.

Den ene elev er atomkernen. En af de andre elever er en elektron, som kredser om kernen. Den sidste elev er en lampe.

Hun kaster ”fotonen” til ”elektronen”, som bevæger sig længere væk fra kernen, fordi den ”exciteres”. Efter lidt tid kan ”elektronen” kaste bolden væk og bevæge sig tættere på ”kernen” igen.

Afslut med at eleverne sammenligner øvelsen med Bohrs Atommodel og diskuterer, hvor der er forskelle og ligheder.

En række elever (mindst 10-15, gerne en hel klasse) går ud på en plads, hvor de stiller sig på en lige række og holder hinanden i hånden.

Giv eleverne besked om at bevæge sig fremad med en konstant hastighed.

Efter lidt tid giver du eleven i den ene side besked på at nedsætte hastigheden.

Denne nedsættelse af hastighed breder sig gennem rækken og eleverne ser, at ”bølgefronten” skifter retning.

Eleverne stiller sig på en række, så alle kigger den samme vej. Den bagerste elev prikker eleven foran på skulderen, og det gentages, indtil ”bølgepulsen” er nået frem til den forreste elev i rækken.

En observerende elev tager tid på, hvor lang tid pulsen er om at nå frem. Bagefter tages en snak om, hvordan bølgepulser udbreder sig i forskellige materialer samt hvordan bølgehastigheden kan bestemmes.

Lad eleverne selv finde på en opstilling, hvor transversalbølger kan illustreres af en menneskerække.

En elev udpeges til at være en ”ledningselektron”. De andre elever er ”atomer” i en ledning og de står i en gruppe med lidt luft imellem.

Fordi ”temperaturen” er lav, bevæger gruppen af atomer sig ikke ret meget. Bed “elektronen” om at bevæge sig gennem gruppen af atomer.

Lav øvelsene igen, men øg temperaturen - dvs. at “atomerne” skal vibrerer mere frem og tilbage. Sæt nu “elektronen” til nu igen prøve at komme igennem.

Afslut med at eleverne kommer med input til, hvad øvelsen viser om sammenhængen mellem temperatur og resistans.

Bed eleverne gå udenfor i små grupper. Hver gruppe har en tennisbold med.

Den ene elev skal nu kaste så hårdt som muligt lodret opad. De andre skal vurdere, hvor mange ”elevlængder”, bolden kommer op.

Eleverne kan eventuelt optage en video af boldkastet med en telefon. Tilbage i fysiklokalet skal eleverne nu beregne begyndelseshastigheden for bolden.

Hvis klassen er til konkurrencer, kan grupperne skrive deres hastigheder på tavlen, og den der kaster hurtigst, kan få en præmie.

Udlevér nogle 1 meter linealer. Eleverne skal nu på skift måle hinandens reaktionstid.

Eleven, som skal have målt sin tid, sidder på en stol.

Eleven med linealen står bag ved og holder linealen i toppen, så den siddende elev ikke kan se, hvornår linealen slippes.

Ved at måle faldstrækningen kan reaktionstiden beregnes.

Lad eleverne måle deres energiomsætning ved at løbe på en trappe.

Eleverne bruger teori om potentiel energi og effekt og skal bestemme deres maksimale effekt.

For en sikkerheds skyld skal du instruere eleverne om risikoen for at falde på trappen.

Lad eleverne opvarme vand i en lille skål med deres hånd.

Ved at måle temperaturen, tiden og vandets masse kan eleverne vurdere, hvilken effekt deres hånd opvarmer vandet med.